FAKTATJEK: Brexit-debat fyldt med fordrejninger

Det vrimler med fakta i debatten om Brexit-afstemningen i dag. DR’s Detektor gennemgår her udvalgte påstande, som er sat på spidsen.

DR’s Detektor set nærmere på nogle usikre påstande i debatten om Brexit. (© (c) DR/Scanpix)

Briterne har lagt ører til meget i valgkampen. Det fyger nemlig med tal og fakta op til dagens afstemning om at blive eller forlade EU, men ikke alle påstande er lige saglige.

Det er naturligvis svært at spå om, hvad fremtiden vil bringe.

Alligevel har DR’s Detektor set nærmere på nogle af de centrale påstande og forudsigelser, der knytter sig til debatten om Brexit – både fra tilhængere af ”bliv” og ”forlad” EU:

EU i økonomisk tilbagegang?

”EU er i tilbagegang”. Det påstår blandt andet ’Economist for Britain’, som er en kampagne ledet af britiske økonomer og kommentatorer. Dokumentationen for påstanden er, at EU-medlemslandene i 1973 stod for 37 procent af verdenshandelen og nu kun for 22 procent.

Men verdenshandlen siger ikke noget om EU’s økonomiske frem- eller tilbagegang, forklarer cheføkonom i AE-Rådet, Erik Bjørsted:

- At markedsandelen er mindre i dag end i 1973, er ikke ensbetydende med, at EU’s velstand er i tilbagegang. Grunden til, at markedsandelen er faldet, skyldes, at der er kommet flere spillere på banen for eksempel fra Asien, Latin Amerika og Afrika. Og det er ikke nødvendigvis noget, der gør EU fattigere - tværtimod er velstanden steget, siger han til Detektor.

Ifølge OECD er EU’s velstand faktisk steget markant siden 1973 målt i BNP per indbygger – også når der tages højde for inflation.

Netop spørgsmålet om tilbagegang blev forelagt den britiske premiereminister David Cameron i en spørgetime søndag aften, fortæller Holly Snaith, der er adjunkt ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Her lød svaret, at EU’s del af verdenshandlen er faldende. Det er også sandt, at andelen er faldende i forhold til britisk eksport – fra næsten 60 procent i 2007 til omkring 50 procent i dag.

- Dette tyder på, at EU vil være mindre vigtig for Storbritannien i de kommende år, og dermed er det muligt at lave argumentet, at hvis vi forlader EU, vil det ikke være altafgørende i det lange løb, forklarer Holly Snaith, men påpeger – ligesom Erik Bjørgsted – at EU’s tilbagegang er relativ:

- Når det er sagt, så skyldes EU’s tilbagegang i andel af eksport, at lande som Kina er i fremgang. Desuden var 2007 et usædvanligt højt år, og generelt har faldet været meget stabil. Importen til Storbritannien fra EU er forblevet om statisk, siger Holly Snaith til Detektor.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ’Economist for Britain’.

Gunstig adgang til det indre marked?

Det er en påstand, som briterne ofte hører fra EU-kritikerne - for eksempel fra leder af United Kingdom Independence Party (UKIP), Nigel Farage:

- Det første, vi adresserer, er påstanden om, at du skal være i EU for at få adgang til det indre marked. Dette er en skandaløs falsk påstand. (…) I virkeligheden er lande uden for EU bemyndiget til at handle med EU på deres egne præmisser - forhandle deres egne tilbud, der passer til deres egne økonomier, skriver han i The Telegraph.

Problemet er bare, at der er tale om omvendt logik, forklarer cheføkonom Erik Bjørsted:

- Logikken fra nej-siden skulle være, at fordi briterne køber mere af EU, end EU køber af Storbritannien, skulle EU have et incitament til at give Storbritannien en favorabel handelsaftale. Briterne får dog ikke en mere gunstig adgang til det indre marked, end de har i dag, siger han til Detektor og forklarer:

- Uanset hvad vil britiske virksomheder løbe ind i administrative udfordringer i tilfælde af et Brexit. Dertil kommer, at Storbritannien i tilfælde af et Brexit vil have svært ved at tiltrække investeringer, hvilket svækker deres forhandlingsposition.

Logikken taler altså i lige så høj grad for det modsatte, vurderer cheføkonomen:

- Nemlig, at EU ikke vil give Storbritannien nogen favorabel handelsaftale og vil pålægge Storbritanniens varer told for at afskrække andre lande fra at følge trop og melde sig ud. Men her er vi ude i spekulation, siger Erik Bjørsted.

Også lektor Holly Snaith mener, at et Brexit faktisk kan ende med det modsatte:

- Det er ikke umuligt, at Storbritannien vil kunne få en god aftale, men det er bestemt heller ikke politisk sandsynligt. Wolfgang Schäuble, den tyske finansminister, har sagt, at Storbritannien ikke vil få adgang til det indre marked. Tysklands centrale interesse er at bevare stabiliteten i EU og euroområdet. Sikre at andre mulige EU-forladere mere end at trumfe et lille fald i eksporten til én økonomisk partner, siger hun.

Detektors kritik preller imidlertid af på det EU-kritiske parti UKIP:

- Tror nogen seriøst, at Frankrig eller Tyskland vil have en handelskrig med én af deres største kunder? Det vil ikke være nøjagtig den samme som den nuværende ordning (det ville være naivt at forvente), men det vil være en gensidigt acceptabel aftale til gensidig fordel for alle, skriver David Challice fra UKIP’s hovedkontor i en mail til Detektor.

Flere penge til sundhed?

Der vil være flere penge til offentlige tjenester som for eksempel National Helth Service (NHS), hvis Storbritannien melder sig ud af EU. Sådan lyder det i den officielle kampagne for at forlade EU:

- Vi skal bruge vores penge på vores prioriteter som NHS ikke EU, skriver ‘Vote to Leave’ blandt andet.

Men indtil videre er der intet, der tyder på, at britisk økonomi vil spinde guld på et exit fra EU, vurderer cheføkonom Erik Bjørsted:

- Flere beregninger viser, at Storbritanniens velstand vil falde. Og det vil højest sandsynligt betyde, at der er en mindre del af kagen, der kan gå til offentlig service, siger han til Detektor.

OECD estimerer, at BNP i Storbritannien vil falde mellem -2,7 og -7,7 procent frem mod 2030, hvis briterne vælger at forlade EU, mens det britiske finansministerie kommer frem til, at det vil påvirke BNP med mellem -3,8 og -7,5 procent over de næste 15 år.

Heller ikke lektor Holly Snaith køber Leave-kampagnens argument om flere penge til sundhedssektoren. Hun hæfter sig ved et andet citat i kampagnen: “De 350 mio. pund vi giver til EU hver uge, kunne betale for et fuldt bemandet NHS-hospital”.

- Problemerne med dette argument er talrige, siger hun, og henviser til en rapport fra det britiske parlament, som estimerer, at Storbritanniens nettobidrag til EU-budgettet var på 8,5 mia. pund i 2015, efter der er taget højde for rabat og EU-udgifterne til Storbritannien:

- De ignorerer det faktum, at det absolutte beløb, der bruges på EU, er meget mindre end de andre fordele, som tilfalder Storbritannien fra EU. Dette vil uden tvivl være i fare, hvis Storbritannien trækker sig fra EU.

Detektor afventer fortsat svar fra de ansvarlige for ‘Vote to Leave’-kampagnen.

Brexit kan føre til tredje verdenskrig?

Den britiske premierminister, David Cameron, har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Storbritannien kan opretholde fred, hvis landet forlader EU. I en tale til pro-EU demonstranter sagde han blandt andet:

- Kan vi være sikre på, at fred og stabilitet på vores kontinent er garanteret? Den antagelse ville jeg ikke være særlig sikker på. Og er det en risiko, der er værd at løbe?

David Camerons udtalelser har fået flere til at tolke hans ord som en advarsel mod tredje verdenskrig. Det er naturligvis umuligt at forudsige fremtiden, men at Storbritanniens EU-exit alene skulle føre til en verdenskrig, er forenklet. Det mener lektor Holly Snaith:

- Hvis EU kollapsede, fordi andre medlemslande lod sig inspirere og meldte sig ud, kunne det måske gå den vej. Men det er ren politisk spekulation, for vi kan ikke spå om fremtiden. Når det er sagt, ville en tredje verdenskrig være forsaget af en lang række omstændigheder, og det ville være temmelig uretfærdigt at give Storbritannien skylden alene, siger hun.

David Cameron har sidenhen udtalt til Financial Times, at han i sin tid som premiereminister har fået et andet syn på EU’s betydning for sikkerhed.

- Jeg ser nu ideen i, at 28 lande arbejder sammen – for eksempel om at pålægge sanktioner mod Rusland. Nato er hjørnestenen i vores sikkerhed, men EU har en voksende og vigtig rolle i udveksling af oplysninger om terrorisme, kriminelle og grænser, forklarer premierministeren til den britiske avis.

Og det kan David Cameron til dels have ret, mener Sten Rynning, der er professor ved Center for War Studies på Københavns Universitet:

- Fred i Europa opretholdes ved et samspil mellem stormagterne – og deres samspil foregår dels i NATO og dels i EU. Disse to organisationer skal ses sammen, og svækkes den ene eller begge ved, at stormagter melder sig ud, øges risikoen for krig, siger han til Detektor.

Detektors gennemgang af Brexit-påstandene er inspireret af den britiske professor emeritus Albert Weale, som har set på i alt 18 påstande.

Facebook
Twitter