Brutal russisk lejehær er i Ukraine, vurderer eksperter: 'De er simpelthen en lille minihær'

Wagner Group har ifølge FN overtrådt menneskerettigheder i store dele af verden.

Russiske tropper nærmer sig Kyiv. Her ses resterne af kampene i byen Bucha nordvest for Kyiv. (Foto: SERHII NUZHNENKO © serhii nuzhnenko)

Tilbage i 2017 begyndte en video at cirkulere på internettet.

En video, der viser en syrisk krigsfange, som brutalt bliver lemlæstet af en gruppe russisktalende soldater, inden de skærer hovedet af ham og brænder liget i den syriske ørken.

De fire russiske mænd menes at være en del af det berygtede russiske militærfirma "Wagner Group". En gruppe, der de sidste årtier har kæmpet i blandt andet Ukraine, Syrien, Sudan, Libyen og Den Centralafrikanske Republik.

Og en gruppe, der på trods af, at Putin nægter, at hans stat bruger tropperne, på mystisk vis altid ser ud til at dukke op, når Rusland har behov for militære muskler uden et russisk flag på uniformen.

Der er ikke endnu ingen forlydender om, at Wagner Group har indsat kampvognførere i Ukraine. Men de har muligheden, og så kan de ukrainske kampvogne stå over for en fjende, der ikke nødvendigvis går specielt meget op i internationale love for krigsførelse. (Foto: Carlos Barria © Ritzau Scanpix)

Og nu ser det ud til, at gruppen også er dukket op i Ukraine. Det vurderer flere eksperter, DR Nyheder har talt med.

- Det har jeg hørt fra troværdige kilder, så det ville ikke overraske mig, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS.

Han bakkes op af Niklas Møller Rendbo, der er tidligere forsker ved Forsvarsakademiet og har skrevet speciale om lige præcis Wagner-gruppen.

- Jeg vil mene, at de er i Ukraine, siger han.

Britiske The Times rapporterer således, at Wagner-gruppens soldater skulle operere i hovedstaden Kyiv, mens New York Times allerede den 22. februar kunne citere anonyme embedsmænd for, at gruppen var til stede i Donetsk og Luhansk.

Det er ikke bekræftet af Wagner-gruppen selv.

'Hvis det ender i gadekampe, vil jeg nødigt i nærheden af en Wagner-soldat'

Lejesoldaternes fremfærd trækker ifølge eksperter og internationale medier altid et blodigt spor af tortur, drab og voldtægt efter sig.

Faktisk i en sådan grad, at EU sidste år besluttede at sanktionere militærfirmaet på grund af vold og overtrædelser af menneskerettighederne i Mellemøsten, Afrika og Ukraine.

- De er de værste af dem, der kan kaldes et militærfirma. De kæmper mere som det, vi kender som krigsherrer fra Afrika, forklarer Niklas Møller Rendbo, der i dag er sikkerhedskonsulent ved Implement Consulting Group.

"De er det, man normalt set ville kalde lejesoldater. Men det er du egentlig kun, hvis du deltager i en konflikt, som den stat de kommer fra ikke er part i. Og det er jo ret tydeligt, at Rusland er en part i denne konflikt", siger Niklas Randbo, der har skrevet special om Wagner-gruppen.

Han peger på en lang række forhold, der viser, at gruppens soldater ser stort på mange basale regler for krigsførelse, når de rykker ud.

- De har tidligere lagt miner i beboelsesområder, vi har set videoen fra Syrien, hvor de lemlæster en fange, og så har vi set, at de i Centralafrika har kæmpet på en måde, hvor man var helt ligeglad med, om man ramte civile.

Skal de civile ukrainere være bange for de her soldater?

- Jeg tror, at det ville være for ekstremt at gå direkte efter civile inde i byerne. Men hvis det ender i helt kaotiske gadekampe, så ville jeg meget nødigt være i nærheden af en Wagner-kriger som civil ukrainer.

Startede ud med likvideringer på Krim

Historien om Wagner-gruppen tager sin begyndelse i konflikten om Krim-halvøen. Her begyndte man første gang at spotte soldater, der kæmpede sammen med de prorussiske separatister, men uden at have nogen identifikation på uniformerne.

De blev dengang kaldt "små grønne mænd". Mens flere af dem mistede livet i kampene om Krim, tjente de ifølge Niklas Møller Rendbo også et andet formål i konflikten.

- Da Wagner blev skabt i 2014 i Ukraine, var de sådan nogle, der holdt styr på de interne linjer i oprørsgrupperne. Hvis der var nogle, der lå for langt væk fra den Moskva-politik, man gerne så blive ført, så var det Wagner-gruppen, der stod for likvideringerne.

Gruppen er navngivet efter sin mildest talt markante leder, Dmitry Utkin, hvis kodenavn er Wagner.

En etnisk ukrainer, der efter en militærkarriere hos russiske specialstyrker og efterretningstjeneste stillede sig i spidsen for Wagner-Gruppen.

- De bliver ledet af en to meter høj, skaldet soldat med flere nazistiske tatoveringer, der følger en russisk hedningetro, der går på, at russerne er et særligt udvalgt folk, siger Niklas Møller Rendbo og fortsætter:

- Og det virker til, at han som kommandør er ret ligeglad med civile liv.

På sociale medier har flere påpeget kontrasten mellem Putins udmelding om, at ville befri Ukraine for nynazister, samtidig med at han ifølge flere kilder gør brug af Wagner-gruppen, der ledes af Dmitry Utkin, der har tatoveret symboler fra Nazitysklands SS-korps.

Den egentlige idémand bag gruppen hedder angiveligt Yevgeny Prigozhin, der dog selv afviser tilknytningen til gruppen. FN er dog af en anden overbevisning, da man i 2020 valgte at sanktionere ham for gruppens fremfærd og forbrydelser i Libyen.

Han er russisk mangemillionær med tætte bånd til præsident Putin. Han blev døbt "Putins Kok", da hans restauranter ofte serverer for præsidenten.

Putins kok

Alligevel insisterer Putin på, at han ikke har noget som helt med gruppen at gøre. En påstand, Niklas Møller Rendbo dumper med det samme.

- Der er ingen, der tror på, at de her ikke er styret af Rusland.

Faktisk spekulerer han på, om russiske tropper af og til indgår i missioner som Wagner-soldater for ikke at kunne spores direkte til Rusland.

- Da gruppen for alvor trådte ind i Libyen i 2019-2020, begyndte de at rekruttere toptrænede snigskytter. Nu siger jeg "rekruttere". De har formentlig bare overført en specialtrænet enhed fra GRU (Ruslands militære efterretningstjeneste, red.), der har taget nogle umærkede uniformer på, så det, de gør, kan vaskes lidt rent.

Korrespondent fortæller om 'voldtægt og drab på civilbefolkningen'

Søren Bendixen er DR's afrikakorrespondent og har derfor også hørt om gruppen i forbindelse med dens operationer i flere afrikanske lande. Og det er ikke uden grund, at det var troppernes fremfærd på kontinentet, der fik FN til at reagere med sanktioner.

- Der, hvor de har været mest tydelige i Afrika, er i Den Centralafrikanske Republik, hvor de startede som militære rådgivere, og så får man pludselig underretninger om, at der et relativt stort antal soldater fra Wagner, der hjælper regeringen mod oprørerne.

- Og her hører man, at der bliver begået rigtig mange overgreb, både fra regeringstropperne, men også fra de her Wagner-tropper. Det er voldtægt og drab på civilbefolkningen, forklarer Søren Bendixen.

I hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik er der blevet rejst en statue af de russiske lejesoldater, der "beskyttede kvinder og børn fra oprørerne". Onsdag afholdt prorussiske centralafrikanere en stor demonstration i Bangui, hvor de ønskede at ukrainske borgere også blev reddet af russerne. (Foto: CAROL VALADE © Ritzau Scanpix)

På Wagners egen hjemmeside hævder firmaet, at det tæller 50.000 tropper med en reserve på 200.000. De tal kalder Søren Bendixen "helt hen i vejret".

'De er simpelthen en minihær'

Niklas Møller Rendbo mener også, at gruppens egne tal er kunstige.

- Jeg vil mene, at sandheden skal findes et sted mellem 5.000 og 50.000. Nok 30.000, siger Niklas Møller Rendbo.

Ligegyldigt antallet, så råder gruppen over både mandskab og udstyr, der ville gøre de fleste militærfirmaer misundelige.

- De er simpelthen en lille minihær. De har kampvogne, de har muligvis også egne fly, hvilket er uhørt for militærfirmaer. De kan varetage stort set alle roller i et militær, siger Niklas Møller Rendbo.

Med eller uden Wagner-gruppens deltagelse vil det dog se ud til, at kampene i Ukraine vil intensiveres de kommende dage. Blandt andet er en kæmpe kolonne fyldt med russisk panser og personel på vej mod Kyiv fra nord.