Ekspert: Meget overraskende melding fra Boris Johnson

Der er i den grad grund til at spekulere i, hvorfor Boris Johnson ikke stiller op som Camerons afløser.

Boris Johnson (th.) og Michael Gove stod sammen om at få briterne ud af EU. Det var ventet, at Gove ville støtte Johnson som ny premierminister. (Foto: MARY TURNER/POOL © Scanpix)

Boris Johnson var som leder af den fløj, der ville have Storbritannien ud af EU, oplagt kandidat til at blive ny premierminister efter David Cameron.

Og det er en 'meget overraskende udvikling', at Boris Johnson nu selv har meldt ud, han ikke stiller op som formandskandidat, siger Ole Helmersen, lektor og ekspert i britiske forhold ved CBS.

- Det er ret interessant, for han har jo været betragtet som favorit både før og efter folkeafstemningen. Og det var ret tydeligt, at han var et bud på en formandskandidat, hvis han vandt EU-afstemningen, siger han.

Fremstillede sig selv som statsmand efter valg

Da briterne havde stemt for at forlade EU, fremstod Boris Johnson som den store sejrsherre.

Han indrykkede en klumme i The Telegraph dagen efter i et forsøg på at samle briterne, efter befolkningen stort set havde tilsluttet sig en fløj hver.

Det fik kun spekulationerne om ham som kommende premierminister til at blive endnu større.

Boris Johnson forsikrede i klummen briterne om, at alt nok skulle blive godt uden for EU.

Han fremstillede sig selv som en samlende figur, der også rakte hånden ud til de borgere, som havde stemt for at blive i unionen, forklarer Ole Helmersen.

- Det blev jo betragtet som et jobopslag til premierministerposten, og det var et forsøg på at spille statsmand, siger han.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til Boris Johnsons manglende kandidatur præcist er.

Men det kan være, at Johnson ikke har troet på egne chancer, efter indenrigsminister Theresa May og finansminister Michael Gove har meldt deres kandidatur.

Kan være interne stridigheder

De to betragtes som meget erfarne og stærke politikere, der begge har mere ministererfaring end den tidligere London-borgmester.

Men årsagen kan også være, at han ikke har kunnet finde opbakning i partiet, siger Ole Helmersen.

Lige inden Boris Johnsons overraskende melding annoncerede Michael Gove sit eget kandidatur. Det var ellers ventet, han ville støtte Johnson.

Men Gove kunne ikke stå inde for Johnsons lederegenskaber, forklarede han.

- Det er ren spekulation, men der kan også være sket noget internt i partiet. Det har været ret tydeligt, at Boris Johnson er blevet betragtet mere som en spreder end en samler.

- Der kan have været en proces, hvor flere har ønsket at opstille en kandidat med større politisk erfaring, og som kan samle partiet. Og det har de i den grad brug for lige nu, siger Ole Helmersen.

Han kalder både Theresa May og Michael Gove for meget solide formandskandidater, der har en helt anden politisk karakter end Boris Johnson.

Michael Gove tilhører fløjen, som ville have briterne ud af EU, mens Theresa May befandt sig på bliv-siden men holdt sig i baggrunden af debatten.

The Times skriver, at Theresa May spillede rollen som den forenende figur mellem de to kampagner, og hun bliver derfor spået gode muligheder for at forene briterne. (Foto: Frantzesco Kangaris © Scanpix)

- Med lidt eftertanke giver det god mening, for Johnson er også en meget speciel politiker. Han er meget karismatisk, men også meget utilregnelig. Man skal tænke på, at den næste partileder ikke bare skal igangsætte brexit-forløbet. Der starter også end dagligdag med almindelig politik i Storbritannien. Og personen skal være premierminister de næste fire år og meget gerne også kunne vinde valget ved næste afstemning, siger Ole Helmersen.

Han vurderer, at med feltet af konservative kandidater er der ikke megen tvivl om, at Gove og May bliver de to, som vinder den interne afstemning blandt de konservative parlamentsmedlemmer og sendes til urafstemning blandt partiets medlemmer.

Den endelige kandidat ventes at blive valgt med partikonventet i efteråret.

Rettelse: Vi skrev tidligere i denne artikel, at Theresa May hørte til på den fløj hos de konservative, som ønskede briterne ud af EU. Det er nu rettet, da hun var på den fløj, der ønskede fortsat britisk medlemsskab af EU. Vi beklager fejlen.