COP27 er slut: Her er de fem mest centrale punkter fra mødet

Flere kritiserer klimaaftalen fra årets topmøde for ikke at være ambitiøs nok.

Der blev diskuteret adskillige emner på COP27 - her er de fem mest centrale. (Foto: © SEDAT SUNA, Ritzau Scanpix)

Det 27. FN-klimatopmøde er forbi, og deltagerlandene kan rejse hjem fra egyptiske Sharm el-Sheikh med en underskrevet aftale i hus.

Der var nok at diskutere til dette års møde, hvor især en fond til at dække tab og skader, når klimakatastrofer rammer de fattigste og mest sårbare lande var et af de helt store politiske slagsmål.

Efter lange forhandlinger kom landene dog til enighed om at etablere en fond.

Men hvad blev der ellers diskuteret på mødet? Det kan du blive klogere på her.

1

1,5-gradersmålet

En aktivist har malet de omstridte tal i håndfladen. (Foto: © Mohammed Abed, Ritzau Scanpix)

Vi skal først skrue tiden tilbage til 2015, hvor der i Paris blev indgået en aftale om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur – den såkaldte ’Parisaftale’.

Her skrev verdens lande under på, at temperaturen i år 2100 ikke må være steget mere end 1,5 til to grader.

- Hvis den globale temperatur stiger mere end 1,5 grad, så kommer vi til at se meget store vendepunkter for klimaet, forklarer Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Som det ser ud nu, er målet dog ikke realistisk, og derfor blev man på sidste års klimatopmøde i Glasgow i Skotland, enige om, at landene hvert år skal melde nye og stærkere klimamål ind til FN.

I år var der ikke så meget fokus på målet, forklarer Söderberg, men landene blev dog en tand mere konkrete.

De blev på COP27 enige om at indføre faste møder og indmeldelsesfrister i løbet af hvert år.

Her skal der være mindst to årlige globale dialoger, og resultatet skal drøftes på den årlige COP. Det løber frem til 2026 og kan forlænges til 2030.

- De er dog ikke blevet enige om nogen sanktionsmuligheder, hvis landene ikke overholder det, fortæller Mattias Söderberg.

Men man har altså ikke rykket sig meget fra sidste års aftale i Glasgow, hvilket ifølge klimarådgiveren er bekymrende.

- Det betyder, at de her store risici som kan få afgørende effekt af landenes overlevelse, kommer i spil.

2

Fossile brændsler

Kulkraftværk nær Liverpool, England. December, 2008. (Foto: © Phil noble, Scanpix Denmark)

Hvis man for alvor vil holde temperaturstigningen på 1,5 grader, så skal der konkrete ting på bordet - eksempelvis udfasningen af brugen af fossile brændstoffer.

- Det betyder ikke, at alle lande holder op med at producere olie lige med det samme, men at alle lande begynder at kigge på en alternativ udvikling og begynder at få en grøn omstilling, siger Mattias Söderberg.

Aftaleteksten fra COP27 indeholder hverken nogen henvisning til ud- eller nedfasning af fossile brændsler som gas, kul og olie, forklarer Söderberg.

- Det skyldes nok, at de store olieproducerende lande som Saudi-Arabien nok ikke ser en anden udvikling. De ved ikke, hvordan de skal få en økonomi til at fungere, hvis de ikke har olie.

Ifølge klimarådgiveren når vi dog ikke 1,5-gradersmålet, hvis vi ikke stopper eller skruer markant ned for olieproduktionen.

Under topmødet forslog Indien, at der skulle komme en beslutning om at nedtrappe brugen af alle fossile brændsler. Det fik oopbakning fra en række andre lande - blandt andet EU - men kom alligevel ikke med i den endelige aftale.

Det, som dog kom med i aftaleteksten, var ønsket fra sidste års klimaaftale om, at der skal skrues ned for brugen af kul, som er det mest forurenende brændsel.

3

Videnskaben

Der skal satses mere på videnskaben. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Ritzau Scanpix)

Et andet punkt i klimaaftalen omhandler videnskab, og det relaterer sig også til det allerførste punkt - nemlig 1,5-gradersmålet.

- Jeg synes, det er positivt, at vi i en politisk aftale har et kapitel om videnskab. Vi er nødt til at sikre, at den udvikling, vi støtter op om, faktisk bygger på den viden, vi har, siger Mattias Söderberg.

Derfor er det her punkt vigtigt.

- Der står ikke, hvad man skal gøre, men det er en tydelig markering af, at den tilgang vi har til at håndtere klimakrisen er vidensbaseret, forklarer Söderberg.

Flere lande ønskede også, at det blev skrevet ind i aftalen, at udledningen af drivhusgasser - der varmer kloden op - skal peake i 2025 for at holde målet om temperaturstigningerne under 1,5 grader i live. Det kom heller ikke med.

4

Tab og skader

Nu kommer vi til den store nyhed fra COP27, hvor der faktisk er noget helt konkret at forholde sig til.

Nemlig en klimakatastrofefond til de mest sårbare lande i verden.

- Efter 30 år er man blevet enige om, at der skal penge til for at hjælpe de mennesker, som står over for klimakatastrofer. Indtil nu har de skulle stå alene, de har ikke fået den anerkendelse, som de har brug for det, siger Mattias Söderberg.

Ifølge klimaaftalen skal de rige lande give økonomisk hjælp de lande, som er særligt sårbare over for klimaforandringer som tørke, oversvømmelser og højere vandstande.

Det er dog ikke besluttet, hvor pengene til fonden skal komme fra. Ifølge aftalen skal der findes nye penge, så det ikke bliver en omrokering af eksisterende midler.

De nye midler til fonden kommer dog ikke lige nu, siger Mattias Söderberg.

- Men det kommer til at hjælpe dem, som lever med klimakatastroferne. Eksempelvis lande, der konstant oversvømmes, så det ikke er muligt at bo der, tilføjer han.

Det er dog stadig uklart, hvem der skal betale til fonden, og hvem der skal modtage den.

5

Klimafinansiering

Ganfloden i Kina ses her delvist udtørret i august 2022. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)

Det sidste fremhævede punkt i aftalen handler også klimafinansiering, og her findes tre dagsordener i aftalen, forklarer Mattias Söderberg.

Det første er endnu et stridspunkt, der har spøgt i flere år, mellem de rige og fattige lande. I 2009 lovede de rige lande, at man fra 2020 til 2025 ville give 100 milliarder kroner om året til de fattigste. Pengene skulle gå til både grøn omstilling og til at tilpasse sig klimaforandringerne.

Men de rigeste lande har endnu ikke leveret det fulde beløb, og det er hvert år genstand for diskussion på topmødet.

- Det fik ikke så meget plads på COP27. Jeg havde gerne set mere konkrete aftaler om, hvordan det her skal blive bedre, siger Mattias Söderberg.

Den anden dagsorden handler om den finansiering, der skal være efter 2025, hvor det lige nu ikke er besluttet, hvordan man kan hjælpe med at reducere drivhusgasser og tilpasse sig klimaforandringerne i de sårbare og finansielt pressede lande.

Sådan en beslutning skal først træffes i 2024, fortæller Mattias Söderberg, men han forklarer, at landene er blevet enige om en beslutning for den videre proces.

I det tredje punkt er en opfordring til de store internationale udviklingsbanker og multilaterale finansielle institutioner til i langt højere grad at bidrage til den grønne omstilling.

Man vil altså for eksempel have pensionsselskaberne til at investere i den grønne omstilling fremfor fossile brændstoffer.