Er du også forvirret over brexit? Det betyder Johnsons nederlag i nat

Få overblikket over den seneste uges afstemninger i parlamentet og status på brexit.

Anti-brexit demonstrationer foran det britiske parlament i nat. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

I Storbritannien var der i aftes og i nat for gud ved hvilken gang drama for alle pengene i parlamentet. Og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen.

Siden premierminister Boris Johnson blev taget i ed, har han tabt ikke færre end seks afstemninger i parlamentet. Og efterhånden ligner det mere og mere, at parlamentet har taget styrringen med brexit-processen.

I nat tabte Boris Johnson for anden gang en afstemning om at udskrive valg. DR Nyheder forsøger at svare på en række centrale spørgsmål om, hvad der nu skal ske i Storbritannien:

Hvad skete der lige i går og i nat?

Dette er et stilbillede fra livedækningen af nattens debat. Her går medlemmer af parlamentet ud for sidste gang længe. De er nu suspenderet indtil den 14. oktober. (Foto: ho © Scanpix)

Først og fremmest er parlamentet nu suspenderet. Det betyder, at der ikke er samlinger og debatter indtil 14. oktober. Men de gik så at sige ud med et brag.

Da det stod klart, at suspenderingen af parlamentet officielt trådte i kraft, bar flere medlemmer skilte med påskriften "bragt til tavshed", ligesom flere råbte "skam dig" til regeringspartiets medlemmer.

Desuden afviste parlamentet for anden gang at udskrive et nyvalg. Selv om regeringens beslutningsforslag fik støtte fra 293 og bare 46 stemte imod, så var der ikke opbakning fra de to tredjedele af Underhuset, som britisk valglov kræver. Et stort antal parlamentsmedlemmer undlod nemlig at afgive deres stemme.

Parlamentsmedlemmerne stemte også om at offentliggøre dokumenter og meddelelser om suspenderingen af parlamentet og forberedelser til at udtræde af EU uden en aftale. Det blev vedtaget med et flertal på 9 - 311 mod 302.

Og som om det ikke var nok, blev det kendgjort, at den karismatiske 'speaker of the house' eller formand for Underhuset, John Bercow, stopper ved udgangen af oktober.

Hvad nu, Boris?

Premierminister Boris Johnson i ministerbilen på vej hjem til Downing street 10 efter nattens debat i parlamentet. (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)

Boris Johnson ligner en presset mand.

- Jeg vil ikke bede om en udsættelse. Og vi forlader EU med udgangen af oktober med eller uden en aftale. Befolkningen i det her land har fået nok. Respekten for demokratiet bliver undermineret. Derfor er det eneste rigtige at høre vores herrer, befolkningen, hvad den ønsker, sagde Boris Johnson, men blev som bekendt nedstemt.

Han har gentaget, at han ikke vil gå af som premierminister. Han har gentaget, at han ikke vil søge EU om at forlænge fristen for udtrædelse. Og han har gentaget, at han agter ikke at bryde loven.

Men Johnson kommer formentlig til at bryde ét af de tre løfter, forklarer DR Nyheders korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen:

- Han kan ikke overholde alle tre løfter samtidigt. Men han har flere gange understreget, at han hellere vil ligge død i en grøftekant end at bede om udsættelse fra EU. Men det er meget vanskeligt at se, at han kan levere en aftale, som et flertal af parlamentet vil være tilfredse med, siger han og fortsætter:

- Han er nu retligt forpligtet til at søge om udsættelse, hvis der ikke er en aftale på plads inden 19. oktober, ellers risikerer han en retssag.

Det er han, fordi parlamentet udenom regeringen har vedtaget en lov, der skal sikre, at Storbritannien ikke kan forlade EU uden en aftale.

Loven blev endeligt vedtaget og underskrevet af dronningen i går inden debatterne i Underhuset. Så nu skal premierministeren bede EU om at udsætte brexit, hvis ikke han kan nå at få en aftale i hus inden 19. oktober. Det har parlamentet nemlig tvunget ham til.

Ugen der gik i kort form:

Boris Johnson har den seneste uge været sendt til tælling mere end et par gange (arkivfoto). (Foto: Leon Neal © Scanpix)

Tirsdag den 3. september

Det britiske parlament var samlet efter sommerferien, og som det første punkt på dagsordenen var en afstemning, der tillod, at parlamentet overtog dagsordenen i Underhuset dagen efter.

Onsdag den 4. september

Et flertal i det britiske underhus stemte for at gå videre med et lovforslag, der skal forhindre, at Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale - det, man også kalder 'no deal-brexit'.

Umiddelbart efter nederlaget i denne afstemning forsøgte Boris Johnson for første gang at udskrive nyvalg, men det blev ikke stemt igennem af parlamentet.

Torsdag den 5. september

Boris Johnson gentog, at han ønskede et nyvalg og sagde, at han "hellere vil ligge død i en grøft end at bede EU om udsættelsen igen".

Fredag den 6. september

Overhuset godkendte det lovforslag, som skal forhindre regeringen i at trække Storbritannen ud af EU uden en aftale 31. oktober.

Lørdag den 7. september

Den britiske minister for arbejde og pension, konservative Amber Rudd, trak sig.

Søndag den 8. september

Fridag

Mandag den 9. september

Underhuset afviste endnu engang Boris Johnsons anmodning om at udskrive nyvalg.

Det britiske parlament blev natten til i dag suspenderet efter et døgn med højspændt debat og afstemninger.

Hvad mener briterne?

Union Jack blafrer foran parlamentet i London (arkivfoto). (Foto: GLYN KIRK © Scanpix)

Hele debatten i Underhuset var natten til i dag præget af mundhuggeri og højlydte tilråb parlamentsmedlemmerne imellem. Flere parlamentsmedlemmer mindede gentagne gange om, at de var ansvarlige for at levere det brexit, som et flertal af briterne i 2016 havde stemt for.

Dengang stemte 51,89 procent eller 17,4 millioner vælgere for at forlade EU. Men, forklarer Kim Bildsøe Lassen, briterne er ligeså delte nu som dengang:

- Der er så mange briter, der føler, at de hver dag vågner til større og større forvirring. Der er mange, der bare ønsker, at farcen stopper, og at briterne melder sig ud, og der er mange, der håber, at hele processen går om. Briterne er stort set ligeså delte, som de var under folkeafstemningen for tre år siden, siger han.

Brexit-kalenderen

  • Her er en række af de datoer, du bør være opmærksom på i relation til brexit:

  • 11. september: Boris Johnson skal stille foran Underhusets Liaison-komité, der består af samtlige udvalgsformænd. Her skal han svare på spørgsmål om brexit, socialpolitik og klimaændringer.

  • 14. september – 2. oktober: Partierne holder deres årlige kongresser.

  • 14. oktober: Den nye parlamentsperiode skydes i gang med en tale fra dronningen.

  • 17 og 18. oktober: EU-topmøde i Det Europæiske Råd.

  • 19. oktober: Hvis der ikke er vedtaget en aftale om udtrædelse inden denne dato, er Johnson lovmæssigt forpligtet til at bede EU om at udsætte datoen for udtrædelse.

  • 31. oktober: Storbritannien forlader EU, hvis der er indgået en aftale.