Bündnis 90/Die Grünen

Det pæne, økologiske hippie-borgerskab

Politisk orientering:

Grønne (centrum-venstre)

Topkandidat:

Jürgen Trittin og Katrin Göring-Eckardt

Partifarve:

Grøn

Medlemmer:

Cirka 47.000

Mærkesager:

Blandt andet mindsteløn, højere skatter til de velhavende, garanteret pension, europæisk formueafgift

Historielæreren fortæller

Da de Grønne kom i forbundsdagen i 1983, var det jordens undergang - i hvert fald for politikerne fra det pæne borgerskabs partier. De Grønne, det var langhårede, fuldskæggede hippier i islandske sweaters og sandaler.

De fablede om fred og økologi og tordnede mod atomkraft. De var mod alt, hvad de gamle partier stod for, og hvem pokker havde egentlig lukket dem ind i vores stue?!

Men de Grønne voksede og tog politisk ansvar - fra 1998 i Tysklands første rød-grønne regering. Her trumfede de med den populære udenrigsminister, Joschka Fischer.

Imens blev det trendy at tænke økologisk. Verden ændrede sig, og det gjorde de Grønne også. Med Joschka Fischer gik Tyskland og de Grønne i krig for første gang siden Hitler-tiden. Først mod Jugoslavien, senere i Afghanistan. Det chokerede mange medlemmer.

Partiets temperatur lige nu

I de seneste år har De Grønne vokset sig store og mægtige. En overgang var de ved at overhale SPD som Tysklands næststørste parti.

De Grønne er gået fra at være venstreorienterede græsrødder til det økologisk bevidste, unge borgerskabs parti. Vælgerne er typisk freelancere, selvstændige og højere offentligt ansatte, ikke mindst akademikere.

I år præsenterede de Grønne et kæmpe omfordelings-eksperiment: Hvis de kommer til magten, skal højindkomstgrupper betale markant mere skat.

Initiativet kommer til at ramme partiets egne kernevælgere og er derfor topfarligt. Men indtil videre accepterer vælgerne omfordelingen - i hvert fald så længe de ikke står i stemmeboksen.