Californiens hårdtslående 'Top Cop' skriver historie

Kamala Harris bliver USA's første sorte, kvindelige vicepræsident.

(Foto: Josh Edelson © AFP or licensors)

Måske var det til ære for kameraerne og for efterfølgende at stjæle overskrifterne.

Det sidste lykkedes i den grad.

Ved en af de første debatter i Demokraternes primærvalgkamp stod Kamala Harris på scenen og demonstrerede med al tydelighed, at hun ikke står tilbage for nogen. Heller ikke en tidligere vicepræsident.

Hendes pointe var klar: Da den tvungne integration i 1970'erne var allermest nødvendig for at sætte en stopper for raceadskilte skoler, støttede Biden ikke op.

- Der var en lille pige i Californien. Hun var en del af folkeskolens kun anden årgang, der blev integreret, og som hver dag tog bussen som led i tvungen integration til skolen. Den lille pige er mig, sagde Kamala Harris.

For rullende kameraer skosede hun Joe Biden for have arbejdet tæt sammen med nogle af de senatorer, der åbent forsøgte at modarbejde selvsamme integration.

- Jeg siger ikke, du er racist, men.... lød det blandt andet fra Harris.

I dag er hun Bidens "running mate". Sammen udgør de amerikanernes alternativ til Donald Trump og Mike Pence.

Sådan her lød det blandt andet fra Kamala Harris efter debatten med Biden:

Drømmen om USA

Dengang i slutningen af 1960'erne, da Kamala Harris tog skolebussen fra Berkeley i Californien til en skole i et mere velhavende og hvidt kvarter, var det såkaldte "busing-politik" en politisk varm kartoffel.

Og som barn af to immigranter (faderen er fra Jamaica, moderen fra Indien) har den sat sine spor hos den 55-årige Kamala Harris, der aktivt bruger sin baggrund som en fast måde at præsentere sig selv på.

Ikke mindst når det gælder om at lokke både farvede vælgere og kvinder til Biden/Harris-lejren.

Kamala Harris ses her til venstre med sin søster Maya og moderen Shyamala i deres kvarter i Berkeley i Californien i 1970.

Harris blev fra en tidlig alder politisk aktiv, da forældrene yndede at tage hende med til borgerrettighedsdemonstrationer, mens hun stadig sad i klapvogn, men det er moderen, Shyamala Gopalan, der får en særlig plads i Harris' fortælling om sig selv.

Som eksempelvis når Kamala Harris forklarer, hvorfor hun er så stor tilhænger af den offentlige sundhedsforsikring, populært kaldet Obamacare, og faktisk gerne gå skridtet videre og udvide den. Samtidig har hun tordnet mod den raceulighed, hun mener, der findes i sundhedssystemet.

Det er ofte moderens sygdomsforløb, hun nævner, og tabet af moderen, der døde i 2009, mærker man tydeligt hos den ellers kontante senator.

Hun bliver stadig bragt til tårer, når hun husker tilbage på, hvordan moderen en dag i 2008 inviterede både hende og søsteren Maya ud.

Moderen var usædvanligt pænt klædt på og iført fuld makeup - noget hun ellers aldrig var - tog deres hænder og overbragte dem nyheden om, at hun havde fået konstateret tarmkræft. Den mest ulykkelige dag i hele mit liv, har Harris kaldt det.

Senator Kamala Harris med sin mand, Douglas Emhoff, og sin niece Amara i Oakland i Californien. (Foto: LEAH MILLIS)

Harris har selv beskrevet sin barndom som en tid, hvor hun voksede op med både at gå i baptistkirke og hindutempel. Efter forældrene blev skilt tog hun og søsteren Maya på besøg i Palo Alto, hvor deres far Donald var økonomiprofessor på det anerkendte Stanford Universitet.

- Naboens børn måtte ikke lege med os, fordi vi var sorte. Vi plejede at spørge: Hvorfor kan vi ikke lege sammen? De svarede: 'Vores forældre. Vi kan ikke lege med jer, har Harris tidligere fortalt.

Harris er vokset op, har uddannet sig og boet flere forskellige steder. Se hvor i kortet her:

Blev upopulær hos politiet

Harris' er forankret i den liberale delstat Californien. Det er her, hun er vokset op, uddannede sig til jurist og her, hendes politiske karriere har taget form.

En ung Kamala Harris, der i sin årsbog fra 1981 sender en særlig tak til sin mor. (Foto: Stephane Blais © The Canadian Press/PA Images)

Første gang hun stillede op som distriktsanklager var i 2003 i San Francisco, og Harris lærte hurtigt, hvor meget politik der følger med jobbet.

Således fik hun hele politistyrken imod sig, da hun få dage efter mordet på en politibetjent i 2004 meddelte, at hun ikke ville gå efter dødsstraf til gerningsmanden.

Flere fremtrædende demokrater, heriblandt senator Dianne Feinstein, kritiserede den nyvalgte distriktsanklager, der senere indrømmede, at hun havde været politisk naiv ved at afvise en dødsstraf så hurtigt.

Beslutningen kostede. Og det tog lang tid for Harris at få genopbygget forholdet til delstatens politi og dets stærke fagforeninger.

Kamala Harris har et godt forhold til Barack Obama, som her ses sammen med Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom. (Foto: Saul LOEB)

De politiske ambitioner var dog ikke blevet mindre. I 2011 blev Harris valgt til den magtfulde post som øverste ansvarlig for Californiens anklagemyndighed og politi - en slags justitsminister.

De mange år som anklager har givet hende ry for at være barsk og hårdtslående, men flere af hendes beslutninger - særligt som øverste ansvarlig - er også blevet kritiseret for at være kontroversielle og ikke halvt så progressive, som hun selv og hendes støtter ynder at fremstille dem.

Blandt andet har hun flere gange måttet forsvare sit lovforslag om at ville straffe forældre, som ikke magtede at få styr på deres børns pjækkeri fra skolen. Forældre, hvis børn gik glip af mere end ti procent af deres skoledage, kunne derfor straffes med helt op til et års fængsel.

Kamala Harris er åben tilhænger af LGBT-rettigheder og nægtede som rigsadvokat i Californien at forsvare et lovforslag, der forbød ægteskab mellem homoseksuelle. Det blev siden ophævet. (Foto: Josh Edelson)

Selv har Harris begrundet det med, at hun så for mange unge ende i kriminalitetsstatistikkerne og ville gøre et forsøg på at sætte tidligt ind og holde dem i skolen.

Hun har forsvaret intentionerne bag lovgivningen, men siden undskyldt for ikke at tage højde for, at det ramte særligt lav-indkomst forældre - heriblandt sorte forældre - hårdere end andre.

Harris er også blevet kritiseret for ikke at reformere særligt rets- og fængselssystemet i Californien, da hun havde muligheden, og for at være for blød i forhold til at tage et gennemgribende opgør med udbredelsen af politivold.

Noget, der igen er kommet til overfladen i kølvandet på George Floyds død og de store demonstrationer, der har fundet sted i hele landet.

Kamala Harris har for nylig talt for en reform af politivæsenet i USA:

Griller både dommere og ministre

Overfor sine modstandere kan Harris nu forekomme hårdtslående nok - som Joe Biden altså også har fået at føle. Hendes eget forsøg på at blive partiets præsidentkandidat kuldsejlede dog efter en elendig ført kampagne, manglende penge og dårlige meningsmålinger.

Sådan her lød det, da Harris stillede op som præsidentkandidat for Demokraterne:

Nu gælder det så Mike Pence, og uenighederne mellem de to kandidater strækker sig fra alt til skattepolitik til kampen for fri abort, som Pence er indædt modstander af - Harris det stik modsatte.

Vicepræsidenten har nok materiale at studere, når det gælder Harris' måde at gå til en modstander på, for seantoren har flere gange gjort sig bemærket med sine skarpe spørgsmål.

Da højesteretsdommer Brett Kavanaugh blev nomineret, var det de ophedede ordvekslinger mellem ham og Harris, der stjal megen opmærksomhed.

Også Trumps tidligere justistminister Jeff Sessions og den nuværende, William Barr, har måttet svare for sig i Senatet, mens Ruslands-undersøgelsen stod på.

Højesteretsdommer Brett Kavanaugh blev gået på klingen, før han blev endeligt valgt:

Præsident Donald Trump har da også allerede flere gange betegnet Kamala Harris som en “nasty woman” - en ubehagelig kvinde.

Samme øgenavn, han i øvrigt tildelte sin demokratiske modkandidat Hillary Clinton under valgkampen i 2016. Kamala Harris lader heller ikke til at have mange varme følelser for præsidenten, som hun har langet ud efter i kraftige vendinger.

Harris er blandt andet gået til kamp for de såkaldte "dreamers" (børn fra fx Mexico, som lever uregistreret i USA, går i skole og arbejder) og deres ret til at blive i USA. (Foto: Jose Luis Magana)

Hun har åbent meldt ud, at hun vil rulle hans indvandrings- og immigrationspolitik tilbage, hvis hun får muligheden, og kaldt muren mod den sydlige grænse for Trumps "middelalderlige forfængelighedsprojekt".

- Vi har en præsident, hvis primære interesse er at forhindre retfærdigheden i at ske fyldest. At forhindre rettens gang, har hun blandt andet sagt i forbindelse med Ruslands-høringerne.

- Min primære interesse er at følge loven. Det kan du kalde, hvad du har lyst til, men jeg tror, det er, hvad amerikanerne forventer af en leder.

Og det er åbenbart den type leder, amerikanerne vil have, for med mindst fire millioner flere stemmer end Donald Trump og Mike Pene og med 290 valgmandsstemmer, har Joe Biden og Kamala Harris vundet USA's præsidentvalg.

Kilder: LA Times, Mercury News, Washington Post, Now This, Axios, Atlantic & Politico.com

Facebook
Twitter