Brutalt mord på mexicansk borgmester viser flere tegn på en voksende uro

Onsdag eftermiddag blev en borgmester og 19 andre dræbt i et attentat i det sydvestlige Mexico.

Den mexicanske hær bevogtede rådhuset efter attentatet på Conrado Mendoza Almeda. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Onsdag eftermiddag stormede en gruppe maskerede mænd rådhuset i den mexicanske by San Miguel Totalapan i delstaten Guerrero.

De skød og dræbte 20 mennesker, her i blandt byens borgmester, Conrado Mendoza Almeda, og hans far, som var byens tidligere borgmester.

Bag attentatet står angiveligt banden Los Tequileros, skriver blandt andet BBC. Efterfølgende har banden meddelt i videoer, at "vi er tilbage", efter de har været inaktive, siden deres tidligere leders formodede død. De havde afspærret byens hovedveje med brændende lastbiler, så politiet ikke kunne komme hen til rådhuset, før masseskyderiet var overstået.

Videoer fra sociale medier viser blodige lig og en facade med sorte skudhuller.

Her ses mærkninger fra projektilerne, der blev affyret mod rådhuset. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Det er dog ikke et enestående attentat i Mexico. Siden præsident Andrés Manuel López Obradors kom til magten i 2018, har 18 mexicanske borgmestre mistet livet ifølge mediet Aljazeera.

- Hvis det skal ske nogen steder i Mexico, så er det ikke nogen overraskelse, at det sker i Guerrero, fordi det er sket flere gange før, siger Lasse Engelbrecht, journalist på DR Udland, som har dækket kriminalitet i Mexico siden 2006.

- Guerrero har den højeste mordrate i Mexico, og det er jo voldsomt, når du ser på mordraten i Mexico generelt, siger Lasse Engelbrecht.

Byen hvor Conrado Mendoza Alemeda og 17 andre blev dræbt. (Foto: © (Grafik) Nathalie Nystad)

De skyder bare

Ifølge lektor i latinamerikanske samfundsforhold på Aalborg Universitet, Helene Balslev Clausen, er Los Tequileros ageren dog anderledes end de andre mexicanske bander og karteller.

- Det er en etableret gruppe, der lever af at afpresse og kidnappe politikere. De har indtil videre tilkæmpet sig ”rettighederne” over cirka seks kommuner. De skyder ikke blot et target, men skyder også andre, siger Helene Balslev Clausen.

De brutale drab sker nogle gange for at "komme op i hierarkiet" ved at vise, at bandemedlemmerne er frygtløse og ikke bange for at skyde i dagtimerne, fortæller Helene Bang Clausen.

Banderne i Mexico er nemlig begyndt at "skubbe til grænsen" de senere år, især efter præsident Calderón i 2006 erklærede åben krig mod banderne, og den nuværende præsident Andrés Manuel Lopez Obredor lovede at sænke kriminaliteten i Mexico. Ifølge Helene Balslev Clausen er kriminaliteten dog ikke faldet, men tværtimod steget.

Præsidentens kamp mod kriminaliteten

Attentatet mod San Miguel Totalapans borgmester kan også skyldes en lovgivning, som blev forlænget samme dag. Den gjorde, at præsident Andrés Manuel López Obrado har givet det mexicanske militær mere magt.

Det betyder, at militæret fortsat har hjemmel til at gå ind i politiarbejde. De kan for eksempel gå ind og overvåge forskellige politiaktioner og samtidig også overtage nogle af politiets ansvarsområder – på alle niveauer, fortæller Helene Balslev Clausen.

Det har ifølge lektoren skabt nogle "temmelig grimme" spekulationer om, hvem der kunne stå masseskyderiet. Eller om nogle har hyret Los Tequileros til at begå det. Beskyldningerne går faktisk hele vejen op til de øverste lag af den mexicanske statsmagt.

- Det er måske ikke direkte præsident Andrés Manuel López Obrador selv, men nogle der gerne vil have, at militæret har større magt, siger Helene Balslev Clausen.

Spekulationerne opstår, da der er en tydelig modstand fra befolkningens side, mod at præsidenten har valgt at forlænge militærets magt. Det skal især ses i lyset af, at mexicanske politikere før er blevet afsløret i at bruge banderne og kartellerne til at fremme politikernes sag.

I samme delstat, Guerrero, rystede en voldsom sag om 43 lærerstuderende, der forsvandt og forventes myrdet, nemlig verden over. Senere hen viste det sig, at føderale specialstyrker havde været involveret, selvom skylden i starten blev lagt over på narkokartellerne.

Det føderale politi patruljere gaderne i San Miguel efter skyderiet, der dræbte byens borgmester. (Foto: © FRANCISCO ROBLES, Ritzau Scanpix)

Folkets loyalitet

Ifølge Helene Balslev Clausen kan eskaleringen også skyldes den mexicanske regerings fokus på Mexico City, hvor de i forvejen marginaliserede delstater ikke får samme støtte eller adgang til ressourcer. Derfor opstår der mere mulighed for korruption, og det udnytter banderne og kartellerne.

Helene Balslev Clausen forklarer, at banderne for eksempel kan finde på at give den lokale skole en ny basketballbane eller finansiere en byfest for at opnå befolkningens loyalitet og samtidig gøre dem afhængige af bandernes ressourcer.

- Det betyder, at når banderne begynder at barrikadere vejene, så er der ikke nogen som ringer til politiet og siger, at der er noget på færde, siger Helene Balslev Clausen, med en reference til, hvordan Los Tequileros blokerede hovedvejene før skyderiet i San Miguel Totalapan.

De seneste år er bandernes attentater dog endt med, at flere civile også bliver dræbt, hvilket har gjort, at folkestemningen er begyndt at vende.

- Befolkningen er lidt i vildrede, de går slet ikke ind for de her bander, men de er også lidt afhængige af dem, siger Helle Balslev Clausen.

- De forsøger at gøre modstand, men det er svært, når man får stukket et gevær i nakken, eller når banderne er dem, der formår at give dig et arbejde, som gør, at du kan få mad på bordet, så det er komplekst, siger hun.

Se også Horisont afsnittet om de mexicanske narkokarteller, hvor Lasse Engelbrecht besøger de journalister, som stadig dækker kartellernes kriminalitet. Selv efter at Mexico er det farligst sted på kloden for journalister.