Clinton på podiet for Obama

Fhv. præsident Clinton optræder sammen med Barack Obama i den vigtige stat Florida på onsdag.

(Foto: Ethan Miller © Scanpix)

På onsdag vil tidligere præsident Bill Clinton for første gang i den amerikanske valgkamp optræde sammen med Barack Obama.

Det sker i Orlando, Florida, som er en af de vigtige såkaldte svingstater, hvor valget den fjerde november kommer til at blive afgjort.

Bill Clinton har været en varm fortaler for Obama siden det demokratiske partikonvent i august, men han har altså endnu ikke optrådt side om side med manden, der vippede Fru Clinton af pinden som demokraternes foretrukne præsidentkandidat.

Hillary Clinton havde netop mange støtter i Florida, så Bill Clintons opgave på onsdag bliver at overbevise vælgerne dér om også at støtte Obama.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk