Trump: Brexit er en fantastisk ting

- Det er fantastisk, at briterne stemte imod EU, mener Donald Trump, der er på besøg i Skotland.

USA's republikanske

præsidentkandidat
Donald Trump siger under et besøg i Skotland, at briterne med deres nej til
EU
har taget kontrollen over deres land tilbage.

- Jeg tror, det vil blive alletiders. Jeg mener, det er en fantastisk ting, siger han.

Mangemilliardæren Trump er i Skotland for at genåbne et luksuriøst golfanlæg.

Men Trump skal ikke glæde sig for tidligt, for et stort flertal af skotterne stemte for at blive i

EU
.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, lod fredag morgen forstå, at hun vil arbejde på, at Skotland forbliver i

EU
.

USA's præsident, Barack Obama, var i foråret på besøg i Storbritannien, og her lod han forstå, at Storbritanniens rolle i verden ville blive mindre, hvis det skulle blive et nej til

EU
.

Han har tidligere sagt, at det særlige forhold mellem USA og Storbritannien ville lide skade med et nej til

EU
, fordi USA's forhold til
EU
spiller en meget større rolle.

Trump ventes i næste måned at blive

nomineret
som Det Republikanske Partis
præsidentkandidat
. Han vil ved præsidentvalget i november stå over for demokraten Hillary Clinton.

/ritzau/AFP