ANALYSE: Højesteret blander sig i britisk EU-opgør

Er det Theresa May eller parlamentet, der skal melde Storbritannien ud af EU? Det afgør højesteret i London i dag.

Premiereminister Theresa May har fremlagt planen for Brexit, men en afgørelse fra højesteret skal bestemme, hvem der formelt kan melde Storbritannien ud af EU. (Foto: Laurent GILLIERON © Scanpix)

Afgørelsen er ventet med spænding. Mange EU-tilhængere ser det som en ny mulighed for at begrænse skaden, som de siger. Og samtidig få lidt indflydelse på, hvor voldsom skilsmissen mellem Storbritannien og EU ender med at blive. Og de er forventningsfulde.

De fleste eksperter forventer, at højesteret følger den lavere ret, der i begyndelsen af november afgjorde, at Theresa May og regeringen ikke formelt kunne meddele EU, at man ønsker at melde sig ud, uden først at have konsulteret parlamentet.

På den anden side står regeringen, der bare helst vil styre processen uden for meget indblanding fra politikere i parlamentet, men så sandelig også de mest ivrige EU-modstandere.

De ser denne juridiske indblanding som endnu et eksempel på, at de EU-venlige stadig ikke vil acceptere folkeafstemningsresultatet fra juni sidste år. Som et forkvaklet og fejt forsøg på at stoppe folkets vilje.

Når det spiller en rolle, hvem der har magten til at sætte de såkaldte skilsmisseforhandlinger i gang, så handler det om, hvem der i sidste ende får lov til at definere, hvordan Storbritannien melder sig ud, og hvad målene for forhandlingerne skal være.

Premierminister Theresa May kom med sin og regeringens version i sidste uge og lagde op til en fuldkommen og måske også brutal skilsmisse, og det ser mange andre i parlamentet som en farlig og risikabel vej.

Kan de derfor skabe debatter og vedtage resolutioner i parlamentet, der tvinger regeringen en anden vej, mod evt. fortsat tilknytning til det indre marked og toldunionen, så vil det blive set som en kæmpe sejr.

Og overfor beskyldningerne om ikke at ville acceptere nederlaget ved folkeafstemningen, vil de blot svare, at de ser det som deres mission at redde erhvervslivet, økonomien og i sidste ende landet.

Kampen om at definere Brexit fortsætter altså – næste slag finder sted i højesteret.

Hvad sker der de kommende måneder:

  • Tirsdag 24.1.2017: Højesteret afgør, hvorvidt den britiske regering kan aktivere artikel 50 og igangsætte skilsmisse-forhandlinger med EU uden at fremlægge sagen for parlamentet.

  • Marts 2017: Theresa May har fastslået at man officielt vil anmode EU om at blive meldt ud af EU inden udgangen af marts. Det vil iværksætte de forhandlinger, der skal være afsluttet inden to år.

  • April og maj 2017: Forhandlinger med EU. Nøglefigurer for Storbritannien bliver Brexitminister David Davis og Oliver Robbins, der er embedsmand tæt knyttet til Downing Street 10 og premierminister Theresa May. Fra EU ledes forhandlingerne af kommissionen, som repræsenteres af franskmanden Michael Barnier, der er tidligere minister og i øvrigt også EU kommissær.

  • Sommer 2017: På et tidspunkt i løbet af næste parlamentariske samling i Storbritannien (den indledes med Dronningens tale i maj), vil man indlede en kæmpe lovgivningsmæssig øvelse. Tanken er at skabe sikkerhed for virksomheder og private ved at sikre at al EU-lovgivning gøres til gældende britisk ret. Derefter vil man så kigge på, hvilken lovgivning man ikke bryder sig om, og så efterfølgende skrotte eller lave lovgivningen om. Der er tale om en kæmpe opgave, det vurderes at omkring 40.000 retsakter, 15.000 domstolsafgørelser og omkring 62.000 internationale standarder skal inkorporeres.