Burma: Våbenhvile med Karen-folket

Den etniske gruppe har i mere end 60 kæmpet mod regimet i Burma.

Burmas regering har indgået en våbenhvileaftale med landets største og mest fremtrædende etniske oprørsgruppe, Karen National Union (KNU).

Parterne har indledt fredsforhandlinger i en af verdens længstvarende civile konflikter.

Den etnisk karenske gruppe har i mere end 60 år gjort modstand mod regimet i Burma, der også kendes under navnet Myanmar.

Titusinder på flugt

I byen Hpa-an, der er hovedby i den østlige karen-delstat og centrum for oprøret, mødtes fremtrædende KNU-medlemmer med ministre fra hovedstaden Naypyidaw for at underskrive aftalen om våbenhvile.

- Præsidenten har sagt, at vi brødre har været vrede på hinanden i 63 år, og han har bedt os give KNU, hvad de vil have. Det er derfor, vi er kommet her, siger immigrationsminister Khin Yi forud for underskrivelsen af aftalen.

Regeringsstyrker er tidligere blevet anklaget for drab, tortur og voldtægt af karenerne og andre etniske minoriteter. Titusinder er tvunget på flugt under den væbnede konflikt.

Urolighederne har fået den vestlige verden til at indføre sanktioner mod Burmas styre, og et stop for den væbnede konflikt er et hovedkrav fra det internationale samfunds side.

Denne gang er anderledes

Den militærdominerede regering i Burma, som blev indsat sidste år, har forsøgt at nå ud til de etniske grupper som led i de reformer, der har som mål at ophæve landets isolation.

Et fremtrædende medlem af KNU, der blot er kendt som brigadegeneral Johnny, udtrykker optimisme forud for fredsforhandlinger med regeringen.

- Denne gang bad de os ikke om at lægge vores våben, de vil blot arbejde for ligeret for etniske grupper, siger han til nyhedsbureauet AFP.

- Denne gang stoler vi på dem. Men vi har kæmpet i 60 år, og ét møde gør ikke en ende på det, tilføjer han.

KNU har tidligere krævet at få deres egen stat, men står i dag nærmere på Burmas demokratibevægelse og dets leder, Aung San Suu Kyi.

Facebook
Twitter