Chile: Pinochet sat i husarrest

Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet er blevet sigtet for skattesvindel, pasforfalskning og flere andre lovovertrædelser. Samtidig med sigtelsen er Pinochet sat under husarrest.

Den 89-årige Pinochet er i de senere år to gange blevet sigtet for krænkelser af menneskerettighederne. (Foto: APTN © APTN)

Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet er blevet sigtet for skattesvindel, pasforfalskning og flere andre lovovertrædelser.

De nye sigtelser kommer i forbindelse med anklagerne for, at han har anbragt 27 millioner dollar, 170 millioner kroner, på hemmelige bankkonti.

Samtidig med sigtelsen blev Pinochet sat under husarrest.

Eksdiktatoren, som fylder 90 år i denne uge, er tidligere sluppet ud af to retssager for menneskeretsforbrydelser med henvisning til, at han er dement.