Jubel i London og sorg i Edinburgh: 'We're out!' og 'we'll be back!'

Brexit blev markeret med både fest og sørgehøjtideligheder på tværs af et splittet Storbritannien.

En drøm for nogle. For andre et mareridt.

Efter tre et halvt års tilløb blev brexit i aftes en realitet, da Storbritannien klokken 23.00 lokal tid forlod den Europæiske Union.

På Parliament Square i London blev der jublet krammet og flaget med Union Jack, mens 'God save the Queen' gjaldede ud over højtalerne.

Anderledes trist var stemningen foran det skotske Parlamentet i Edinburgh. Her blev tændt lys og sørget over skilsmissen med resten af Europa.

- Jeg blev født ind i den Europæiske Union, og jeg er blevet taget ud af den mod min vilje. Jeg er trist, vred og bare virkelig irriteret, lød det fra David Allman fra Skotland, hvor 62 procent i sin tid stemte for at blive i EU.

I videoen øverst i artiklen kan du se billeder af jublende englændere i London, triste skotter i Edinburgh og feststemte walisere, der skråler brexit velkommen med 'Rule, Britannia!'.

FacebookTwitter