Briterne skal stemme om EU - få overblik her

BAGGRUND: Den 23. juni stemmer briterne om medlemskab af EU. Men hvad er på spil?

Briterne skal snart stemme om Storbritanniens medlemskab af EU.

Det sker torsdag den 23. juni, hvor valgstederne har åbent mellem 8.00 og 23.00 dansk tid.

Resultatet af afstemningen forventes dagen efter, fredag den 24. juni.

Sådan lyder spørgsmålet

Spørgsmålet, som omkring 45 millioner briter skal tage stilling til, går på, om Storbritannien skal forblive i eller forlade EU.

På afstemningssedlen kan de britiske borgere vælge mellem to forskellige holdninger til Storbritannien i EU:

"Forbliv medlem af Den Europæiske Union"

"Forlad Den Europæiske Union"

Storbritannien har ligesom Danmark været medlem af EU siden 1973.

Sådan ser stemmesedlen ud. (Foto: Russell Boyce © Scanpix)

Hovedpersonerne

Den britiske premierminister, den konservative David Cameron, taler for britisk medlemskab af EU.

Han er også manden, der står bag afstemningen.

I 2013 lovede han at genforhandle vilkårene for Storbritanniens medlemskab af EU og gennemføre en folkeafstemning om fortsat britisk EU-medlemskab, hvis hans parti, The Conservative Party, vandt det næste parlamentsvalg. Det gjorde partiet i 2015.

Cameron forhandlede tidligere på året en ny aftale på plads med EU om de fremtidige vilkår for britisk EU-medlemskab. Nu venter afstemningen.

Camerons parti er dog splittet i spørgsmålet om, hvorvidt det er fordelagtigt at blive i EU.

Den konservative Boris Johnson, der tidligere har været borgmester i London, fylder godt i den britiske debat. Han anbefaler, at Storbritannien forlader EU.

Samme holdning deler højrefløjspartiet UKIP, UK Independence Party, hvor leder og medlem af Europaparlamentet Nigel Farage kraftigt opfordrer vælgerne til at stemme "forlad EU".

Også USA's republikanske præsidentkandidat Donald Trump taler for britisk exit.

Jeremy Corbyn, lederen af det britiske socialdemokrati, Labour, anbefaler til gengæld vælgerne at stemme for fortsat EU-medlemskab.

Det samme gør den amerikanske præsident, Barack Obama, Tysklands kansler Angela Merkel og flere danske politikere. Også hovedparten af det britiske erhvervsliv foretrækker Storbritannien i EU.

Den tidligere London-borgmester Boris Johnson er en af de fremtrædende fortalere for Brexit. (Foto: Phil noble © Scanpix)

Meningsmålingerne

Gennem måneder har meningsmålingerne vist tæt løb mellem de to positioner "forlad EU" og "bliv i EU".

Financial Times samler resultaterne fra mange af de meningsmålinger, der kommer, og regner et gennemsnit ud for at få et mere retvisende billede af, hvad vælgerne hælder til at stemme.

Ser man på de målinger, så har "bliv i EU"-siden ført en anelse de seneste otte måneder. Der er dog en stor gruppe vælgere, som stadig ikke ved, hvad de skal stemme, så der er stor usikkerhed.

I begyndelsen af juni så det ud til, at 45 procent af de adspurgte ville blive i EU, mens 43 procent ville forlade unionen. 12 procent har ikke besluttet sig.

Det britiske flag, Union Jack, fylder i valgkampen. (Foto: WILL OLIVER © Scanpix)

Hvis briterne stemmer forlad...

Ingen ved, hvad der vil ske, hvis briterne stemmer "forlad EU".

Men hvis det ender med et såkaldt "Brexit", vil det formentlig tage flere år, før briterne siger farvel til EU-samarbejdet.

Først skal den britiske regering henvende sig til EU med beskeden om, at landet ikke ønsker at være medlem af EU.

Så går en længere politisk proces i gang, hvor EU-systemet og Storbritannien skal aftale, hvordan landet kan træde ud.

Hvis det arbejde tager mere end to år, skal Storbritannien trække sig, også selvom det er usikkert, hvad der så skal ske.

Hvad sker der med den fri bevægelighed for de EU-borgere, der bor i Storbritannien, og de briter, som bor i EU? Der skal formentlig også forhandles nye handelsaftaler på plads, men hvad kommer de til at indeholde? Der er mange spørgsmål, som ingen rigtig kender svaret på.

Hvad der sker i britisk politik, vides heller ikke. Vil premierminister Cameron trække sig med det samme, hvis det ender med, at han taber afstemningen?

UKIP-lederen Nigel Farage fører en markant kampagne for at få vælgerne til at forlade EU. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

Hvis briterne stemmer forbliv...

Den britiske premierminister David Cameron har sagt, at særaftalen mellem EU og Storbritannien om de nye vilkår for britisk medlemskab af EU vil træde i kraft med det samme, hvis briterne stemmer "bliv i EU".

Det vil ifølge premierministeren give Storbritannien en særstatus blandt de 28 EU-lande og løse nogle af de problemer, mange vælgere mener, der er ved EU - høj indvandring og for lidt selvbestemmelse.

Kritikere har sagt, at aftalen har for lille effekt.

  • Børnepenge. EU-borgere i Storbritannien vil stadig kunne sende børnepenge til hjemlandet, men udbetalingen af ydelsen kommer til at afhænge af leveomkostningerne i hjemlandet.

  • Sociale ydelser. EU-borgere, der kommer til Storbritannien, vil ikke kunne få samme skattefordele og velfærdsydelser som britiske borgere, når de ankommer, men skal optjene ret til ydelserne. Håbet er at mindske antallet af indvandrere.

  • Pundet. Aftalen sikrer, at eurolandene ikke må behandle Storbritannien ringere, blot fordi landet ikke er med i euroen. Britiske penge brugt på at redde eurolande på randen af bankerot skal også tilbagebetales til Storbritannien.

  • Finansielle forhold. Aftalen skal beskytte Storbritanniens finansielle sektor mod noget af den regulering, eurozone-landene møder.

  • Selvbestemmelse. Storbritannien behøver ikke være en del af en "endnu tættere union", som ellers er helt centralt for EU-samarbejdet.

  • Lovgivning. Aftalen indfører et "rødt kort"-system, så nationale parlamenter lettere kan gå sammen om at blokere uønsket EU-lovgivning.

  • Kilde: BBC

Den britiske premierminister David Cameron går ind for EU. (Foto: WILL OLIVER/POOL © Scanpix)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk