Britisk højesteretsdom: Hvad skete der i dag, hvad sker der i morgen og hvad nu med brexit?

Her kan du blive klogere på dagens afgørelse i den britiske højesteret.

(Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

En historisk dag, et kæmpe nederlag, en sejr for demokratiet.

Sådan lød bare nogle af beskrivelserne i dag, efter den britiske højesteret afgjorde, at premierminister Boris Johnson havde handlet i strid med loven, da han tidligere på måneden suspenderede parlamentet.

Men hvad handler sagen egentlig om, og hvad kommer afgørelsen til at betyde? Det kan du blive lidt klogere på her.

Hvad skete der i dag?

Demonstranter foran Højesteret i London tidligere i dag. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Storbritanniens Højesteret kom i dag med en afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt premierminister Boris Johnsons suspendering af parlamentet i starten af september var lovlig.

Det skete efter tre lavere domstole i henholdsvis England, Nordirland og Skotland var kommet frem til to forskellige afgørelser i det samme spørgsmål.

De to første domstole afgjorde, at spørgsmålet er politisk og derfor ikke en sag for domstolene. Skotlands øverste domstol nåede dog frem til det modsatte resultat – nemlig at suspenderingen var ulovlig.

De to afgørelser i England og Skotland blev derefter appelleret til højesteret, der er den øverste juridiske instans i Storbritannien.

Hvorfor al den ballade om en suspendering?

Et parlamentsmedlem efterlod denne seddel med teksten "silenced" - bragt til tavshed - på sin stol efter parlamentet blev suspenderet. (Foto: ANGELA RAYNER © Scanpix)

I slutningen af august annoncerede premierministeren, at han ville suspendere parlamentet.

Det er normal procedure, når en britisk regering vil starte en ny parlamentsperiode med en ny politisk dagsorden.

Men beslutningen vakte vrede, fordi suspenderingen var usædvanlig lang – fem uger – og fordi timingen betød, at parlamentet skulle være på pause, indtil to uger inden det er planen, at Storbritannien skal forlade EU.

Brexit er nemlig planlagt til at finde sted den 31. oktober, og det var meningen, at suspenderingen skulle vare fra den 9. september til den 14. oktober. Imens skulle partierne blandt andet bruge tiden på at holde deres årlige partikongresser.

Kritikere mente, at motivet bag suspenderingen var at undgå, at parlamentet stak en kæp i hjulet på regeringens planer om at føre Storbritannien ud af EU den 31. oktober - med eller uden en aftale med EU.

Det har premierministeren nemlig lovet den britiske befolkning, at han vil gøre. Han afviste dog, at det var grunden til suspenderingen.

Hvad sagde dommerne?

Dommerne sagde i dag, at formålet med suspenderingen rent faktisk var at undertrykke debatten om regeringens brexit-politik.

Boris Johnsons handlinger var ifølge dommerpanelet ulovlige, fordi de "havde den effekt at forpurre eller forhindre parlamentets evne til at udføre dets konstitutionelle funktioner uden rimelig begrundelse."

Hvad betyder afgørelsen?

Bølgerne går ofte højt i det britiske parlament, ikke mindst når det kommer til debatten om brexit. Her debatteres der heftigt, få dage inden suspenderingen trådte i kraft. (Foto: UK Parliament/Jessica Taylor © Scanpix)

Afgørelsen betyder, at suspenderingen er annulleret – parlamentet er altså ikke på pause, men kan genoptage arbejdet med det samme.

Det er endnu uvist, præcist hvad konsekvenserne bliver for Boris Johnson, som fortsat opholder sig i New York, hvor han deltager ved FN's topmøde.

Hvad sagde Boris Johnson?

Premierministeren sagde efterfølgende, at han var uenig i afgørelsen, men at han ville respektere den.

Han holdt samtidig fast i, at det fortsat er planen, at Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober.

Hvordan reagerede oppositionen?

Oppositionsleder og formand i partiet Labour, Jeremy Corbyn, var en af dem, der var godt tilfredse med dagens afgørelsen. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Dagens afgørelse vakte begejstring blandt de mange parlamentsmedlemmer, som mener, at suspenderingen var en krænkelse af demokratiet.

Formand for Labour, Jeremy Corbyn, og flere andre har efter dagens afgørelse opfordret Boris Johnson til at træde tilbage.

Andre siger, at der bør rejses en rigsretssag mod premierministeren, fordi han har handlet i strid med loven.

Hvad skal der ske nu?

Formand for parlamentet, John Bercow, indkaldte umiddelbart efter afgørelsen parlamentet til at mødes "så hurtigt som muligt". (Foto: Neil hall © Scanpix)

Parlamentet skal samles i morgen klokken 11.30.

Her forventes det konservative regeringsparti at fremsætte et forslag om en kort pause på tre dage, så de kan afholde deres årlige partikongres, som er planlagt til at starte på søndag.

Det helt store spørgsmål er, om oppositionen vil fremsætte et forslag om en mistillidsafstemning mod premierministeren.

Taber han en eventuel afstemning, kan det nemlig komme til at betyde, at der bliver udskrevet valg. Men det vil oppositionen helst vente med, til efter brexit er udskudt. Det er nemlig den vigtigste prioritet, siger de.

Premierministeren er stadig i New York til FN’s topmøde og ventes retur i London i løbet af i morgen.

Men hvad med brexit?

Anti-brexit-demonstranter foran Labours partikongres i Brighton, England, i lørdags. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

Ja, hvad egentlig med brexit? Dagens afgørelse har ikke ændret på, at Storbritannien stadig befinder sig i det samme politiske kaos, som de har gjort de sidste tre år.

Som sagt er det stadig planen, at Storbritannien trækker sig ud den 31. oktober. Det er også det, Storbritannien har aftalt med EU.

Men regeringen er stadig ikke lykkedes med at finde frem til en aftale om det fremtidige samarbejde, som både EU og parlamentet har kunnet nikke ja til.

Det håber premierministeren stadig på, at han kan, siger han. Han står dog også stadig fast på, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober, uanset om man har fundet frem til en aftale eller ej.

Men - premierministeren kan ikke trække Storbritannien ud af EU uden en aftale uden at spørge parlamentet om lov først. Og de vil med al sandsynlighed sige nej til no deal.

Gør de det, skal regeringen ifølge lovgivningen bede EU om endnu en udskydelse af brexit.

Men Boris Johnson vil hellere ”ligge død i en grøft” end at bede om udsættelse igen, har han sagt.

Boris Johnson ønsker i stedet et parlamentsvalg, som han håber vil give regeringen et stærkere mandat til at føre brexit ud i livet.

Men han kan ikke udskrive valg, før han har fået støtte fra to tredjedele af parlamentet - og det vil de ikke give ham, før regeringen har bedt om en udsættelse af brexit.

Indtil videre forbliver den politiske situation altså fastfrosset - og hvad, der venter, er svært at spå om i det kaos, som i disse dage er britisk politik.

Forvirret? Ja, så er du ikke den eneste.

Brexit-kalenderen

  • Her er en række af de datoer, du bør være opmærksom på i relation til brexit:

  • 17 og 18. oktober: EU-topmøde i Det Europæiske Råd.

  • 19. oktober: Hvis der ikke er vedtaget en aftale om udtrædelse inden denne dato, er Johnson lovmæssigt forpligtet til at bede EU om at udsætte datoen for udtrædelse.

  • 31. oktober: Storbritannien forlader EU.