COP24 skudt i gang: Forstå hvorfor klimatopmødet er så vigtigt

Verdens ledere mødes i dag til FN's to uger lange klimakonference i Polen.

(Arkiv) I år afholdes den 24. klimakonference. Det er Polen, der er værtsland. (Foto: Stephane Mahe © Scanpix)

Tilbage i 2015 mødtes verdens ledere i Paris og blev enige om en klimaaftale, der blandt andet dikterer, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader. Og helst ikke mere end halvanden grad.

I dag mødes de mange ledere så til COP24 i Katowice i Polen, hvor de i løbet af den to uger lange klimakonference skal blive enige om reglerne for, hvordan landene skal leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen for tre år siden.

Men hvad kommer COP24 til at handle om? Og hvad er de største udfordringer?

Nedenfor kan blive klogere på topmødet og få svar på tre centrale spørgsmål.

1

Hvorfor er COP24 vigtigt?

(Arkiv) FN's første klimakonference, COP1, blev afholdt i Berlin i 1995. Siden er konferencen blevet afholdt hvert år. (Foto: PATRIK STOLLARZ © Scanpix)

Fra i dag og frem til den 14. december afholdes COP24. Det er Polen, der denne gang er værtsland, og klimakonferencen finder sted i den sydlige by Katowice.

Omdrejningspunktet for dette års klimakonference er Parisaftalen, der blev vedtaget i 2015 under COP21 af 196 lande. Målet er, at den globale middeltemperatur maksimalt må stige med to grader i 2100 og gerne halvanden grad. Men for at det mål kan nås, skal der vedtages nogle regler, og det er dém, som parterne endeligt skal forhandle på plads under konferencen.

Ifølge Jarl Krausing, der er international chef i tænketanken Concito, er det et af de vigtigste klimatopmøder siden Paris. For hvis man ikke får et regelsæt på plads om, hvordan man skal implementere Parisaftalen, og hvordan man skal måle og tjekke, at landene lever op til de klimaplaner, som blev lavet i forbindelse med Parisaftalen, så kommer der ikke liv i aftalen.

- Derfor er der et enormt pres på landene. Det er altafgørende, at man bliver enige, forklarer Jarl Krausing.

Ifølge ham vil det ikke gå stille for sig under de næste ugers forhandlinger.

- Der kommer drama, og det ser udfordrende ud. Men man er nødt til at lande noget. Jeg er helt overbevist om, at der vil blive arbejdet ekstremt hårdt på, at der bliver lukket en aftale. Hvis det går helt galt, kan landene forlænge mødet eller lave et ekstra møde senere, men så skal det stå grelt til. Bottom line er, at reglerne skal være klar til 1. januar, siger han.

2

Hvad er den største udfordring under forhandlingerne?

(Arkiv) FN's klimakonference står på i to uger, hvor der foregår intense forhandlinger. REUTERS/Wolfgang Rattay (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)

Der er en række udfordringer, som landenes embedsmænd og politikere kommer til at slås med under forhandlingerne. Ifølge Jarl Krausing er en af de helt store knaster spørgsmålet om, hvordan aftalen skal finansieres - og særligt hvem der skal betale for indsatserne i u-landene.

I-landenes mål er at betale 100 milliarder dollars om året fra 2020 til u-landenes klimaindsats. Men den lovning, mener u-landene, ikke er nok, og det vil de endnu engang gøre klart ved forhandlingerne.

- De kræver en større forsikring. Den aller største udfordring bliver det, man kalder CBDR (Common But Differentiated Responsibilities). Det er et udtryk for at anerkende forskellen på i og u-lande. At man ikke kan stille de samme krav i forhold til klimaplaner, men at de skal være større over for i-landene.

- Konflikten om, hvorvidt man respekterer skellet mellem landene, vil gennemsyre debatten. Der er nogle svære tekniske og politiske bolde, der skal forhandles om, siger Jarl Krausing.

3

Hvilken betydning har FN's klimapanels rapport?

(Arkiv) Et billede fra ødelæggelser, da en tornado ramte Canada i september. Vejrfænomener som dette kan vi forvente at få mere af i fremtiden. (Foto: Sean Kilpatrick © Scanpix)

FN's klimapanel, IPCC, er et panel, der løbende udgiver rapporter og samler op på forskning om klimaforandringer.

I oktober udkom FN's Klimapanel, IPCC, med en ny rapport, der fastslog, at det er muligt at begrænse den globale opvarmning til mellem halvanden til to grader i år 2100, men at det kræver hurtige, øgede og omfattende ændringer i alle aspekter af samfundet. Og så slog rapporten ligeledes fast, at det ser ud til, at klimapåvirkningerne bliver meget mere alvorlige selv ved to eller halvanden grads opvarmning.

Ifølge Jarl Krausing vil rapporten være et centralt og vigtigt element under forhandlingerne, fordi den understreger, at der er behov for at hæve ambitionsniveauet.

- Hvis man holder landenes indsats op mod det, der står i rapporten, er indsatsen i alle lande utilstrækkelig. Derfor vil den ligge som et stort baggrundstæppe. Vi har allerede set EU-kommisionen komme med deres forslag til et langsigtet klimamål for Europa i onsdags, hvor man skal nå et CO2-mål om nettoudledning på nul i 2050. Det er en positiv melding, som de kan bære med ind i COP24, siger han og fortsætter:

- Så kan man diskutere, om det er godt nok, men under alle omstændigheder er det en skærpelse af ambitionsniveauet.

Rapporten kan især være et godt kort for u-landene i forhandlingerne, mener Jarl Krausing.

- Det giver udviklingslandene meget stærk ammunition til, at i-landene skal gøre endnu mere - og at de skal have endnu mere hjælp til at opbygge grønne økonomier i fremtiden.

Facebook
Twitter