Censur i Kina: Medie giver alternativ forklaring på Hongkong-protester

Demonstrationerne var små. Og så var de slet ikke rettet mod regeringen, lyder det.

Arrangører af gårsdagens demonstrationer mod Hongkongs regeringsleder vurderer, at to millioner mennesker var mødt op.

Medier over hele verden har lige nu blikket rettet mod Hongkong, der over den sidste uge har oplevet en af sine største politiske kriser i nyere tid.

Millioner vurderes at have demonstreret - først mod en ny lov, der skal gøre det muligt for Kina at retsforfølge borgere i det ellers semi-selvstændige Hongkong.

Siden mod Hongkongs politisker leder, Carrie Lam, som flere kalder en marionetdukke for Kina, og som bør træde tilbage.

Det er i hvert fald den forklaring, flere demonstranter og arrangører selv kommer med, men i fastlandet Kina er opfattelsen anderledes.

Demonstrationer handlede om USA

Ifølge den kinesiske avis China Daily, der mandag for første gang anerkendte demonstrationerne i Hongkong, var der tale om små protester.

Og de handlede først og fremmest om en folkelig utilfredshed med, at USA blander sig i Kinas interne anliggende, skriver China Daily.

Avisen beretter også om onsdag i sidste uge, hvor demonstrationerne mod udleveringsloven var på højeste klinge.

Ifølge avisen, var det "udenlandske kræfter i ledtog med medlemmer af regeringens opposition", der havde "ansporet" Hongkongs unge mennesker til at deltage i "ulovlige forsamlinger", der blev til voldelige sammenstød og "et oprør".

I resten af verden fik dagen stor opmærksomhed og kritik fra regeringschefer, fordi politiet angreb overvejende fredelige demonstranter med tåregas, gummikugler, knipler og peberspray.

Politiets magtanvendelse bliver dog ikke direkte nævnt i China Daily, der i stedet forklarer, at "radikale" demonstranter "angreb politiet" med sten og metalpæle.

Hongkong vil ud af Kinas kløer

Flere analytikere og demonstranter har i den senere tid peget på, at protesterne i Hongkong, der oprindeligt startede som en utilfredshed mod et lovforslag, nu i ligeså høj grad handler om en generel utilfredshed med det kommunistiske styre i Beijing.

- Det handler om at bevare den lille del af selvstændighed, som Hongkong trods alt stadig har, siger DR's korrespondent i Hongkong, Kristian Almblad.

Hongkong har gennem de seneste år oplevet, hvordan Kinas skrappe politiske linje, hvor censur præger stort set alle dele af samfundet, og hvor der ikke er plads til regeringskritik, i højere og højere grad bliver trukket ned over byen.

Styret i Kina ønsker tilsyneladende et Hongkong, der ligner resten af Kina mere - omvendt ser Hongkongs borgere sig mere som "hongkongere" end kinesere, og de ønsker at holde fast i deres demokratiske rettigheder.

I Kina taler man ikke om demonstrationer

Men denne kritik bliver altså ikke nævnt i Kina, hvor både ytrings- og forsamlingsfriheden er stærkt begrænset, og hvor regeringen er meget følsom omkring demonstrationer.

Kinesiske statsmedier har fuldstændigt unladt at nævne demonstrationerne i Hongkong, og siden sidste søndag, hvor konflikten for alvor eskalerede, har Kinas regering skruet op for censuren på internettet, skriver BBC.

På det sociale medie Sina Weibo, som er populært blandt kinesere, der hverken har adgang til Facebook eller Twitter, er alle opslag, der nævner Hongkong eller Hongkongs regering blevet censureret.

På den populære chat-app WeChat, der minder om WhatsApp, har brugere fortalt, at billeder fra demonstrationerne i Hongkong er blevet fjernet.

Politisk krise i Hongkong

  • 9. juni - Der opstår masseprotester i Hongkong - arrangører vurderer, at en million mennesker er på gaden. Folket er utilfredse med et nyt lovforslag, der vil gøre det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse i fastlandet Kina.

  • 11. juni - Hongkongs regering fortsætter med at behandle lovforslaget og presser på for at få det gennemført.

  • 12. juni - Der opstår nye, store protester i Hongkong. Demonstranter omringer og blokerer parlamentsbygningen og støder sammen med politiet, som bruger tåregas, gummikugler, knipler og peberspray til at lukke demonstrationerne ned.

  • 13. juni - Både Storbritannien, EU, Australien, Taiwan og USA udtrykker deres bekymring for den voldelige nedlukning af demonstrationerne samt lovforslaget.

  • 15. juni - Hongkongs politiske leder overrasker med at bremse det omstridte lovforslag på ubestemt tid.

  • 16. juni - På trods af, at loven er bremset, fortsætter demonstrationerne - nu større end nogensinde før. Arrangører siger, at to millioner mennesker har været på gaden. Det er en fjerdedel af Hongkongs befolkning. De kræver, at Carrie Lam trækker sig fra posten som Hongkongs politiske leder.

Facebook
Twitter