Kold EU-skulder til britisk Brexit-minister

Det sejler for den britiske regering, som stadig ikke har nogen plan for, hvordan landets EU-exit skal organiseres.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, står overfor en stor opgave efter briterne stemte sig ud af EU i sommers. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix)

- Storbritannien har en masse ønsker til, hvordan og hvor man vil fortsætte med at samarbejde med EU. Til gengæld er det umuligt at få at vide, hvordan Storbritannien har tænkt sig at forlade EU-samarbejdet.

Sådan sagde formanden for EU's største politiske gruppe i Europa-Parlamentet, tyskeren Manfred Weber, der var alt andet end imponeret, da han tirsdag i Strasbourg mødte den britiske minister med ansvar for Brexit, David Davis.

Brexit-ministeren var kommet til Strasbourg for at møde ledende medlemmer af Europa-Parlamentet.

EU-politikernes holdning til Brexit er vigtig, da en kommende aftale mellem EU og Storbritannien skal godkendes af Europa-Parlamentet for at kunne træde i kraft.

Men der var ikke mange pæne ord og ikke megen hjælp at hente i Strasbourg for David Davis og Storbritannien.

- Diskussionen med David Davis bragte ikke nogen klarhed. Den bragte ikke nogen ny information, sagde kristdemokraten Manfred Weber.

For Storbritannien var der heller ikke megen hjælp at hente hos Guy Verhofstadt.

Belgiens tidligere premierminister er leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet og manden, som EU-parlamentet har udpeget som dets Brexit-forhandler.

- Vi ved, at Storbritannien har tænkt sig at indlede forhandlingerne i slutningen af marts næste år. Men vi ved stadig ikke, hvad Storbritannien egentlig vil, sagde Guy Verhofstadt efter sit møde med David Davis.

Verhofstadt gjorde opmærksom på, at Storbritannien har meget travlt med at finde en strategi for landets EU-exit.

- Reelt har Storbritannien kun 14-15 måneder til at forhandle Brexit på plads, når forhandlingerne begynder i slutningen af marts, fortalte Guy Verhofstadt.

Målet er, at forhandlingerne med Storbritannien skal være afsluttet inden næste valg til Europa-Parlamentet i juni 2019.

Hvis Storbritannien formelt afleverer landets skilsmisseansøgning i slutningen af marts, så skal både Europa-Parlamentet og EU's ministerråd først udtale sig om sagen, inden Europa-Kommissionen kan indlede forhandlinger med Storbritannien.

Det vil sige, at forhandlingerne i praksis først kan gå i gang i slutningen af april eller i løbet af maj måned.

Reelt er der derefter kun omkring 15 måneder til at forhandle en aftale på plads.

For derefter skal en færdig aftale godkendes af medlemslandene og Europa-Parlamentet, og aftalen skal muligvis godkendes i et eller flere nationale parlamenter i EU's medlemslande. Altså en godkendelsesproces som tager tid.

Manfred Weber fortalte efter sit møde med David Davis, at den britiske Brexit-minister både havde sagt, at Storbritannien ønsker at forblive i EU's indre marked, og at briterne vil fortsætte med at samarbejde med EU indenfor retlige og indre anliggender.

Den udmelding fik både Manfred Weber og Guy Verhofstadt til at advare Storbritannien om, at der ikke er nogen mulighed for, at Storbritannien kan forblive en del af EU's indre marked, hvis der ikke også er fri bevægelighed for personer og arbejdskraft.

- EU's fire friheder kan ikke forhandles, sagde Manfred Weber med henvisning til, at når et land er med i EU's indre marked, så er der garanteret fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Og hvis Storbritannien ønsker at begrænse den frie bevægelighed for arbejdskraft, så kan Storbritannien ikke forvente, at have fri adgang til det indre marked for varer, tjenesteydelser og kapital.