May: Senest i marts tager vi første skridt til Brexit

Premierminister Theresa May siger, at hun vil aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten om udmeldelse af EU inden udgangen af marts 2017, skriver Reuters.

Den britiske premierminister, Theresa May, lover nu, at første skridt til en udmeldelse af EU finder sted senest med udgangen af marts 2017. (Foto: adrian dennis © Scanpix)

Premierminister Theresa May vil inden udgangen af marts 2017 aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten om udmeldelse af EU, skriver Reuters.

I går sagde hun i et avis-interview, at det ville ske senest i september 2017, hvor der holdes valg til Forbundsdagen i Tyskland.

Når artikel 50 aktiveres, går en to år lang proces i gang, hvor bodelingen mellem EU og Storbritannien aftales.

Når de to år er gået, træder Storbritannien helt ud af EU.

De britiske vælgere besluttede i juni ved en folkeafstemning, at Storbritannien skal forlade EU.

May siger, at en aftale med EU både skal sikre, at briterne får adgang til EU's indre marked og bevarer kontrollen over, hvor mange udlændinge der kommer ind i Storbritannien.

/ritzau/

Facebook
Twitter