Labour-leder Corbyn taber mistillidsafstemning

Labour-leder har tabt en tillidsafstemning i sit parti men vil ikke gå af, skriver BBC.

Kun 40 Labour-medlemmer i det britiske parlament stemte imod i en mistillidsafstemning. 172 stemte for. (Foto: Neil hall © Scanpix)

Den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har tabt en tillidsafstemning i sit part. Ifølge BBC stemte 172 Labour-medlemmer for mistillid til Corbyn, mens 40 stemte imod.

Kritikken af Corbyn har braget løs siden det fredag blev klart, at et flertal af de britiske vælgere havde stemt for at forlade EU.

Labour-lederen beskyldes for ikke at have kæmpet hårdt nok i valgkampen for at sikre et ja til fortsat britisk EU-medlemskab.

Corbyn fastholder, at han ikke vil gå af som partileder.

En lang række højtstående Labour-politikere har siden søndag vendt ryggen til Corbyn, og over 20 af de 30 medlemmer af Labours såkaldte skyggekabinet har forladt deres tillidsposter i protest mod hans ledelse.

Oprøret begyndte, efter Corbyn søndag fyrede skyggeudenrigsminister Hilary Benn.

/ritzau/

Facebook
Twitter