Brian har fisket i britisk farvand i 20 år. Nu frygter han for fremtiden

I Hanstholm er der arbejdspladser på spil i Brexit-forhandlingerne.

Skipper Brian Bloch Larsen har lagt til på Hanstholm Havn. Han og hans besætning er lige hjemvendt fra otte dage på Nordsøen. (Foto: Torben Madsen)

Selvom klokken kun er tre om morgenen, myldrer det med liv på Hanstholm Havn. Der bliver skovlet is i lagerhallerne, så nattens fangst kan komme på køl, gaffeltruckførerne kører kasser frem og tilbage i hæsblæsende fart, og på kajen er der allerede mønstring til næste afgang mod Nordsøen.

Havnen i Nordvestjylland holder omkring 2.300 mennesker beskæftiget. Et betydeligt antal, når man ser på Hanstholms indbyggertal, der ligger lige over 2.100.

Skipper Brian Bloch Larsen står på kajen og tager imod de mange ton fisk, der bliver hejst ned fra skibet. Han lader sig ikke mærke af regnen, der blinker i projektørlyset. Her er de vant til uvejr.

Skipper Brian Bloch Larsen losser skibet Borkumrif på Hanstholm Havn efter otte dage i Nordsøen. (Foto: Torben Madsen)

Han er en af de mange, der lige nu holder særdeles godt øje med Bruxelles, hvor Brexit-forhandlerne blandt meget andet diskuterer, om danske skibe i fremtiden skal have lov til at fiske i britisk farvand.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening og Pelagisk Producentorganisation kommer over 40 procent af den fisk, danske fiskere fanger, fra hav, der hører til Storbritannien.

Før og efter Brexit

Brian Bloch Larsen har lige lagt til i Hanstholm efter otte dage på Nordsøen. Han har fisket deroppe i 20 år, og hen over et år haler han 30 procent af sin omsætning op af britisk farvand.

- Der er masser af fisk derovre. Der er nogle fiskebanker, som vi ikke har nogen andre steder, forklarer han.

Fiskeriet er en endnu uløst knude i Brexit-forhandlingerne, der bliver diskuteret af alle EU's ledere, når der er topmøde torsdag og fredag.

Den britiske premierminister Boris Johnson har meldt ud, at det møde bliver absolut sidste chance for at få en aftale i hus. Hvis ikke det lykkes, vil han insistere på at klare bruddet med EU den 1. januar 2021 uden en aftale.

Det scenarie kan betyde, at briterne udelukker udenlandske fiskere som Brian Bloch Larsen fra at fiske i det britiske havområde.

Og det kan på den korte bane gøre det svært for ham at betale for vedligeholdelse og besætning. Og andre i branchen er i samme båd, siger han.

- Vi kommer til at snakke om et dansk fiskeri før og efter Brexit. For der kommer til at ske nogle drastiske ændringer.

Forbud rammer bredt

Fra 2016 til 2018 vurderer Udenrigsministeriet, at danske fiskere fangede britiske fisk for omkring en milliard kroner.

Og det er ikke kun fiskere, der bliver ramt, hvis den indtægt forsvinder. Når Brian Bloch Larsen kommer i land, bliver fisken losset af skibet, solgt på auktionen, renset for indmad, forarbejdet på fabrikkerne og transporteret ud til køberne.

Hanstholm Fiskeriauktion er fiskens første stop på vej til fiskehandlere eller fabrikker i hele Europa. (Foto: Torben Madsen)

Mange af dem, der er i berøring med fisken, er ufaglærte, forklarer havnens direktør, Nils Skeby, der er mødt ind for at se morgenens fiskeauktion.

- Det er en sårbar gruppe medarbejdere og en sårbar gruppe mennesker. Alle ved jo, at det kan være svært at få et job i dag, hvis man er ufaglært. Mange er afhængige af at kunne komme hernede på havnen.

Han vurderer, at 30 procent af arbejdspladserne kan blive ramt i et ”worst-case-scenario”, hvor danske fiskere bliver afskåret fra britisk farvand, og hvor britiske fiskere skal betale høje toldsatser for at sælge deres fisk i Danmark.

For Nils Skeby er udfordringerne med Brexit ikke nogle, der ligger og venter i en ukendt fremtid. De er allerede en del af dagligdagen.

Hanstholm Havn er for nylig blevet udvidet og moderniseret for 600 millioner kroner. Alligevel mærker direktøren tilbageholdenhed fra investorer.

- De siger til mig, at "det lyder spændende, Nils, men vi er nødt til at vente på, at der er en afklaring på Brexit".

"Det gør ondt"

På borgmesterkontoret i Thisted følger borgmester Ulla Vestergaard (S) også godt med i forhandlingerne i Bruxelles og London.

- Det betyder rigtig, rigtig meget for både Hanstholm og vores kommune. Vi er en af de kæmpestore fiskerihavne i Europa, siger hun.

Hanstholm Havn skaber omkring 2.300 fuldtidsstillinger. (Foto: Torben Madsen)

Hun forstår godt den frustration, de føler på havnen. Og hun undrer sig over, hvordan EU og Storbritannien er endt i en situation, hvor man er så tæt på det endelige Brexit, og stadig ikke har en afklaring.

- Det gør ondt. Man har nogle store skibe og nogle lønninger, der skal falde hver den første.

Men Ulla Vestergaard har set fiskerne i Hanstholm i høj bølgegang før. For eksempel i situationer, hvor fiskekvoter er blevet reduceret. Og hun har også set dem komme tørskoet i land.

- Vi er et folk, der er vant til, at vinden blæser lidt kraftigt ind i mellem. Det kan være, vi næsten bliver væltet omkuld, men så kommer vi jo op igen.

Facebook
Twitter