Chefen for de danske styrker: Afghansk hær bliver udfordret uden vestlig tilstedeværelse

Oberst Timm W. Larsen er den mand, som skal stryge det sidste Dannebrog i hovedkvarteret og afslutte Danmarks militære tilstedeværelse efter tyve års krig i Afghanistan. 

(Foto: PRIVATFOTO © DR Nyheder)

Indtil for nylig havde oberst Timm W. Larsen travlt med at holde digitale møder med det afghanske forsvarsministerium. Efter corona-pandemien brød ud, foregik hans arbejde med anti-korruption i de afghanske geledder virtuelt, da fysiske møder i ministeriets kontorer var corona-aflyst.

- Nu har jeg haft mit sidste møde med vores afghanske samarbejdspartnere, Det er en smule følelsesladet, for det er tyve års samarbejde, der stopper, siger Timm W. Larsen med henvisning til de afghanske militærfolk i Forsvarsministeriet.

For efter meldingen om hjemtagelse af de danske styrker inden den 11. september i år, er han optaget af det, han betegner som det “logistiske puslespil”, som det er at sende udstyr og 135 udsendte soldater tilbage til Danmark.

- Vores prioritet lige nu er at få vores soldater hjem sikkert, siger han.

- Det er ikke en selvfølge at de kommer sikkert hjem?

- Det er mit indtryk, at Taleban stadig er fokuseret på den oprindelige deadline den 1. maj, der nu bliver overskredet. Så sikkerhedssituationen kan pludselig ændre sig, og det skal vi være opmærksomme på, siger obersten, der som chef for de danske styrker formentlig bliver den sidste mand, der flyver hjem til Danmark.

Oberst Timm W. Larsen på arbejde i Afghanistan. (Foto: PRIVATFOTO © DR Nyheder)

Vil stå svagere

Ifølge aftalen mellem USA og Taleban fra februar 2020 skulle internationale styrker være ude inden 1. maj i år.

Den deadline kan ikke overholdes, og amerikanerne og NATO har meldt ud, at styrkerne nu skal være ude af Afghanistan inden 11. September 2021 - datoen, der samtidig markerer tyve-året for terrorangrebet i USA, der ledte til invasionen af Afghanistan og siden af Irak i 2003.

- Ud fra et militærtaktisk synspunkt vil man stå stadigt svagere under en hjemtagning, fordi vi hele tiden bliver færre. En fjende kan måske se en mulighed i det, så al vores fokus er rettet mod at komme ud sikkert, siger obersten.

En uforudsigelig tid venter

Måske understreger det den kendsgerning, at situationen i Afghanistan ikke er, som afghanerne og Vesten drømte om for bare få år siden.

I øjeblikket forhandler den afghanske regering med Taleban, der med USA’s aftale blev lukket ind i varmen. Det er Afghanistans politiske fremtid, der er på spil i forhandlingerne, hvor Taleban vil blive en del af magten.

Obersten ser den kommende tid som “uforudsigelig”, ligesom mange afghanere og ikke mindst de samarbejdspartnere i det afghanske forsvarsministerium, som han har arbejdet med og rådgivet. For selvom Danmark og Vesten ifølge obersten “er nået langt og de afghanske sikkerhedsstyrker i et vist omfang er i stand til at varetage sikkerheden”, står afghanerne også over for store udfordringer.

- Den afghanske hær er under angreb hver eneste dag og har tab hver eneste dag. Der er mange kampe. Især i yderdistrikterne og i periferien er det svært, fortæller Timm W. Larsen.

En afghansk soldat står vagt ved en tidligere amerikansk kontrolleret base i Haska Meyna-distriktet i Nangarhar-provinsen i Afghanistan. (Foto: Ghulamullah Habibi © Scanpix)

En halv time fra hovedstaden

Det er sikkerhedsstyrkernes opgave at forsøge at fastholde et fornuftigt sikkerhedsniveau, indtil man finder en politisk løsning.

Den inkluderer Taleban, mens diverse gamle krigsherrer står på spring for at kunne udnytte situationen. Obersten understreger, at man ikke kan sammenligne det afghanske samfund med det danske, og at det på grund af intern splittelse mellem forskellige fraktioner er et “langt, sejt træk for en regering af få samlet landet”.

Rundt om i de afghanske provinser, står Taleban uden for de store byer, og de afghanske styrkers mindre kontrolposter bliver løbet over ende.

For eksempel står Taleban kun en halv times kørsel fra hovedstaden Kabul ved provinsen Wardaks hovedby Maidan Shar, hvor byens kvindelige borgmester Zarifa Ghafari kan høre kampene og ikke ved, hvor længe hun bliver siddende i borgmesterstolen.

Optimisme og frygt

Samtidig retter Taleban og andre militante grupper målrettede angreb mod medarbejdere i administrationen og ministerierne. I nogle uger er der daglige angreb i Kabul. Den kvindelige borgmesters far, der arbejdede i det afghanske forsvar, blev likvideret foran sit hjem, og udviklingen skaber ifølge Timm W. Larsen bekymring blandt dem, han taler med.

- Der er en bekymring blandt både militærfolk og embedsmænd. Det ligner en bevidst strategi fra Taleban og Islamisk Stat at gå efter mellemklasse-leddet, og det virker. Folk er skræmte og flytter ud af landet, og det smitter også af på de folk, jeg rådgiver. De udtrykker det eksplicit, og vi drøfter familieliv. At de er bange for at sende deres datter afsted i skole. De hyrer private taxaer, siger han.

Alligevel er han optimistisk i forhold til Danmarks rolle gennem den tyve år lange krig i Afghanistan.

- Uanset hvad, er det min opfattelse, at vi forlader Afghanistan i bedre stand end i 2001. Vi er i en situation, hvor piger kommer i skole, der er et bedre fungerende hospitalsvæsen, der er et afghansk demokrati. Man er kommet rigtig, rigtig langt. Hvis vi ikke vi havde gjort den indsats, så var man ikke nået så langt, siger Timm W. Larsen.

Afghanske børn leger i udkanten af Kabul, 3. februar 2021. (Foto: OMAR SOBHANI © Scanpix)

Hungrer efter fred

I årevis bekæmpede danske soldater Taleban, særligt i Helmand-provinsen, og 44 danske soldater mistede livet.

I dag er de fleste af områderne i Helmand, som danskerne befandt sig i, for længst blevet Taleban-kontrollerede områder, og Taleban er nu en del af løsningen i forhold til at få skabt den fred, som mange afghanere længes efter. Særligt i distrikterne oplever afghanerne til tider Taleban som en mindre korrupt magt end centralregeringen i Kabul, og hovedstadens politiske elite bliver stadig mere isoleret. Samtidig hungrer afghanerne efter fred.

- Afghanerne fokuserer nu på at få en fredaftale på plads. En fremtid, hvor man sammen med Taleban kan finde en løsning.

- Er det mærkeligt at tage de ord i din mund, altså at Taleban er en del af løsningen i forhold til, at vi har kæmpet mod dem som fjenden?

- Der er sket en drejning over årene i en anden retning. Det har vist sig, at man sammen må finde en måde at komme videre på, siger Timm W. Larsen, der understreger, at Afghanistan på mange parametre er klar til at stå på egne ben.

- De har nok været vant til, at vi holdt dem i hånden. Nu forsvinder den håndsrækning. Det er nyt, men jeg tror godt, de kan stå på egne ben.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk