Byg en skole i skoven - Japan bereder sig på næste tsunami

Nogle af Japans genopbygningsprojekter er mere eventyrlige end andre. I Nobiru planlægger man en ny folkeskole i bakkerne, som er bygget ind i skoven

Skolen i skoven skal give eleverne en oplevelse af balance og nærhed med naturen, som de ikke ville have fået, hvis man havde udjævnet bakkeskråningen og bygget en almindelig japansk grundskole i beton og aluminium. (Foto: Asger Røjle)

Et finurligt træhus tager form, mens det snor sig op ad bakkeskrænten. Snedkere og tømrere knokler, mens skolebørn forsøger at give en hånd med.

Det eventyrlige skue er ikke en japansk version af Thy-lejren. Det er ikke et resultat af hjernespind hos nogle af Japans overlevende flippere fra 68-oprørets dage.

Træhuset er såmænd indgangsportalen til den kommende folkeskole for børnene i de familier, der efter tsunamien i marts 2011 blev evakueret fra bydelen Nobiru i Higashi-Matsushima Kommune, hvor flere end 500 menneskeliv gik tabt.

Skovens egne ressourcer

Meningen er, at skolen skal bygges i etager op langs den træklædte bakke. Den skal bygges i træ og fremstå som en naturlig del af skoven. Den skal give eleverne en oplevelse af balance og nærhed med naturen, som de ikke ville have fået, hvis man havde udjævnet bakkeskråningen og bygget en almindelig japansk grundskole i beton og aluminium.

- Vi så muligheden for at bygge skolen af træ, fortæller arkitekten bag skolen, professor Shozo Kazami fra Miyagi-universitetet. Træskolen skulle rumme it-teknologi og have forbindelse med resten af verden. Den skulle være en blanding af gammelt og nyt. Vi ønsker at udnytte skovens egne ressourcer til at genoplive skolen.

- Vi ønsker at skolen skal passe ind i den natur, der er på bakken allerede, både fysisk og som en del af pensum, forklarer han.

Mini-Danmark

Meget hurtigt efter katastroferne i marts 2011 besluttede Higashi-Matsuhima Kommune, at der ikke længere skulle bo mennesker i det gamle tæt bebyggede Nobiru-kvarter nede ved havet, som var skyllet fuldkommen væk. De overlevende skulle have tilbud om at flytte ind i et nyt klyngebyggeri a la Albertslund oppe i bakkerne.

Her skulle der bygges et nyt Nobiru, som skulle forsynes med energi fra vedvarende energianlæg, der skulle bygges, hvor det gamle Nobiru lå. På rådhuset kalder man det nye Nobiru for et "Mini-Danmark".

En skole i skoven

Den nye bydel oppe i bakkerne skulle også have en skole. Og her kom professor Kazami ind i billedet sammen med miljøforkæmperen C.W.Nicol.

Nicol, der er født i Wales, men har boet et halvt århundrede i Japan og er japansk statsborger, inviterede en gruppe børn fra hårdt ramte familier i Higashi-Matsushima til at besøge den naturlige forsøgsskov, hans "Afan Woodland-fond" driver i bjergene i Nagano-amtet.

Børnene fik det mærkbart bedre af opholdet i skoven, og lederen af planlægningsafdelingen af genopbygningskontoret på rådhuset, en ildsjæl ved navn Shinji Sato, der havde fulgt børnene til Nagano, rejste sig op og erklærede, at han ville kæmpe for at bygge en "skole i skoven" til Nobirus børn.

De tre hovedpersoner bag "Skolen i Skoven". Miljøforkæmperen C.W.Nicol, professor Kazami og Sato-san fra rådhuset (Foto: Asger Røjle © DR)

- Japan har traditionelt været rig på skovområder, fortæller Shozo Kazami. Men i det tyvende århundrede har vores forhold til naturen lidt skade. Vi er alt for afhængige og tror alt for meget på den forskning og videnskab, som vi har udviklet. Genopbygningen efter tsunamien giver os en mulighed for at bygge en helt ny infrastruktur og et helt nyt uddannelsessystem, som atter er i sameksistens med naturen.

- Hvis børnene går i skole tæt på naturen, og hvis man bruger skoven i selve undervisningen, vil de lære at eksistere sammen med naturen og respektere den, fortsætter professor Kazami. Når disse børn vokser op og begynder at tage beslutninger ude i samfundet, vil de altid tage hensyn til, at mennesker skal leve i sameksistens med naturen.

Sjældne planter og biller

Men det vil tage fire år at bygge skolen efter Nicols og Kazamis opskrift, hvor man respekterer den omliggende natur og tager hensyn til ikke at ødelægge biodiversiteten og forringe livsvilkårene for en eneste art. "Gamle Nic", som Nicol gerne vil kaldes, har sammen med sine assistenter studeret bakkeskrænten nøje, og han afbryder hele tiden vores samtale for at pege på sjældne arter af planter eller biller, som lever netop på dette sted.

Så det har bestemt ikke været nemt at overtale embedsmændene på rådhuset om det utraditionelle projekts berettigelse. Det ville være hurtigere og billigere at bygge en traditionel skole i beton, mente mange af dem. Og rundt omkring i familierne har der også været bekymring for børnenes sikkerhed ude i den mørke skov.

Kviksand af bureaukratsprog

Man kan godt mærke på små bemærkninger fra initiativtagerne, at der har været mange hårde diskussioner undervejs i projektet.

"Lokalbefolkningen ønsker, at der skal ske noget - børn, forældre, lærere, de gamle og de fleste af byens embedsmænd - men vi kæmper os vej op ad sandklitter og sidder fast i det kviksand af bureaukratsprog, som med vilje er skabt for at lægge hindringer i vejen for og forvirre alle forsøg fra en outsider på skabe nogen som helst forandring", skrev Gamle Nic fornylig i en frustreret stund om projektet i sin faste klumme i avisen The Japan Times.

Børnenes drømme

Skolen i skoven har dog stadig borgmesterens opbakning - også selv om han erkender, at det tager længere tid og koster flere penge, når man lægger så meget vægt på balance med naturen og bæredygtighed, som man gør i Higashi-Matsushima.

Der er faktisk en del af den slags meget idealistiske natur-orienterede projekter op langs den tsunamiramte kyst i Japan. Katastroferne for to år siden var så voldsomme, at de rystede mange forudfattede meninger.

- Jordskælvet lærte os noget om, hvor meget vi skal frygte naturen. Men det gav os samtidig en anledning til at indarbejde naturen i skolesystemet. Vi bør udnytte denne chance for at tænke dybt over fremtiden og realisere børnenes drømme, siger borgmester Hideo Abe til DR Nyheder.

Hideo Abe, som netop i søndags blev genvalgt som borgmester uden en eneste modkandidat, erkender, at "pengene til genopbygningen kommer fra skatteyderne".

- Men skatteyderne her hos os bekymrer sig meget for de katastroferamte områder. Selvfølgelig skal vi tænke på omkostningerne, ja, men vi vil gerne være en model for hele verden inden for byplanlægning og undervisning.

De tre hovedpersoner bag "Skolen i Skoven". Miljøforkæmperen C.W.Nicol, professor Kazami og Sato-san fra rådhuset (Foto: Shuuichi Hongo © DR)
Facebook
Twitter