Stort nederlag til Boris Johnson i højesteret: Ulovligt at sende parlamentet hjem

Suspenderingen af parlamentet er blevet annulleret af dommerne.

Storbritanniens beslutning om at forlade EU - brexit - er kastet ud i fornyet kaos og usikkerhed efter en dramatisk afgørelse i den britiske højesteret.

Højesteretsdommerne siger, at det var ulovligt, da den britiske premierminister, Boris Johnson, tidligere på måneden suspenderede det britiske parlament i fem uger.

Konsekvensen af afgørelsen er, at suspenderingen bliver annulleret. Det betyder, at den parlamentssamling, som suspenderingen afbrød, stadig er i gang.

Afgørelsen i højesteret er enstemmig.

Højesteretsdommerne siger, at formålet med suspenderingen var at undertrykke debat om regeringens brexit-politik.

Boris Johnsons handlinger var ulovlige, fordi de "havde den effekt at forpurre eller forhindre parlamentets evne til at udføre dets konstitutionelle funktioner uden rimelig begrundelse."

Med sin afgørelse undsiger højesteretsdommerne samtidig regeringens centrale påstand om, at spørgsmålet om suspendering er et rent politisk anliggende, som domstolene ikke skal blande sig i.

Hvordan endte sagen i højesteret?

I slutningen af august stod det klart, at premierminister Boris Johnson ville bede dronningen om at suspendere parlamentet.

Det er en helt normal procedure, at parlamentet i Storbritannien bliver suspenderet cirka en gang om året i forbindelse med at regeringen forbereder sit program for den kommende samling.

Denne gang vakte timingen dog ramaskrig, fordi parlamentet blev sendt hjem i ekstraordinært lang tid, netop som datoen for brexit - 31. oktober - nærmer sig.

Boris Johnsons politiske modstandere anklager i skarpe vendinger premierministeren for at ville tvinge brexit igennem uden en skilsmisseaftale - et no-deal brexit - ved at sætte parlamentet uden for indflydelse.

Modstandere rejste derfor sager mod regeringen ved domstole i England, Nordirland og Skotland. De to første steder vurderede dommerne, at spørgsmålet er politisk og derfor ikke en sag for domstolene. Skotlands øverste domstol nåede dog frem til det modsatte resultat og afgjorde, at suspenderingen var ulovlig.

Afgørelserne i England og Skotland blev derpå appelleret til højesteret, der er den øverste juridiske instans i Storbritannien.

Boris Johnson bliver anklaget for at have vildledt dronningen, da han bad hende om at suspendere parlamentet. (Foto: VICTORIA JONES / POOL © Scanpix)

Hvad var argumenterne?

Under den tre dage lange høring i højesteret forsøgte regeringens advokater at overbevise dommerne om, at de skulle holde sig helt ude af spørgsmålet om suspenderingen, fordi det var en politisk beslutning.

Ellers ville højesteret være på vej ind i "et ringe defineret minefelt", som den "ikke er ordentligt rustet til at håndtere," lød argumentet.

På den anden side argumenterede regeringens modstandere med, at dommerne var nødt til at gribe ind, fordi Boris Johnson havde misbrugt reglerne om suspendering til at fremme sin brexit-politik.

Modstanderne sammenlignede situationen med et tænkt eksempel: En pacifistisk premierminster beslutter sig for at afvikle hæren ved at sende parlamentet på ferie, inden man når at godkende et nyt forsvarsforlig.

De 12 dommere i den britiske højesteret. 11 af dem sidder i det panel, som har vurderet spørgsmålet om suspenderingen af parlamentet. (Foto: SUPREME COURT / HANDOUT © Scanpix)

Hvad sker der nu?

Højesterets beslutning kaster endnu engang britisk politik og brexit ud i ukendt farvand.

Under høringen i højesteret kom det frem, at regeringen har overvejet muligheden for at suspendere parlamentet igen, hvis højesteret endte med at annullere den oprindelige suspendering.

Så sent som i går afviste premierminister Boris Johnson at udelukke, at han kan finde på at suspendere parlamenentet en gang til.