OVERBLIK De vigtigste punkter i skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien

Skilsmisseaftalen mellem EU og briterne skal sikre, at Storbritannien kan forlade unionen under ordnede forhold.

Udkastet til aftalen om Storbritanniens skilsmisse med EU er endelig blevet offentliggjort. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

I november 2018 lykkedes det den daværende britiske premierminister, Theresa May, at få sin regerings opbakning til et udkast til en skilsmisseaftale med EU.

Aftalens formål var at sikre, at Storbritannien kan forlade unionen under ordnede forhold.

Udkastet er efterfølgende blevet afvist af det britiske parlament af flere omgange, og den nye premierminister, Boris Johnson, har overtaget opgaven med at nå til enighed med EU nyt forslag.

Theresa Mays udkast fylder hele 585 sider - men her er et hurtigt overblik over de vigtigste punkter:

Overgangsperioden

EU-domstolen i Luxembourg kan fortsat have trumfe britiske domstole efter Brexit. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

Det var planen ifølge skilsmisseaftalen, at Storbritannien i henhold til EU-traktatens artikel 50 skulle forlade unionen ved midnat mellem 29. og 30. marts 2019. Det er indtil videre blevet udskudt til den 31. oktober 2019.

Selvom det sikkert bliver en følelsesladet begivenhed, sker der ikke så meget på det formelle plan.

I henhold til skilsmisseaftalen vil der nemlig være en overgangsperiode på 21 måneder, hvor Storbritannien vil fortsætte med at følge alle EU's regler og stadig vil være underlagt EU-domstolens afgørelser.

Formålet med overgangsperioden er at give regeringer og erhvervslivet mulighed for at omstille sig til den nye virkelighed.

Derudover er det meningen, at EU-landene og briterne skal bruge overgangsperioden til at blive enige om en handels- og samarbejdsaftale, der vil være en slags manual for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

Skilsmisseaftalen indeholder en mulighed for, at overgangsperioden kan forlænges, hvis man har brug for mere tid til at forhandle.

Nordirland

Et skilt peger mod et toldkontor, der ikke længere er i brug, i nærheden af grænsen mellem Irland og Nordirland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Scanpix)

Det absolut mest betændte punkt i skilsmisseaftalen handler om Nordirland.

Når Brexit er en realitet, vil Irland være det eneste EU-land, som har en landegrænse med det nu forhenværende EU-land Storbritannien, og det giver alle mulige problemer.

EU og Storbritannien er principielt enige om, at der ikke skal indføres egentlig grænsekontrol mellem Nordirland og Irland, men hvordan man skal undgå det, har man ikke fundet ud af endnu.

Derfor indeholder skilsmisseaftalen en såkaldt "backstop" - en bagstopper.

Den skal garantere, at grænsen forbliver åben ved at opstille et sæt regler, som træder i kraft, hvis EU og briterne ikke har indgået en handelsaftale, når førnævnte overgangsperiode udløber.

Skilsmisseaftalen siger, at i den situation forbliver hele Storbritannien i en toldunion med EU. Selvom briterne står uden for EU, kan man altså ikke på egen hånd indgå en handelsaftale med særlige toldsatser med en tredjepart, så længe "backstop'en" gælder.

Yderligere betyder backstop-garantien, at Nordirland skal have et dybere toldsamarbejde med EU og en tættere forbindelse til reglerne for det indre marked end resten af landet.

Men hele Storbritannien vil være underlagt et princip om "fælles spilleregler", når det gælder blandt andet konkurrenceregler, statsstøtte og miljøstandarder - så britiske virksomheder ikke får mulighed for at underbyde deres EU-konkurrenter.

Som noget helt afgørende kan backstop-betingelserne ifølge skilsmisseaftalen kun ophæves, hvis både Storbritannien og EU ønsker det.

Borgeres rettigheder

EU-borgere, der bor i Storbritannien, demonstrerede ved parlamentet i London tidligere på måneden. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

Et stort spørgsmål i Brexit-forhandlingerne har været situationen for de mange EU-borgere fra andre lande, som har bosat sig i Storbritannien - og for de briter, som har bosat sig i andre EU-lande.

I skilsmisseaftalen står der, at EU-borgere, indtil overgangsperioden slutter ved udgangen af 2020, har ret til at bosætte sig og arbejde i Storbritannien. Det samme gælder briter i EU.

De, som bosætter sig, inden overgangsperioden udløber, får lov til at blive boende, og hvis de bliver i fem år, får de tilladelse til at blive permanent.

Storbritannien kan dog kræve, at EU-borgere ansøger om et ny dokument for deres opholdsstatus, når overgangsperioden er udløbet.

Kilder: BBC, The Guardian, EU

De 3 aftaler i Brexit-forhandlingerne

  • Skilsmisseaftalen: En aftale om, hvilke vilkår der skal gælde for de 4,5 millioner EU-borgere som bor i Storbritannien og for briter, som bor i EU-landene. Skilsmisseaftalen skal også håndtere spørgsmålet om, hvordan grænsen mellem Irland og Nordirland skal kontrolleres, når den bliver en ydre EU-grænse. Og endelig skal der laves en aftale om håndtering af de økonomiske forpligtelser, som de 27 EU-lande og Storbritannien har indgået i fællesskab.

  • Overgangsordningen: Det er aftalen, som gør det muligt for Storbritannien fortsat at deltage i store dele af EU-samarbejdet efter skilsmissen. Under overgangsordningen vil Storbritannien ikke være med til at træffe beslutninger i EU.

  • Handels- og samarbejdsaftalen: Når Storbritannien er ude af EU og overgangsordningen er ophørt, er det tanken, at der skal være indgået en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien. Aftalen indeholder vilkårene for fremtidig relationer mellem EU og Storbritannien.