Colombias kulminearbejdere bløder

BAGGRUND Colombia har nogle af verdens største åbne kulminer, og udenlandske selskaber investerer stort i landets råstofsektor. Men metoderne kritiseres.

Cerrejon - en af verdens største åbne kulminer. Colombia ligger i top-fem for verdens kuleksportører. (Foto: STRINGER/COLOMBIA © Scanpix)

Colombia har enorme reserver af stenkul, og fordi meget kan brydes i åbne miner, er det økonomisk attraktivt. Minedriften har tiltrukket store udenlandske investeringer siden 1990'erne, og regeringerne - før og nu - anser råstofsektoren for at være landet vækstmotor.

Minedriften står ifølge de nyeste tal for 2,3 procent af bruttonationalproduktet og syv procent af Colombias eksport.

Colombia er den fjerde- eller femtestørste eksportør af kul, på globalt niveau.

Pengemaskine

Minedriften har af flere grunde tiltrukket sig de colombianske guerillabevægelsers opmærksomhed. Det har været indlysende at foresøge at organisere sympatisører og støttenetværk i minearbejdersamfundene.

De mange udenlandske ansatte og specialister har været oplagte mål for guerillabevægelsernes udstrakte brug af gidselstagning med henblik på at få løsepenge.

Endelig har guerillaerne hyppigt saboteret råstof-sektoren, for eksempel ved at sprænge olieledninger, for at skade statens økonomi.

Det er i den større sammenhæng, at fagforeningsfolk og aktivister bliver særligt udsatte i et land som Colombia.

Krig mod fagforeninger

Colombia anses for at være det måske mest farlige land i verden for fagforeningsfolk.

Ifølge tal fra den største faglige landsorganisation, CGT, blev mindst 3.300 fagforeningsfolk - mænd og kvinder - myrdet mellem 1977 og 2014. Ifølge tal fra et institut for fagforeningsuddannelse i USA blev 105 fagforeningsfolk myrdet i Colombia mellem 2011 og 2014.

Mange mange flere er blevet ofre for voldshandlinger, trusler og er blevet tvunget til at flygte i sikkerhed andre steder i landet.

Blandt de utallige ofre var formand og næstformand for kulminearbejderne i det amerikanske selskab Drummonds kulbrud i Cesar i det nordøstlige Colombia.

De blev myrdet i 2001, og sagen bliver ved med at forfølge mineselskabet fra Alabama.

For vidneudsagn fra implicerede hævder at selskabet betalte højreorienterede paramilitære militser for at rydde generende faglige aktivister af vejen.

Kendt som AUC - selvforsvarsstyrkerne - opererede de paramilitære fra midten af 90'erne til midten af 00'er i et tæt samarbejde med militær og politi - og trak et spor af massakrer, mord og overgreb bag sig.

De paramilitære grupper blev skabt som hemmelige indsats-grupper, der skulle nedkæmpe Colombias den gang meget stærke venstreorienterede guerillabevægelser. Det gjorde de blandt andet ved at terrorisere civilbefolkningen, for fattige landarbejdere og jordbrugere var i deres optik pr. definition venstreorienterede guerillasympatisører.

Ifølge vidneudsagn fra tidligere medlemmer af de paramilitære grupper, finansierede Drummond ligefrem opbygningen af en styrke og delte informationer med hæren og AUC om sikkerhedsanliggender.

Frifundet

En hollandsk organisation, PAX, der har forsøgt at kortlægge realiteterne bag Hollands kul-import, anklager i en rapport mineselskaberne Drummond og Glencore for at spille en aktiv rolle i en bølge af paramilitær vold, der hærgede mine-regionen fra 1996 til 2006.

Baseret på oplysninger fra det nationale politi mener organisationen, at de paramilitære i den periode udførte 2.600 målrettede mord, dræbte 500 i massakrer, stod bag 240 forsvindinger og fik 59.000 til at flygte fra området.

For de paramilitære gik ikke kun efter aktivister og "uromagere", de gik også efter deres familier og pårørende i de byer og bebyggelser, hvor minearbejderne boede.

Efterladte til de myrdede fagforeningsfolk og andre ofre har flere gange forsøgt at få Drummond dømt for medansvar ved amerikanske domstole. Den sidste af de sager sluttede med en frifindelse af selskabet i 2009.

Dømt

I Colombia går det den anden vej.

Her er personer, der var indblandende i mordene på de to fagforeningsledere i 2001, blevet dømt. En medskyldig fik 30 års fængsel ved en dom i 2009, og i 2013 blev en mand, der officielt var underleverandør for Drummond, idømt 38 års fængsel for at have arrangeret mordene.

Det satte ikke punktum. Sidste år blev Drummonds daværende personaleansvarlige i Colombia anholdt, anklaget for at være indblandet i mordet på fagforeningsfolkene.

Gennem Colombias historie har udenlandske selskaber igen og igen brugt betjent sig af ekstremt brutale metoder for at knække fagforeninger og sikre ro på plantager, i miner og på andre arbejdspladser.

En massakre på strejkende plantagearbejdere i 1928 trængte sig helt ind i verdenslitteraturen takket være forfatteren Gabriel Garcia Marquez' hovedværk, Hundrede års ensomhed. Strejken var retten mod den nordamerikanske banan-producent United Fruit.

Drummond: Vi fordømmer bander

I et skriftligt svar til DR Nyheder afviser PR-chef i Drummond Paulo González, at selskabet har noget med de paramilitære grupper at gøre.

- Drummond fordømmer og tager afstand fra disse bander og deres kriminelle handlinger. Drummond har ikke haft forbindelse eller aftaler med disse bander, lige som vi ikke har haft kontakt med andre grupper uden for loven. Det er blevet bevist igen og igen i USA og i colombianske domstole, skriver han.

- Disse bander arbejder uden for loven og repræsenterer ikke eller forsvarer Drummonds interesser. På alle tidspunkter har vi arbejdet med colombianske institutioner om at håndtere eventuelle trusler eller menneskerettighedskrænkelser mod vores medarbejdere, skriver Paulo González.

I første version af denne analyse, fremgik det ikke tydeligt nok, at Drummond afviser alle anklager mod dem. Vi har nu tilføjet Drummonds svar.

Facebook
Twitter