FAKTATJEK: Har 1,8 millioner Brexit-vælgere fortrudt?

Over 1,8 millioner har fortrudt deres valg, skriver MetroXpress i en artikel om fænomenet 'Bregret'. Men de tæller også vælgere med, der har fortrudt, at de stemte for at blive, fortæller DR’s Detektor.

MetroXpress undlader en vigtig information. Nemlig at næsten 700.000 fortryder at have stemt for at blive i EU.

Brexit-vælgerne får kolde fødder. Det kunne man læse i en artikel i mandagens udgave af MetroXpress, hvor de fortæller om fænomenet 'bregret':

”Der er valgtømmermænd hos flere af de vælgere, der har stemt Storbritannien ud af EU. De fortryder, at de ikke stemte for at blive,” skriver avisen blandt andet og sætter tal på, hvor mange vælgere der har fortrudt deres kryds:

”Af de vælgere, der stemte ved den britiske EU-folkeafstemning har over 1,8 millioner fortrudt deres valg, viser en meningsmåling i Daily Mail.”

Men meningsmålingen inkluderer også britiske vælgere, der har fortrudt, at de stemte for at blive i EU, fortæller DR’s Detektor.

Næsten 700.000 fortryder 'bliv'

Meningsmålingen i Daily Mail er foretaget online fredag og lørdag blandt 1.033 personer. Her er personer, der stemte blevet spurgt om, de fortryder at have stemt henholdsvis bliv eller forlad.

Syv procent svarer, at de fortryder at have stemt forlad EU. Det svarer ifølge Daily Mail til omkring 1.130.000 personer. Fire procent svarer omvendt, at de fortryder at have stemt for at blive i EU. Det svarer til omkring 696.000 personer.

Altså er det omkring 400.000 forlad-stemmer, der ville lande anerledes. Hvis briterne kunne stemme om, ville det ikke ændre resultatet, men derimod mindske sejren til Brexit-fortalerne.

Burde have haft 'bliv' med

Artiklen i MetroXpress er skrevet af nyhedsbureauet Ritzau. Og faktisk var alle detaljerne med i den artikel og tilhørende faktaboks, som Ritzau sendte ud, men MetroXpress har klippe-klistret i artikel og faktaboks, så informationerne om stemmerne for at blive i EU ikke kom med.

Chefredaktør på MetroXpress, Jonas Kuld Rathje, skriver i en mail til Detektor, at artiklens vinkel fortsat holder, men at de knap 700.000 vælgere burde være nævnt:

- Vi skriver, at Brexit-vælgere får kolde fødder, og det gør de også i højere grad end vælgere, der stemte for at blive. Men når det er sagt, så kan det godt læses som om, at alle de 1.8 millioner er brexit-vælgere, der fortryder, fordi vi ikke skriver, at 700.000 af de fortrydende vælgere er 'stay'-vælgere, der fortryder, skriver Jonas Kuld Rathje.

Valgforskere: Usikker måling

Der er desuden flere årsager til ikke at lægge for meget i sådan en måling, som den Daily Mail har lavet, vurderer forsker i politisk adfærd ved Københavns Universitet, Martin Vinæs Larsen:

- Det er helt naturligt, at medierne gerne vil lave den type målinger hurtigt efter et historisk valgresultat, men det er bare for hurtigt. Man får nogle selektionsproblemer, når svarene kun er indsamlet fredag og lørdag. Alle, der ikke lige har fået tjekket deres mail, er for eksempel ikke med i undersøgelsen, siger han til Detektor.

Han peger samtidig på, at ordet ’fortrudt’ kan være en svær størrelse:

- Hvad ligger der egentlig i, om den enkelte har fortrudt? Det kan man tolke forskelligt. Betyder det, at man ville have stemt det modsatte i torsdags? Det er klart, at en ny afstemning altid vil give et andet resultat, siger Martin Vinæs Larsen.

Hvis Johannes Andersen, der er valgforsker ved Aalborg Universitet, skulle formulere spørgsmålet i en lignende måling, skulle spørgsmålet i stedet lyde: ”Hvis der var vejledende folkeafstemning i dag om Storbritanniens medlemsskab af EU, hvad ville du så stemme?” og dernæst ”Hvad stemte du ved folkeafstemningen i torsdags?”.

- Så skal de ikke tage stilling til, om de har fortrudt. De kunne jo også være blevet klogere. Og det ville en mere neutral formulering forhåbentlig afspejle. Normative eller værdiladede ord i denne sammenhæng kan være meget belastende, forklarer han til Detektor.

Martin Vinæs Larsen understreger desuden, at der generelt er store usikkerheder forbundet med den type meningsmålinger, som Daily Mail har lavet:

- I meningsmålingerne op til folkeafstemningen var der en usikkerhed på +/- 5 procent. Hvis man blot overfører det til denne måling, så kan resultatet svinge markant. Og usikkerheden er større, når det er gået så stærkt, siger Martin Vinæs Larsen.

Ønsker vælgere ny afstemning?

Mere end 2 millioner briter har i skrivende stund indsamlet underskrifter for en ny afstemning. Underskriftsindsamlingen undersøges imidlertid for, om der er tale om snyd.

Og samtidig viser en meningsmåling fra britiske Sunday Mirror, at et flertal ikke ønsker en ny afstemning:

- Den meningsmåling er naturligvis lige så usikker som den anden. Men den viser samtidig meget godt, at det er for tidligt at konkludere noget som helst om adfærden bag de britiske vælgeres kryds, siger Martin Vinæs Larsen til Detektor.

Hører du tal eller fakta, som du gerne vil have Detektor til at faktatjekke, så skriv til os på detektor@dr.dk.

Facebook
Twitter