Brexit udskudt for tredje gang: Storbritannien skal forlade EU den 31. januar 2020

Storbritannien kan dog forlade EU inden, hvis de godkender skilsmisseaftalen.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, måtte modvilligt bede EU om endnu en brexit-forlængelse. Det har han nu fået. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

Det bliver alligevel ikke på torsdag, at Storbritannien kommer til at sige farvel til EU.

Her til formiddag har de resterende EU-medlemslande accepteret anmodningen fra den britiske regering om at udskyde brexit med tre måneder – fra den 31. oktober i år til den 31. januar næste år.

Det bekræfter formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, på Twitter.

Der er dog tale om en fleksibel forlængelse - en såkaldt 'flextension'.

Det betyder, at briterne har mulighed for at forlade det europæiske samarbejde inden den nye deadline, hvis det britiske parlament godkender den skilsmisseaftale, som premierminister Boris Johnson indgik med EU tidligere på måneden.

Donald Tusk forventer samtidig, udsættelsen kan klares i en skriftlig procedure. Det vil betyde, at EU's stats- og regeringschefer ikke behøver at mødes til et ekstraordinært topmøde for at godkende udsættelsen.

Ny kommissær på vej

For at få lov til at blive, skal den britiske regering dog ud at finde en kandidat til den nye Europa-Kommission, der snart går i gang med at arbejde.

Alle EU’s medlemslande har nemlig en plads i kommissionen, og ifølge EU-traktaterne skal den være fuldtallig, før den kan træde til. Det gælder også for Storbritannien, selvom landet er på vej ud af samarbejdet.

- Hvis der kommer en udskydelse til efter den 1. november – og der er fortsat beslutninger, der skal tages, så det er endnu ikke sikkert – og Storbritannien derved stadigvæk er en del af EU, så vil jeg selvfølgelig bede Storbritannien om at sende en kommissær, lød det i sidste uge fra den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Derudover kan briterne ikke bruge den nye forlængelse på at genforhandle skilsmisseaftalen.

Det var ambassadørerne fra alle EU-medlemslandene på nær Storbritannien, der her til formiddag sagde god for anmodningen fra den britiske regering.

- Jeg er glad for, at den beslutning er blevet tage, lød det fra EU's brexit-chefforhandler, Michel Barnier, efter han havde forladt mødet.

Beslutningen blev taget her til formiddag på et møde mellem EU's brexit-chefforhandler, Michel Barnier, og de 27 medlemslandes EU-ambassadører. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Det samme er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

- Jeg er glad for, at briterne får mere tid til at få en aftale på plads. Det er i Danmarks interesse, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå et hårdt brexit, skriver hun på Twitter.

Fransk modstand

Det er tredje gang, at brexit bliver udskudt.

Ifølge den oprindelige plan skulle Storbritannien have forladt EU-samarbejdet den 29. marts i år. Det blev første gang udskudt til den 12. april, da den daværende premierminister, Theresa May, ikke kunne finde opbakning til sin skilsmisseaftale, og dernæst til den 31. oktober.

Siden da har briterne fået ny premierminister, Boris Johnson, som har genforhandlet dele af den oprindelige aftale.

Men heller ikke det har været nok til at få brexit-aftalen endeligt godkendt, og derfor blev Boris Johnson efter pres fra et flertal i det britiske parlament nødt til at bede om en udsættelse på tre måneder.

Den har han nu fået, selvom han tidligere har udtalt, at han hellere ville "ligge død i en grøft", end at bede om en endnu en udsættelse.

Der skulle dog noget diplomatisk tovtrækkeri til, for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var til at begynde med imod endnu en lang udsættelse. Han mente, at der var behov for at fastholde et hårdt pres på briterne for at få aftalen godkendt, og derfor ønskede han en kort udsættelse på et par uger.

Men nu har den franske præsident ændret holdning efter samtaler i weekenden med sin britiske kollega og de andre EU-lande, og det giver de britiske politikere tre ekstra måneder til at finde på en løsning for brexit.

Ønsker nyt parlamentsvalg

Første skridt bliver her til eftermiddag, hvor den britiske premierminister vil forsøge at vinde opbakning i det britiske underhus til et nyt parlamentsvalg den 12. december i år.

Det kræver dog to tredjedele flertal at få udskrevet nyvalg, og hidtil har den britiske opposition været imod det. Labours leder, Jeremy Corbyn, udtalte i sidste uge, at han ville have taget et no deal-scenarie – det vil sige, at Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale - helt af bordet, før partiet kunne bakke op om et eventuelt nyvalg.

Samtidig ville partiet gerne vide, om de andre EU-lande ville acceptere endnu en brexit-udsættelse, før det vil tage stilling til nyvalget.

Liberaldemokraterne og det skotske nationalistparti, SNP, har også været imod Boris Johnsons valgplaner.

De har til gengæld foreslået, at der bliver afholdt parlamentsvalg tre dage før – den 9. december – forudsat at EU siger god for at udskyde brexit til slutningen af januar.

Det lovforslag kræver kun et simpelt flertal for at blive godkendt, og ifølge BBC vil den britiske regering "se på enhver mulighed", hvis dets eget valg-forslag blive nedstemt senere i dag.