Britisk eksguvernør langer ud efter Kina: 'Hongkongs befolkning er blevet forrådt'

Kina er i gang med at afvikle Hongkongs demokrati, siger Hongkongs sidste britiske guvernør.

Politikeren Raymond Chan Chi-chuen blev i går fjernet fra Hongkongs lovgivende forsamling, da han protesterede mod en ny sikkerhedslov. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

- Vi er vidne til et nyt kinesisk diktatur.

Så skarp er meldingen fra Chris Patten, den sidste britiske

guvernør
i Hongkong, i et interview med den britiske avis The Times, hvor han kommenterer Kinas forslag til en ny sikkerhedslov.

Chris Patten sad som

guvernør
fra 1992 og frem til 1997, hvor Hongkong overgik til kinesisk herredømme efter at have været en britisk koloni siden 1841.

- Hongkongs befolkning er blevet forrådt af Kina, lyder

reaktionen
fra Chris Patten, der sad som
guvernør
fra 1992 og frem til 1997, hvor Hongkong overgik fra britiske til kinesiske hænder.

Udtalelsen kommer i kølvandet på forslaget om en

opsigtsvækkende
ny sikkerhedslov i Kina, der gør det muligt at stramme grebet yderligere om kritiske røster i Hongkong.

Sikkerhedsloven vil fx gøre det muligt at indskrænke

ytringsfriheden
og gøre det ulovligt at kræve løsrivelse fra Kina, påpeger DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

Chris Patten beskylder Vesten for at føje sig for Kina i forventning om at blive belønnet økonomisk. (Foto: Bobby Yip © Scanpix)

Eksguvernøren mener, at Storbritannien har en "moralsk, økonomisk og juridisk" forpligtelse til at bakke Hongkong op.

Meldingen fra Hongkongs leder, Carrie Lam, er, at hendes regering vil samarbejde helhjertet med Kina for at sikre den nationale sikkerhed.

Ifølge Lam vil det ikke gå ud over, hverken rettigheder eller områdets juridiske selvstændighed, beretter Reuters.

Frygt for farvel til særstatus

Det var en rørt Chris Patten, der den 30. juni 1997 så til, mens det britiske flag blev sænket i Hongkong, og bystaten officielt holdt op med at være en britisk koloni.

- Nu skal Hongkongs borgere styre Hongkong, sagde han i sin tale dengang, inden han sammen med prins Charles stod ombord på kongeskibet Britannia og overlod Hongkongs borgere til kineserne.

Hongkong fik en særlig status under den såkaldte "et land, to systemer"-aftale, der skulle give Hongkong 50 år med en vis selvstændighed.

Et land, to systemer

  • Hongkong var en britisk koloni i mere end 150 år. Kina fik Hongkong tilbage i 1997.

  • Det skete med en aftale om, at Hongkong skulle blive ved med at have en vis selvstændighed fra resten af Kina. Det kalder man "et land, to systemer".

  • Det betød, at Hongkong stadig kunne have en vis selvstændighed blandt andet ved at beholde sit eget retssystem og egne grænser. Hongkong beholdt også ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

  • I 2047 siger aftalen dog, at Hongkong skal tilbage under kinesisk styre.

  • Det er mange beboere i Hongkong bekymrede over. De mener, at deres system er mere frit. Og de ser sig selv som hongkongere, ikke kinesere.

  • Kilde: BBC

Kritikere mener dog, at dette system er ved at blive lagt i graven. Det gælder blandt andet

aktivister
i Hongkong, såvel som Chris Patten, der siger, at verden i øjeblikket er vidne til "en total destruktion" af aftalen.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har ligeledes sagt, at den seneste udvikling kan blive enden på Hongkongs autonomi.

I går lød meldingen fra den britiske regering, at man holder øje med situationen, og at Storbritannien var forpligtet til at bevare Hongkongs autonomi og respektere et land, to systemer-modellen, skriver Reuters.

Nye protester på vej

Meldingen om den nye kinesiske sikkerhedslov er kommet i forbindelse med den årlige folkekongres i Beijing.

Kongressen
, som er det tætteste, Kina kommer på et
parlament
, mødes en gang om året i op til to uger.

Her fremlægger man, hvad der er blevet besluttet bag lukkede døre.

Det var ligeledes en

talsmand
for folkekongressen, der torsdag fortalte, at Kina havde planer om at ændre et land, to systemer-modellen.

I Hongkong er der

varslet
protester mod lovforslaget i morgen. Området var i store dele af sidste år præget af store og ofte voldsomme prodemokratiske demonstrationer mod styret i Beijing.

  • Enorme folkemængder har protesteret mod kinesisk indblanding i Hongkong. Som her 1. januar. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
  • Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, annoncerede i går sin støtte til det kinesiske lovforslag ved folkekongressen i Beijing. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)
  • I Hongkongs lovgivende forsamling gik det mere voldsomt for sig, da pro-demokratiske politikere protesterede i salen. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)
1 / 3

Også dengang lå et

lovforslag
til grund for utilfredsheden. Dengang var der tale om et
kontroversielt
lovforslag
, der ville gøre det muligt at udlevere Hong Kong-borgere til retsforfølgelse i Kina.

Det skabte blandt andet frygt for en begrænsning af retsikkerheden samt voksende kinesisk indflydelse.

Facebook
Twitter