Chiles førstedame nægter at stå i skyggen af sin mand og fyrer sig selv fra jobbet

Rollen er for chauvinistisk, gammeldags og konservativ for den feministiske antropolog, vurderer lektor.

Fremover vil Karamanos fra gang til gang vurdere, om det giver mening at deltage i rejser og andre officielle arrangementer. På billedet står hendes kæreste, præsident Gabriel Boric (i midten), med Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador (til venstre). (Foto: © HENRY ROMERO, Ritzau Scanpix)

Chiles forholdsvis nye førstedame, den 33-årige antropolog og feministiske aktivist Irina Karamanos, vil nedlægge jobbet som førstedame.

Siden hendes kæreste, Gabriel Boric, overtog præsidentembedet i det sydamerikanske land tilbage i marts, har hun sat spørgsmålstegn ved, hvorfor hun skulle opgive sin hverdag og karriere, blot fordi den mand, hun er sammen med, er præsident.

- Rollen som førstedame, som vi kender den nu, er slut, sagde hun på et pressemøde tidligere på måneden.

For Karamanos betød stillingen som førstedame, at hendes arbejde med aktivistisk feminisme ville blive overskygget af hendes kærestes jobtitel.

- Alt, jeg gør, ville komme i anden række. Den første ting, alle ville vide om mig, var, at jeg var præsidentens partner, siger Karamanos.

Carlos Salas Lind, der er ekstern lektor ved CBS, ekspert i latinamerikansk politik og selv fra Chile, forklarer, at jobbet som førstedame i Chile indebærer en del traditionelle dyder.

- Det minder meget mere om de roller i samfundet, hvor en kvinde bliver hjemme og hjælper sin mand med børneopdragelse og madlavning. Man må heller ikke sige noget grimt eller deltage i den offentlige debat.

Noget, der ikke passer Karamanos. I hendes optik er rollen som førstedame for chauvinistisk, gammeldags og konservativ til hende, vurderer Chile-eksperten.

Irina Karamanos og præsident Gabriel Boric har taget en aktiv beslutning om ikke at gifte sig. (Foto: © IVAN ALVARADO, Ritzau Scanpix)

Forandring indefra

Karamanos oprindelige plan var at forsøge at reformere førstedameembedet indefra. Ikke kun i Chile, men i hele verden.

Hun arbejdede på at flytte de faste forpligtigelser væk fra sit bord og ud i forskellige ministerier.

Førstedamens primære opgaver er at styre seks fonde, tage sig af socialt velgørenhedsarbejde, et videnskabsmuseum og en kvinderettighedsorganisation.

Ideelt set skulle opgaverne permanent fjernes fra førstedamen, så fremtidige førstedamer også ville have plads til at lave andet arbejde. Men Karamanos mødte modstand fra fondene, der ikke ville miste privilegiet af at have en førstedame som kransekagefigur.

Men hun mente selv, at hun kunne gøre så meget mere end det ved at bruge sin tid anderledes. Efter tre uger som førstedame annoncerede hun, at hun ville træde tilbage fra det ulønnede omend krævende fuldtidsjob.

Kulturelt opgør

Farvellet til rollen som førstedame er samtidigt et opgør med en indgroet forståelse af det politiske system i Chile, hvor den rare kone står på sidelinjen og vinder sympati hos befolkningen, når præsidenten ikke formår det, forklarer lektor på CBS Carlos Salas Lind.

Den chilenske militærdiktator Augusto Pinochets kone udfyldte for eksempel den rolle til UG, da hun var førstedame fra 1974 til 1990, husker han.

Den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher (th) besøgte Augusto Pinochet (i midten) og hans kone, Lucia Hiriart (tv), i 1999. (Foto: © pool, Scanpix Danmark)

- Diktatoren var morder, men konen var den søde, smilende. Så kunne man sige: "Jeg hader regeringen, men jeg elsker førstedamen".

Men den funktion kan Irina Karamanos ikke se sig selv i.

Carlos Salas Lind forklarer, at der knytter sig en kulturel forståelse til ordet dame i Chile, som en der lever op til en traditionel forventning om at være diskret og jomfruelig og derfor nægter Karamanos at bruge den betegnelse om sig selv.

- Hun siger: "Jeg er ikke en dame, og jeg er ikke den første".

Politisk stilstand kalder på symbolsk handling

Indtil for ganske nylig var der ikke mange uden for Chile, som kendte Irina Karamanos.

Men hendes udmelding om at afstå fra jobbet som førstedame har tiltrukket så meget opmærksomhed, at man har kunnet læse hendes navn i medier verden over.

Beslutningen har da også skabt splittelse internt i Chile, fortæller Carlos Salas Lind.

På den ene side bliver det set som en unødvendig kamp i en tid, hvor der er mange andre problemer i landet. For eksempel er det ikke lykkedes Boric at få vedtaget den forfatningsændring, landet har skreget på siden 2019.

På den anden siden er Karamanos valg et kæmpestort skridt for den feministiske bevægelse, siger Carlos Salas Lind.

Desuden er der en opfattelse af, at det er nødvendigt at fokusere på symbolske handlinger, nu hvor præsidenten er udfordret på ikke at have leveret på løftet om forandringer i Chiles markedsorienterede økonmiske system indtil videre.

35-årige præsident Gabriel Boric blev valgt den 21. december 2021. (Foto: © MARCELO SEGURA, Ritzau Scanpix)