Chavez er ikke alene - se balsamerede verdensledere gennem tiden

Hugo Chavez' lig skal balsameres og udstilles på et militærmuseum. Han er langt fra den eneste tidligere statsleder, der lader sig beskue.

Kinas tidligere leder Mao Zedong udstilles i et mausoleum på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. (Foto: Xinhua © Scanpix)

Når Venezuelas afdøde præsident Hugo Chavez inden længe bliver balsameret og udstillet på et militærmuseum i Caracas, føjes endnu en markant statsleder til rækken, der lader sig bevare.

Her følger en oversigt over udstillede verdensledere:

Vladimir Lenin (© AP-Graphics)

Vladimir Lenin:

Liget af Sovjetunionens grundlægger har været udstillet siden januar 1924 i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva. Graven er en af den russiske hovedstads mest berømte symboler i dag, og kommunister betragter den nærmest som en helligdom.

Vladimir Lenin (© DR)

Josef Stalin:

Den sovjetiske diktators balsamerede krop blev udstillet ved siden af Lenin den 9. marts 1953, men sovjetiske myndigheder beordrede liget fjernet i 1961 og havde det begravet under en periode med et Stalin-opgør.

Vladimir Lenin

Ho Chi Minh:

Liget af den revolutionære vietnamesiske leder blev udstillet første gang i 1975. Det hviler på en glasoverflade i et mausoleum i hovedstaden Hanoi og er en populær turistdestination.

Vladimir Lenin (Foto: Xinhua © Scanpix)

Mao Zedong:

Grundlæggeren af Folkerepublikken Kina blev første gang udstillet i september 1977. Liget ligger i Chairman Mao Memorial Hall midt på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Store folkemængder venter hver dag på at se Mao Zedong.

Vladimir Lenin (Foto: AP Graphics © AP Graphics)

Kim Il Sung:

Liget af grundlæggeren af Nordkorea blev afsløret i juli 1995. Det ligger under glas i et tidligere præsidentpalads.

Vladimir Lenin (© Scanpix)

Kim Jong Il:

I december 2012 blev den tidligere nordkoreanske leders lig udstillet. Kim Jong Il bærer stadig den karakteristiske kaki buksedragt. Han hviler et par etager under sin far, Kim Il Sung.

Facebook
Twitter