Britisk højesteret gør klar til at smide brexit-bombe

Dommerne skal afgøre, om det var lovligt, da Boris Johnson suspenderede parlamentet.

En demonstrant foran den britiske højesteret, som afsluttede høringen i sagen fredag i sidste uge. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Der er garanti for drama klokken 11.30 i dag, når højesteret i Storbritannien træder frem foran rullende tv-kameraer.

11 dommere skal tage stilling til, om det var lovligt, da den britiske premierminister, Boris Johnson, tidligere på måneden suspenderede det britiske parlament i fem uger frem til 14. oktober.

Og uanset hvad afgørelsen bliver, vil den få skelsættende betydning for britisk politik i almindelighed og beslutningen om at forlade EU i særdeleshed.

Højesteret skal i første omgang tage stilling til, om den overhovedet skal blande sig i sagen. Premierminister Boris Johson og hans regering satser faktisk på, at dommerne beslutter sig for at sige nej, fordi suspenderingen er et rent politisk spørgsmål.

Regeringens modstandere håber til gengæld, at højesteret vælger at besvare det afgørende spørgsmål om suspenderingens lovlighed - for hvis den gør, anser flere juridiske eksperter det for mest sandsynligt, at Boris Johnson kommer til at lide nederlag. Det vil selvsagt være det mest sprængfarlige udfald på kort sigt.

Her er et hurtigt overblik over den afgørende sag:

Hvorfor blev parlamentet sendt hjem?

I slutningen af august bad premierminister Boris Johnson dronningen om at suspendere parlamentet.

Det er en helt normal procedure, at parlamentet i Storbritannien bliver suspenderet cirka en gang om året i forbindelse med, at regeringen forbereder sit program for den kommende samling.

Denne gang vakte timingen dog ramaskrig, fordi parlamentet blev sendt hjem i ekstraordinært lang tid, netop som datoen for brexit - 31. oktober - nærmer sig.

Boris Johnson bliver anklaget for at have vildledt dronningen, da han bad hende om at suspendere parlamentet. (Foto: VICTORIA JONES / POOL © Scanpix)

Hvordan endte sagen i højesteret?

Boris Johnsons politiske modstandere anklager i skarpe vendinger premierministeren for at ville tvinge brexit igennem uden en skilsmisseaftale - et såkaldt no-deal brexit - ved at sætte parlamentet uden for indflydelse.

Modstandere rejste derfor sager mod regeringen ved domstole i England, Nordirland og Skotland. De to første steder vurderede dommerne, at spørgsmålet er politisk og derfor ikke en sag for domstolene. Skotlands øverste domstol nåede dog frem til det modsatte resultat og afgjorde, at suspenderingen var ulovlig.

Afgørelserne i England og Skotland blev derpå - af hver sin part i sagen - appelleret til højesteret, der er den øverste juridiske instans i Storbritannien.

Hvad skete der under høringen?

Under den tre dage lange høring i højesteret forsøgte regeringens advokater at overbevise dommerne om, at de skulle holde sig helt ude af spørgsmålet om suspenderingen, fordi det var en politisk beslutning.

Ellers ville højesteret være på vej ind i "et ringe defineret minefelt," som den "ikke er ordentligt rustet til at håndtere," lød argumentet.

På den anden side argumenterede regeringens modstandere for, at dommerne var nødt til at gribe ind, fordi Boris Johnson havde misbrugt reglerne om suspendering til at fremme sin brexit-politik.

Modstanderne sammenlignede situationen med et tænkt eksempel: En pacifistisk premierminster beslutter sig for at afvikle hæren ved at sende parlamentet på ferie, inden man når at godkende et nyt forsvarsforlig.

Under høringen i højesteret kom det i øvrigt frem, at regeringen har overvejet muligheden for at suspendere parlamentet igen, hvis højesteret ender med at annullere den oprindelige suspendering.