Britisk fisker fortryder sin stemme på brexit: 'Det er en komplet katastrofe for os'

Der er en følelse af dyb sorg og depression i den britiske fiskeindustri, der føler sig svigtet af politikerne.

Den britiske fiskeeksportør Ian Perkes var varm fortaler for brexit - men nu er konsekvenserne af det britiske farvel til EU ved at ruinere ham. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

Hvis Ian Perkes kunne, ville han rejse tibage i tiden til juni 2016 og folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemsskab. Han ville se sig selv stå i stemmeboksen - klar til at sætte kryds ved ‘leave’ - og så ville han råbe:

- Lad være med at være et fjols! Bliv i Europa!

Det siger den 65-årige fiskeeksportør i dag. Han har solgt fisk i over 40 år fra havnen i Brixham i det sydvestlige England. I 1970’erne kørte han rundt i en rusten kassevogn sammen med sin kone og solgte fisk fra bagagerummet.

I løbet af årene er det lykkedes ham at udvide forretningen ved at sælge til kunder i Italien, Spanien og Frankrig. Han er en af de største fiskeksportører i den lille kystby, og han var som de fleste andre indbyggere begejstret for brexit.

Men nu føler han sig snydt. Den nye virkelighed er nemlig ikke lige så ukompliceret og lys, som han og borgerne i Brixham blev lovet.

- Vi stemte, som vi gjorde, for at få et bedre liv med flere fisk, flere kvoter til bådene og flere fisk, som kunne eksporteres. Ja, det er ikke sket, siger Ian Perkes.

Faktisk er det modsatte tilfældet. Hans omsætning er faldet med 80 procent, og han oplever i stigende grad at blive valgt fra til fordel for danske og norske leverandører, der kan levere hurtigere og billigere.

Lovet personligt af premierministeren

Fiskeriet er en lille industri i Storbritannien, men en stor del af brexit. Et af formålene med at forlade EU var, at briterne kunne få “kontrollen tilbage” med deres farvande. Det skulle give flere fisk i nettet og hjælpe det pressede erhverv at blive fri af EU's fælles fiskeripolitik (FFP).

En ny guldalder for fiskeriet blev fremhævet som en af de helt store gevinster ved brexit, og derfor stemte mange fiskere for, at Storbritannien skulle forlade EU. Nogle af dem viste deres støtte ved at sejle op ad Themsen til politikerne i London.

Det var ikke kun noget, Ian Perkes læste om i avisen eller så i fjernsynet. Han blev lovet det personligt af premierminister Boris Johnson, da han besøgte Brixham i 2019.

- Han fortæller os om frihandel. Han fortæller os, at det bliver fantastisk, at vi får de her vidunderlige, vidunderlige forhold, siger han.

Han viser et billede frem på sin mobil af ham og Boris Johnson, der står smilende skulder ved skulder. Han ville ønske, han havde sagt til Johnson, at han skulle “tage hjem og læse på lektien”.

- Det her er ikke, hvad vi blev lovet, siger Ian Perkes.

Der findes endnu ikke et overblik over, hvordan eksporten fra Storbritannien til EU generelt har ændret sig siden brexit. De første officielle tal kommer i midten af marts.

Sådan så det ud, da premierminister Boris Johnson (t.v.) mødtes med Ian Perkes (anden fra højre) og hans kolleger i fiskeriet i 2019. (Foto: PRIVATFOTO)

Ingen eksport de første to uger

Fiskeriet i Brixham kan spores helt tilbage til det 14. århundrede, og fiskemarkedet på havnen er det største i England målt på værdien af fisk. Sammen med turismen er det den vigtigste industri i byen.

Der bliver hevet tonsvis af fine, dyre fisk og skaldyr op af havet, og over 70 procent af fangsten bliver eksporteret til Europa.

Byen Brixam ligger i det sydvestlige England lige over Torquay-bugten. I århundrede har byen levet af fiskeri, mens turisme i dag også udgør en afgørende del af byens levebrød. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

Eksporten er omdrejningspunktet i Ian Perkes' virksomhed, så fra den første dag i det nye år blev det pludselig tydeligt, hvad det betyder for ham, at Storbritannien er ude af EU.

- Varekoder, fangstcertifikater, sundhedscertifikater. Som du kan se, så er, hvad der engang var 2-3 stykker papir, nu mange, mange stykker af papir, siger fiskeeksportøren.

Han fortæller med et skævt smil, at det var bunken af papirarbejde, der skal udfyldes for at sende fisk ind over EU’s ydre grænse, som fik ham til at fortryde sin støtte til brexit allerede 1. januar.

Det hjalp heller ikke, at en del af regeringens nye eksportsystem ikke virkede, så han ikke fik eksporteret en eneste fisk de første to uger.

Ian Perkes bogholder viser nogle af de mange dokumenter, der nu skal udfyldes for at sende fisk afsted til Europa. For et år siden skulle virksomheden udfylde tre fakturaer og et fragtmanifest for lastbilen. I dag skal virksomheden udfylde de tre fakturaer, fragtmanifestet og yderligere 38 dokumenter, der vedrører faktureringen. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

Fiskeriet efterladt i dyb sorg

Den konservative regering har besluttet at kompensere de fiskere, der blev ramt af systemfejlen i januar. Men politikerne har samtidig insisteret på, at de fik forhandlet gode vilkår på plads for fiskeriet, da de endelig blev enige om en handelsaftale med EU juleaften.

Det er som at vifte en rød klud for øjnene af fiskerne, for de mener, at vilkårene er alt andet end gode. Faktisk mener de, at de endnu engang er blevet ofret af politikerne i London.

- Det var intet mindre end et ydmygende nederlag. Og oveni det har vi svært ved at eksportere fisk og skaldyr til EU, siger Barrie Deas, administrerende direktør i fiskernes interesseorganisation, Den nationale Føderation af Fiskernes Organisationer (NFFO).

Han genkender vreden og frustrationen fra de øvrige havne i Storbritannien, hvor udfordringerne er lige så store. Brexit har nemlig gjort den krise, fiskeriet var i på grund af pandemien, endnu dybere.

- For at være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvor det efterlader os på hverken kort, mellem eller lang sigt. Men hvad vi kan sige er, at det her efterladt fiskeriet i en dyb sorg, siger Barrie Deas og tilføjer:

- Alt det her har skabt en meget deprimeret stemning i fiskeriet, og det er ikke særlig klart, hvad vi skal gøre nu.

NFFO tog ikke selv stilling til spørgsmålet om brexit i 2016, men det er Barrie Deas klare fornemmelse, at flertallet stemte “leave”.

Et ekko fra 1973

Det er ikke tilfældigt, at potentielle fordele for fiskerne er blevet fremhævet som en gevinst ved brexit. I manges øjne blev fiskeriet ofret til fordel for medlemsskabet af EU i 1973, og for fiskerne var meningen med brexit at få en svunden storhedstid tilbage.

Nu føler de, at historien gentager sig, og at de bliver svigtet igen.

- Parallellerne er meget tydelige. Fiskeriet blev brugt som en del af brexit-kampagnen på grund af symbolikken, og derfor havde vi en forventning om, at det ville gå bedre for os, end det har gjort. Jeg tror, at regeringen begynder at forstå, at industrien er meget skuffet og vred over igen at blive ofret efter alle løfterne fra selv dem øverst oppe, siger direktøren.

Han mener, at den nuværende situtation er “et ekko fra 1973”, og at det nu er op til bilaterale og årlige forhandlinger om kvoter at afgøre, om fiskerne holder skindet på næsen.

Det er især adgangen til britisk farvand, der generer NFFO. Den har de europæiske fiskere fået til gengæld for, at de britiske fiskere kan sælge deres fisk til EU’s medlemslande uden moms og told.

Men selv med særligt gode vilkår kræver det papirarbejde at eksportere til det europæiske marked, som de britiske fiskere ikke har været vant til i mange år.

Anerkender udfordringerne

Papirarbejdet er ikke kun besværligt, men også dyrt. Ian Perkes regner med, at det kommer til at koste ham, hvad der svarer til tæt på 700.000 kroner om året.

Det er en ekstra omkostning, han ikke havde regnet med.

- Tror du, jeg ville have stemt ‘leave’, hvis jeg vidste, at det ville koste mig 700.000 kroner om året? Selvfølgelig ikke. Kun et fjols havde stemt for at komme ud, hvis han vidste det, siger Ian Perkes.

Han ser sig nødsaget til at sætte priserne op, mens hans fisk ankommer hos kunderne senere og derfor er mindre friske. På to afgørende parametre er han blevet markant mindre konkurrencedygtig.

DR har forelagt premierminister Boris Johnsons kontor kritikken fra Ian Perkes og fortalt, at han føler sig løjet for og fortryder sin støtte til brexit.

Downing Street 10 skriver i en mail til DR, at de “anerkender udfordringerne, som industrien er mødt af” og derfor tilbyder udvidede hjælpepakker til fiskerne.

- Den britiske fiskeriindustri er en afgørende del af vores økonomi og kulturarv, og vi forbliver forpligtede til at hjælpe virksomhederne med at gribe de muligheder, der ligger forude, skriver en af premierministerens talspersoner i en mail til DR.

Ikke et ‘Globalt Storbritannien’

Skaldyrseksporten er den del af fiskeriet, der er hårdest ramt af det nye forhold til EU. Efter nytår er eksporten af levende skaldyr som muslinger og østers fra Storbritannien til EU så godt som stoppet - og det er på ubestemt tid.

Det forudså Tom Haward, hvis familie har været østersfiskere på Mersea Island i næsten 300 år.

Tom Haward kommer fra en lang linje af østersfiskere - også hans erhverv lider under konsekvenserne af brexit. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

- Før nytår satte vi bare et klistermærke på en kasse, og så kunne vi sende det til jer i Danmark eller til Frankrig uden rigtig at tænke over det. Det var ligesom at sende østers til min naboby. Så jeg har altid haft det sådan, at hvorfor skulle vi dog ændre på det, siger han.

Han stemte for at blive i EU i 2016 og har advaret sine fiskerkolleger om konsekvenserne af brexit lige siden. Størstedelen af dem, han fisker side og side med til daglig, stemte ‘leave’.

- En del af mig har lyst til at sige "hvad sagde jeg?", men de kommer til at lide lige så meget som mig, og det ønsker jeg ikke for dem, siger østersfiskeren.

Han viser rundt på de mudderbanker, hvor romerne opdagede de britiske østers for 2.000 år siden. Romerne sagde angiveligt, at østers var det eneste gode, der kom ud af Storbritannien. Og nu kommer ingen ud.

- Det gør mig vred og ked af det, fordi brexit kommer til at skrumpe vores virksomhed, fordi vi har ikke et marked længere, siger Tom Haward.

Han giver ikke meget for politikernes løfter om, at Storbritannien efter brexit er fri af snærende bånd fra Europa og kan være et kongerige med globalt udsyn.

- Jeg har ikke solgt en eneste østers til Europa i år, så det er ikke globalt overhovedet.

Op til regeringen

Men det ikke alle fiskere, der fortryder, at de stemte leave og bakkede op om brexit. I Brixham mener 32-årige Thomas Parker stadig, at det var rigtigt at komme ud af EU.

Han er dog stærkt utilfreds med den aftale om Storbritanniens nye forhold til EU, som Boris Johnson indgik juleaften.

Thomas Parker er en af de fiskere, der mener, at brexit var den rette beslutning for Storbritannien. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

- Brexit er en god ting for os, det er ikke en dårlig ting. Men det er op til regeringen at gøre en succes ud af det. Det kommer an på, om de store både og fiskerne fra EU bliver ved med at have alle kvoterne, siger Parker.

Han så helst, at Storbritannien var trådt ud af EU uden nogen aftale overhovedet - med et såkaldt “no deal brexit”.

- Det ville have sat os i en meget bedre position, siger Thomas Parker og fortsætter:

- De (EU, red.) har alligevel forårsaget kaos, og jeg tror, at hvis vi havde gjort det, ville vi have en endnu bedre handelsaftale nu, end vi fik.

Ian Hertford, som er en anden af byens fiskere, er enig i, at brexit var den rigtige beslutning. Han mener også, at ansvaret for fiskernes miserable situtation ligger hos den britiske regering - ligesom det hele tiden har gjort:

Latterliggjort på nettet

De muligheder, der ligger forude, er ikke synlige for Ian Perkes. Han overvejer, hvordan han skal gribe den nye situation an og tænker på at omlægge forretningen med salg til det britiske marked.

Men han synes, fremtiden ser dyster ud.

- Jeg kan ikke nogen lykkelig slutning på det i øjeblikket. Medmindre noget ændrer sig, så ved jeg virkelig ikke, hvad svaret er (..) Det har udviklet sig til en katastrofe for os, siger Ian Perkes.

Hvad vil du sige til dem, der mener, at du burde have forudset det her, da du stemte leave?

- Folk kan sige, hvad de vil, og selvfølgelig kan de sige det, men vi var ikke klar over det her.

Fiskeeksportøren Ian Perkes har svært ved at se en lykkelig slutning på sin egen og fiskeindustriens nuværende problemer. (Foto: Johan Bull © DR Nyheder)

De seneste uger er den 65-årige fiskeeksportør blevet latterliggjort på nettet, fordi han har talt åbent om, hvordan det projekt, han selv støttede helhjertet, har skadet hans forretning.

- Jeg skal være den første til at række hånden op og sige, at jeg tog fejl. Jeg indrømmer, at jeg tog fejl, siger Ian Perkes.

Han har sendt et brev til premierminister Boris Johnson, hvor han klager sin nød. Det her er ikke, hvad jeg stemte ‘leave’ for, skriver han.

Men han regner ikke med at få et svar.

- Jeg holder i hvert fald ikke vejret, mens jeg venter, siger Perkes.

Brevet til Boris Johnson kan du læse her:

Her er brevet fra Ian Perkes til premierminister Boris Johnson

Facebook
Twitter