Britiske prinsesse Eugenie er nu en gift kvinde

Mange stjerner var i dag med, da prinsessen sagde 'ja' til Jack Brooksbank.

Tidligere på året blev prins Harry og hertuginden Meghan gift i St George's Chapel på slottet i Windsor.

Men i dag var det dronning Elizabeths barnebarn prinsesse Eugenie Victoria Helenas tur, da hun blev gift med Jack Brooksbank.

28-årige Eugenie og den 32 år gamle Brooksbank fandt sammen i 2010 under en skiferie i Schweiz, og de har siden da været sammen.

Og over 800 gæster var i dag med til den store dag.

  • Prinsesse Eugenie var i dag iført en brudekjole lavet af de to britiske designere Peter Pilotto og Christopher De Vos. På hovedet bar hun et stort Greville Emerald Kokoshnik-diadem, hun har lånt af sin farmor, dronning Elizabeth. (Foto: pool © Scanpix)
  • Der var sus i skørterne, da gæsterne ankom. Flere hatte blæste også af. (Foto: pool © Scanpix)
  • Blandt gæsterne var blandt andet sangeren Robbie Williams og hans kone. (Foto: pool © Scanpix)
  • Skuespiller Demi Moore var også mødt op. (Foto: Facundo Arrizabalaga © Scanpix)
  • Kongelige gæster var der også mange af. Her ses blandt andet Prins William, hertuginde Catherine, Prins Harry og hertuginde Meghan. (Foto: WILL OLIVER © Scanpix)
  • Den britiske model Naomi Campbell var med til den festlige begivenhed. (Foto: adrian dennis © Scanpix)
  • Blandt brydepigerne var Robbie Williams' datter Theodora på seks år at finde. (Foto: Danny Lawson © Scanpix)
  • 97-årige prins Philip og dronning Elizabeth var også mødt op. (Foto: pool © Scanpix)
1 / 8

Af kongelige gæster var blandt andet dronning Elizabeth, prins Philip, prins George, prinsesse Charlotte, prins Harry og hertuginden Meghan samt prins William og hertuginde Catherine til stede.

Derudover var sangeren Robbie Williams, skuespillerinden Demi Moore og modellen Naomi Campbell også blandt de inviterede.

Jack Brooksbank er søn af en statsautoriseret revisor ved navn George Brooksbank og hustruen Nicola Brooksbank.

Prinsesse Eugenie er nummer ni i arvefølgen til den britiske trone.

Hun bar en brudekjole lavet af de to britiske designere Peter Pilotto og Christopher De Vos samt et stort Greville Emerald Kokoshnik-diadem, hun har lånt af sin farmor, dronning Elizabeth.

Facebook
Twitter