Britisk minister: Arla kan bare flytte sin produktion til Storbritannien, hvis det ender med 'no deal'

Arla er 'skuffet' over meldingerne fra den britiske regering.

EU og Storbritannien forsøger i disse dage at lande en frihandelsaftale med hinanden. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Arla bliver nødt til at rykke en større del af sin mejeriproduktion til Storbritannien, hvis ikke EU og briterne bliver enige om en frihandelsaftale i løbet af meget kort tid.

Sådan lyder den noget opsigtsvækkende melding fra den britiske regering, som i dag har genoptaget de højspændte forhandlinger med Danmark og de andre EU-medlemslande.

- Hvis det ender uden en aftale, bliver virksomheder som Arla – der er en stor dansk virksomhed, som sælger produkter som Lurpak i Storbritannien, der er produceret i Danmark – nødt til at flytte den produktion til Storbritannien, sagde den britiske landbrugs- og miljøminister, George Eustice, da han i går blev interviewet af BBC om frihandelsforhandlingerne.

Årsagen er de nye, høje toldsatser, som europæiske varer, heriblandt det populære danske smør, vil blive ramt af i Storbritannien, hvis det ender med et 'no deal' ved forhandlingsbordet. Det vil blandt andet få prisen på importeret smør til at stige markant, men også få folk til at købe britisk produceret smør i stedet, lød det optimistisk fra den britiske minister.

Og hvis Arla fortsat vil have del af den kage, bliver de nødt til at flytte produktionen af eksempelvis Lurpak-smør til enten England, Wales, Skotland eller Nordirland.

- Vi tror ikke, det (et 'no deal', red.) vil få nogen effekt for vores mælkeproducenter, sagde George Eustice.

Arla afviser blankt

Som det er i dag, er der ikke told på de varer, som Storbritannien og EU-landene sælger til hinanden.

Det skyldes, at briterne stadigvæk er med i EU's toldunion og indre marked, selvom de forlod det europæiske samarbejde i begyndelsen af året. Det stopper dog ved årsskiftet, hvor de træder ud af begge dele, og derfor skal der aftales nogle nye rammer for, hvordan Storbritannien og EU-landene fremover skal handle med hinanden.

Forhandlingerne går dog ikke godt. Og hvis ikke de to parter meget snart bliver enige om en frihandelsaftale, skal de fra 1. januar 2021 rette sig efter Verdenshandelsorganisationen, WTO’s, standardvilkår.

Det betyder blandt andet, at der automatisk vil blive pålagt told på de varer, som EU-landene og Storbritannien eksporterer til hinanden – og som bekendt er toldfrie i dag.

Dansk mælk og fløde vil ifølge tal fra Arla blive ramt af told på 44 procent i Storbritannien, mens tolden på ost og smør, der bliver importeret fra enten Danmark eller et andet EU-land, vil ende på 40 procent. Det vil alt andet lige betyde, at varerne i de britiske kølediske bliver dyrere, og ud over de britiske forbrugere vil det også ramme den danske fødevaresektor, som årligt eksporterer for 12 milliarder kroner til briterne.

Men hos Arla afviser man på forhånd, at de vil følge anbefalingen fra den britiske landbrugsminister, hvis det ender med et 'no deal'.

Den danske fødevaresektor eksporterer årligt for 12 milliarder kroner til Storbritannien. Den eksport kan blive ramt hårdt, hvis ikke EU og Storbritannien kan enes om en frihandelsaftale. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Forstår I overhovedet Arla?

Alle Lurpak-produkter skal nemlig af juridiske årsager produceres i Danmark.

- De kan ikke blive produceret i Storbritannien, fastslår Arla i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder.

Derudover understreger Arla, at der blev sagt en del ting under BBC-interviewet, som har ført til "nogle misforståelser om Arla og vores drift i Storbritannien". Selvom hovedkontoret ligger ved Aarhus, er Arla et andelsselskab, der er ejet af mælkeproducenter i hele Nordeuropa – heriblandt 2.300 i Storbritannien, hvilket svarer til en fjerdedel af landets mælkeproducenter.

Arla er i dag den tredjestørste fødevarevirksomhed i Storbritannien, og ifølge mejerigiganten selv har den "spillet en vigtig rolle i at støtte den britiske regerings ambitioner om at kunne brødføde nationen".

- Det er skuffende at høre disse kommentarer, men vi er fortsat fuldt ud engageret i at forsyne Storbritannien med mejeriprodukter af høj kvalitet og sikre, at brexit-overgangen ikke påvirker vores forbrugere, kunder og i særdeleshed vores britiske landmænd negativt, lyder det fra Arla.

Men uanset hvad den britiske landbrugsminister måtte mene, så vil det ifølge Arla ramme de britiske landmænd, hvis forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ender uden en frihandelsaftale.

I dag kommer 40 procent af hele Storbritanniens fødevareforbrug fra EU, og hele 98 procent af de mejeriprodukter, som briterne importerer, kommer fra et af de 27 medlemslande. Men ifølge en analyse, som London School of Economics lavede for Arla tidligere på året, kan eksporten af mejeriprodukter falde med helt op til 94 procent, hvis ikke der kommer en frihandelsaftale. Og det vil de britiske landmænd også komme til at mærke på pengepungen.

- Som medejere af andelsselskabet drager vores britiske landmænd lige så stor fordel af den kommercielle succes, Arla og dets produkter har på alle markederne, herunder også i Storbritannien, skriver virksomheden til DR Nyheder.

Hårde konsekvenser uanset hvad

Hvadenten der kommer en frihandelsaftale eller ej, vil det fra årsskiftet blive mere omstændigt og dyrt for EU og Storbritannien at handle med hinanden.

Der skal nemlig toldcertifikater på eksportvarerne, og der bliver brug for tusindvis af toldere til at håndtere de enorme mængder af toldpapir, som nu skal udfyldes. Og selv med en frihandelsaftale er forventningen hos Arla, at EU’s eksport af mejeriprodukter til Storbritannien på sigt vil falde med 20 procent.

Hos både EU og Storbritannien håber man dog fortsat på, at der kan landes en aftale.

- Sammen med Europa-Parlamentet og alle medlemslandene er vi fortsat beslutsomme, tålmodige og respektfulde. Vi ønsker, at vores fremtidige samarbejde skal være åbent, men fair inden for alle områder, lød det her til formiddag fra EU’s chefforhandler, Michel Barnier.

Den britiske chefforhandler, David Frost, arbejder også på at nå en aftale.

- Men kun én, der er forenelig med vores suverænitet, og som sikrer, at vi igen kan få kontrollen over vores love, vores handel og vores farvand. Det har været vores konsekvente holdning fra første dag, og vi kommer ikke til at ændre det, tweetede han i går.

Det er uvist, hvornår forhandlingerne slutter, men ifølge den irske regering skal de store udeståender, heriblandt spørgsmålene om konkurrencevilkår og fiskeri, løses i denne uge, hvis en aftale skal kunne træde i kraft om halvanden måned.

Facebook
Twitter