Bildsøe: Nu skal Johnson have det magiske regnestykke til at gå op

Et enormt benarbejde for at få et flertal i det britiske parlament er gået i gang.

Boris Johnson og den britiske regering skal forsøge at overtale et flertal af disse 650 parlamentsmedlemmer til at stemme ja til deres brexit-aftale i morgen eftermiddag.

320.

Det er det gyldne tal, som Boris Johnson og hans regering skal nå op på, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få deres brexit-aftale stemt igennem i det britiske parlament i morgen.

Aftalen, som blev forhandlet på plads i går, har allerede fået opbakning fra EU's 27 medlemslande, men den er ikke en realitet endnu.

Den skal først godkendes i det britiske parlament og efterfølgende i Europa-Parlamentet. I morgen kommer skæbneafstemningen i det britiske Underhus.

Her har Boris Johnson altså brug for, at 320 ud af parlamentets 650 medlemmer stemmer ja til aftalen.

Den britiske premierminister føler sig "meget sikker" på, at han kan samle et flertal for aftalen. Men ingen – inklusive Boris Johnson – ved, om det vil lykkes. Det fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.

- Det bliver meget, meget tæt. Alle er begyndt med regnestykkerne om, hvem der har sagt hvad, og hvornår man kan sætte et flueben ud for et parlamentsmedlem. Der bliver et enormt arbejde, ikke bare fra De Konservative, men også fra Labour og andre, som har andre interesser i at forsøge at overtale dem, der er inde på midten.

Ifølge Kim Bildsøe Lassen er der tale om om cirka 50 parlamentsmedlemmer, som endnu ikke har besluttet, hvor de skal sætte deres stemmer.

- Det er dem, der bliver et enormt pres på. Det begyndte i går aftes, fortsætter hele dagen i dag og formentlig også i morgen frem til afstemningen, som finder sted omkring klokken 17 dansk tid, siger han.

DUP, Labour og EU-skeptikerne

Ifølge BBC er det forventningen, at premierministeren vil fokusere sine kræfter på at overtale medlemmer af oppositionspartiet Labour, som er valgt ind i brexit-positive kredse, på konservative brexit-hardlinere og på de cirka 20 konservative parlamentsmedlemmer, som Johnson har smidt ud af partiet for at stemme imod regeringens linje.

Samtidig vil man forsøge at fortsætte samtalerne med DUP, det lille nordirske støtteparti, som hidtil har nægtet at give deres støtte til aftalen.

DUP har 10 sæder i parlamentet, men deres indflydelse rækker ud over deres stemmer. Mange konservative brexit-hardlinere forventes nemlig at følge DUP's linje, når det kommer til spørgsmålet om Irland og Nordirland.

Og her kan det blive et problem, at den nye aftale indeholder elementer, som Theresa May sagde blankt nej til indledningsvist - noget som også Boris Johnson var arg modstander af i brexits tidlige dage.

Nemlig at der skal gælde forskellige regler for Nordirland og resten af kongeriget, siger Kim Bildsøe Lassen.

- De sagde dengang, at det var fuldstændig utilstedeligt, og det skulle man aldrig acceptere. Men det er altså det, de nu har accepteret, og det bliver det helt store spørgsmål, når det kommer til at overtale andre, siger han og fortsætter:

- Og netop det spørgsmål er hele DUP's eksistensgrundlag. Grunden til, at de er et parti, er, at de vil sikre unionen og at Nordirland stadig er en del af Det Forenede Kongerige – og de synes ikke, aftalen er god nok.

Fordelen er også en ulempe

Der er dog også fordele i den nye aftale, som kan vinde stemmer hos de brexit-forkæmpere i det konservative parti, der nedstemte Theresa Mays tre tidligere aftaleudkast.

Det gælder blandt andet et mere hårdt brud med EU's regler og ordninger i fremtiden.

- Det er klart en fordel, og det er en afvejning af det og forholdet til Irland, som de skal tage stilling til, siger Kim Bildsøe.

Men man kan som bekendt ikke stille alle tilfredse, og det, der kan skaffe stemmer hos De Konservative, vil samtidig afskrække dem, man skal overtale i Labour-partiet for at nå op på det magiske tal 320, siger korrespondenten.

- Der skal simpelthen være folk i Labour, der stemmer med regeringen – vi ved, at der er nogle, der vil gøre det, men der skal være flere, end der plejer. Og de vil have et stort problem, når det handler om det her.

- For ikke alene er det et hårdt brexit, det er også en mulighed for at se bort fra nogle af de rettigheder, som EU har været med til at garantere, når det handler om arbejdsforhold, miljøgodkendelser og andre ting, som Labour-folk traditionelt har set som meget vigtige og værdifulde, siger Kim Bildsøe.

Det ukendte truer stadig

Meget kan nå at ske, inden de britiske parlamentsmedlemmer skal afgive deres stemmer i morgen eftermiddag.

Men lykkes det ikke for regeringen at samle det fornødne flertal inden i morgen klokken 17, så er Storbritannien - endnu en gang - i ukendt territorium, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

- Lovgivningen siger, at så skal Boris Johnson bede EU om en udsættelse. Men Boris Johnson har flere gange sagt, at det kommer ikke til at ske, og uanset hvad forlader man EU den 31. oktober, siger korrespondenten.

Hvordan det skal lade sig gøre, forstår ingen, for Boris Johnsen understreger også, at han har tænkt sig at overholde loven. Om han har et eller andet specielt trick, om der er et eller andet, som dem, der har lavet loven, ikke har forudset, ved vi ikke, siger han og fortsætter:

- Det kan også være, at han bare har tænkt sig at bede EU om udsættelse og samtidig sige, at han ikke vil have den. Vi ved det ikke, og derfor bliver lørdag også meget dramatisk. For lykkes det her ikke, så er vi i virkeligheden tilbage til start, og så ved ingen, hvordan den her proces kommer til at se ud.

FacebookTwitter