Britisk AstraZeneca-kontrakt afsløret. Og både sproget og datoen vækker opsigt

EU-Kommissionen har i den seneste tid ligget i åben krig med AstraZeneca, som ikke har leveret de coronadoser, EU-landene har købt.

Den britisk-svenske coronavaccine har i den seneste tid været omdrejningspunktet for et større politisk stormvejr. (Foto: Søren Winther Nørbæk (Grafik))

Det er ikke normalt, at EU-kommissærer hidser sig synderligt op, når de udtaler sig til pressen. Men vreden var stor og synlig i Bruxelles, da det i slutningen af januar kom frem, at AstraZeneca alligevel ikke kunne levere alle de godt 100 millioner coronavacciner, som EU-landene ellers havde bestilt til årets første tre måneder.

Og den blev kun forstærket af, at AstraZeneca ikke umiddelbart havde tilsvarende problemer med at levere de 100 millioner doser, som Storbritannien havde købt.

Det førte også til sammenstød med den britiske regering, som er meget længere fremme med at vaccinere sine borgere, end EU-landene er.

- EU kræver, at de doser, vi har bestilt og forudbetalt, bliver leveret så snart som muligt, lød opsangen fra sundhedskommissær Stella Kyriakides, som blev fulgt op af flere lande, der truede firmaet med sagsanlæg.

Dengang blev der blandt andet peget fingre af den vaccinekontrakt, som Europa-Kommissionen havde indgået med AstraZeneca på vegne af de 27 medlemslande. Samtidig blev Kommissionen beskyldt for at have været alt for langsom med at lukke aftalen, hvilket skulle have givet briterne et forspring. Ifølge AstraZeneca indgik de nemlig deres aftale tre måneder før EU.

Men nu viser det sig ifølge CNN, der har fundet frem til en redigeret udgave af den britiske AstraZeneca-kontrakt, at den på mange punkter minder om den, som Kommissionen fik forhandlet på plads.

Derudover er den dateret til den 28. august 2020, som er dagen efter, at EU-aftalen trådte i kraft.

- Det kan næppe være nogen overraskelse (at der er mange ligheder, red.), da de blev udarbejdet på samme tidspunkt, siger David Greene, der er seniorpartner hos det britiske advokatfirma Edwin Coe, og som har nærlæst begge kontrakter.

'Vi vil gøre vores bedste'

David Greene peger ifølge den amerikanske nyhedsstation på den gennemgående formulering om "best reasonable efforts" – altså at man kort fortalt vil "gøre sit bedste" for at indfri dele af aftalen – som har vist sig både at være en del af AstraZenecas kontrakt med EU og med Storbritannien.

I slutningen af januar påpegede Pascol Soriot, der er administrerende direktør for medicinalfirmaet, ellers i et opsigtsvækkende interview med den italienske avis La Repubblica, at netop det var en af årsagerne til, at EU-landene ikke kunne få sine doser til tiden. AstraZeneca var nemlig ikke kontraktligt forpligtet til at levere dem som aftalt, lød forklaringen fra direktøren.

- Vi sagde kort og godt, at vi ville gøre vores bedste, men at vi ikke kunne garantere, at det ville lykkes, sagde Pascol Soriot.

Den forklaring blev dog afvist i Bruxelles. Her fastslog sundhedskommissæren og flere embedsmænd, at "best reasonable efforts" kun handler om de risici, der findes ved at udvikle vaccinen. Men når den først var færdigudviklet og godkendt, skulle AstraZeneca altså også levere doserne som aftalt.

Præcis som de havde gjort til briterne, der havde godkendt vaccinen godt en måned før EU, og som ikke havde oplevet de samme leveranceproblemer.

Sundhedskommissær Stella Kyriakides ville ikke acceptere AstraZenecas forklaring:

Blot en sikkerhedsklausul

I den 52 sider lange britiske kontrakt står der ligeledes, at AstraZeneca forpligter sig på at "gøre sit bedste" for at kunne levere vaccinerne til briterne efter den aftalte leveringsplan.

Og ifølge advokat David Greene er formuleringen i bund og grund en sikkerhedsklausul, som skulle sikre AstraZeneca en vis juridisk beskyttelse, hvis det alligevel ikke kunne producere en brugbar coronavaccine.

- De kan imidlertid ikke bruge den til at forfordele en aftalepart frem for en anden. Så de kan ikke sige til EU, at ‘Vi kommer ikke til at levere til jer, fordi vi først skal levere til Storbritannien’ – eller den anden vej rundt. Det er der ikke noget nyt i, siger David Greene til CNN.

En anden årsag til, at EU-landene ikke kunne få sine vacciner til tiden, var ifølge AstraZeneca-direktøren, at den britiske regering havde været noget hurtigere ude og havde underskrevet sin kontrakt med AstraZeneca i maj - det vil sige tre måneder før Europa-Kommissionen.

Det var ifølge Pascol Soriot en af grundene til, at de ikke kunne nå at ordne alle de tekniske fejl på en belgisk fabrik, som angiveligt var skyld i, at leverancerne til medlemslandene blev forsinket.

- Når det kommer til Storbritannien, har vi haft ekstra tre måneder til at ordne alle de tekniske fejl, vi har oplevet. Når det kommer til Europa, er vi tre måneder bagud i forhold til at ordne fejlene. Ville vi gerne have gjort det bedre? Selvfølgelig, sagde han og tilføjede, at det var blevet aftalt med den britiske regering, at de to fabrikker i Storbritannien først skulle levere til briterne, før de kunne begynde at levere til EU-borgerne eller andre markeder.

- Det er kun fair, lød det fra Paschol Soriot.

- Der er mange følelser i spil, når det kommer til vacciner i EU, men det er kompliceret, siger Pascal Soriot til La Repubblica. (Foto: Lafargue Raphael/ABACA © Lafargue Raphael/ABACA)

Ingen først-til-mølle-tankegang

Den melding strider dog udmiddelbart med datoen på den britiske kontrakt. Her står der, at den er fra 28. august sidste år. Men Europa-Kommissionen indgik sin første aftale med AstraZeneca den 14. august, og den trådte formelt set i kraft den 27. august.

Derudover har Europa-Kommissionen afvist enhver form for ”først-til-mølle-tankegang”, som AstraZeneca-direktøren ellers har talt om.

- Det virker måske hos den lokale slagter, men ikke i vores kontrakter, sagde sundhedskommissæren i januar.

En anden ting, der fremgår af den britiske kontrakt, er, at briterne godt kan modtage vacciner, der er blevet produceret på fabrikker i EU. Det er også et punkt, der har ført til uoverensstemmelser mellem Europa-Kommissionen og AstraZeneca, da man fra EU’s side har beskyldt firmaet for at sende doser, som det har modtaget milliarder fra EU-kassen for at forproducere til medlemslandene, til Storbritannien.

AstraZeneca lovede også i sin kontrakt med Europa-Kommissionen, at virksomheden ikke på nogen måde havde indgået andre kontrakter eller forpligtelser, som betyder, at AstraZeneca ikke skal kunne levere vacciner til EU-landene som aftalt. Derudover fremgik det også, at EU ville få leveret doser fra alle fire AstraZeneca-fabrikker i Europa, herunder de to i Storbritannien.

Sundhedskommissær Stella Kyriakides ville have klar besked om, hvor de vacciner, som EU-landene havde købt, var endt:

AstraZeneca, der har udviklet vaccinen sammen med Oxford University i England, har ikke ønsket at udtale sig til CNN om hverken kontrakten, datoen eller hvordan den prioriterer leverancerne til henholdsvis Storbritannien og EU.

Men i en mail til DR Nyheder skriver AstraZenecas nordiske afdeling, at firmaet underskrev sin aftale med det engelske universitet i midten af maj 2020, og at den på det tidspunkt "indgik en bindende aftale om at levere vaccinen til den britiske regering, hvilket gjorde det muligt at udvikle en dedikeret forsyningskæde til Storbritannien".

Den britiske regering har ikke nogen kommentarer, da kontrakten er ”kommercielt følsom”, lyder det. Den har dog ifølge CNN ligget tilgængelig på nettet siden november sidste år.

Europa-Kommissionen ønsker ikke at kommentere den britiske AstraZeneca-kontrakt, men understreger endnu engang, at EU-kontrakten inkluderer ”bindende ordre og med klare leveringsmængder”.

- Og når der nu er blevet udviklet en vaccine, som er blevet godkendt til brug, er der klare krav om levering af aftalte mængder. Det gælder både for december sidste år og for de kommende kvartaler af dette år, lyder det ifølge CNN fra en talsperson.

Ramt af flere tilbageslag

AstraZeneca var det første medicinalfirma, Kommissionen indgik en vaccinekontrakt med, og indtil videre har medlemslandene købt 300 millioner doser – og med mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser, hvis det skulle blive nødvendigt.

AstraZeneca har meddelt, at den kan levere mellem 25-30 procent af de omkring 100 millioner doser, virksomheden efter aftalen skulle have været leveret i årets første kvartal. Årsagen var blandt andet produktionsproblemer på en belgisk fabrik. Men i går lød det fra Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, at vaccineproduktionen nu er steget ”drastisk”, og at det derfor går fremad med leverancerne.

- Jeg holder på daglig basis nøje øje med dem, så jeg kan sikre mig, at de kan levere. Og de gode nyheder er, at der sker stor fremgang, sagde EU-kommissæren i går på et pressemøde.

Det er dog ikke kun forsinkelserne, som i den seneste tid har kastet alvorlige skygger over vaccinen. I sidste uge kom det frem, at den tjekkiske regering var blevet tilbudt at købe ekstra AstraZeneca-vacciner gennem en mellemmand fra Dubai. Det fik efterfølgende AstraZeneca selv og Olaf, der er EU’s antisvindelenhed, til at advare mod forfalskede vacciner, der muligvis kan være i omløb.

Flere lande, heriblandt Danmark, anbefaler ikke vaccinen til folk over 65 år, da man mangler dokumentation for, at den virker på ældre personer. Derudover har den blandt andet vist sig ikke at være så effektiv mod den sydafrikanske coronamutation, der er begyndt at sprede sig i Europa. Og i Tyskland og Frankrig har nogle sundhedsmedarbejdere nu udtrykt bekymring over bivirkningerne ved dem.

Danmark har indtil videre fået leveret 120.418 vacciner fra AstraZeneca.

Opdateret 19. februar med kommentar fra AstraZeneca.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter