Corona har udstillet Tysklands digitale efterslæb: 'At arbejde med Microsoft eller Google i skolen ville være fuldstændig uhørt her'

Pandemien har taget det tyske skolevæsen på sengen. Dansker hjælper lærere og elever til tasterne.

Mens Danmark genåbner samfundet i disse uger, kæmper Tyskland fortsat med smitten fra corona og har i weekenden indført nye restriktioner.

Ud over natlige udgangsforbud, der berører alle, tegner nedlukningen til igen at ramme en af de mest følsomme samfundsgrupper: de tyske skoleelever.

Mange af dem var lige vendt tilbage til klasseværelserne. Men hvis ikke myndighederne hurtigt får styr på smittetallene, har de udsigt til at skulle i hjemmeskole igen.

Og det er et problem i et land, hvor meget af læringen stadig foregår med blyant og papir, og hvor skolernes internet snegler sig afsted i samme adstadige tempo som digitaliseringen af samfundet generelt.

- Hvis man kigger på, hvor Danmark stod for cirka 20 år siden, kan man faktisk sammenligne det med, hvor Tyskland stod før pandemien, fortæller Jacob Chammon.

Den 40-årige dansker er uddannet lærer og tidligere skoleleder på en tysk-skandinavisk skole i Berlin.

I dag er han formand for Forum Bildung Digitalisierung, en indflydelsesrig forening, der hjælper de tyske skoler med at blive digitaliseret.

- Det var et emne, der ikke havde været på dagsordenen i rigtig mange år. Så da pandemien ramte, blev Tyskland virkelig overrasket. Mange skoler var slet ikke startet med digitalisering, forklarer Jacob Chammon og fortsætter:

- Mange steder var der ikke trådløst internet på skolerne. Lærere havde ingen e-mail-adresser. Der var tyske hjem, hvor der slet ikke var noget internet, og hvor man måske kun kunne modtage e-mails på en gammel mobiltelefon.

- Eleverne var overhovedet ikke digitalt forbundet med hinanden, for der var ingen læringsplatforme. Så vi er vitterligt tilbage til dengang, jeg startede med at undervise i Danmark i starten af nullerne.

Det tyske skolesystem er i gang med at skifte papir og blyant ud med digitale læringsværktøjer. (Foto: (C) DR Nyheder)

Spænder ben for digitalisering

Tyskland stod med andre ord over for en gigantisk opgave, da pandemien ramte i foråret 2020, samfundet lukkede ned, og over 10 millioner tyske elever skulle undervises derhjemme.

- Skolernes primære udfordring var kommunikationen med elever og forældre. Der var jo ingen digital kontakt. I Tyskland har vi stadig en kontaktbog, der bliver skrevet i, hvis jeg som forælder skal kommunikere med klasselæreren. Og den kan man jo ikke rigtig sende frem og tilbage, når der ikke er nogen skolegang.

Da der ofte manglede fungerende intranet og digitale læringsplatforme, blev selve undervisningen også et problem.

- Der var og er stadig tyske skoler, som laver pakker, hvor eleverne henter lektieark ovre på skolen, som de udfylder derhjemme og bringer tilbage igen fysisk, fortæller Jacob Chammon.

Jacob Chammon er uddannet lærer med linjefag i tysk, dansk, historie og musik. (Foto: (C) DR Nyheder)

Foreningen, han står i spidsen for, har siden 2017 arbejdet med at overføre de bedste udenlandske erfaringer med digitalisering til Tyskland.

- Det vil sige, vi giver råd og vejledning. Og ved hjælp af modelprojekter prøver vi at vise, okay sådan her kan det faktisk lykkes, siger Jacob Chammon.

- I den forbindelse fortæller jeg gerne om, hvad der fungerer godt i Danmark. Men selvfølgelig også om de fejl og blindgyder, som vi er landet i.

Ifølge den danske digitaliseringsekspert er Tyskland kommet godt fra start i de 14-15 måneder, pandemien har varet.

Når der stadig er lang vej i mål, skyldes det en række forhindringer, der er specifikke for Tyskland.

Den primære er et decentralt politisk system, der gør, at hver af de tyske delstater praktisk talt har sin egen uddannelsespolitik.

- Hos os bliver der typisk taget en beslutning, der bliver omsat forholdsvis hurtigt, og så gælder for alle kommuner og for alle folkeskoler i Danmark. I Tyskland er samarbejdet mellem regeringen i Berlin og delstaterne anderledes kompliceret, forklarer Jacob Chammon.

Og det har spændt ben for digitaliseringen af de tyske skoler – og gør det stadig under pandemien.

Danskerne er 'de gennemsigtige'

Oven i kommer et tungt bureaukrati, der sløver processen yderligere.

For eksempel er der i dønningerne på pandemien afsat store beløb til indkøb af laptops og tablets til lærere og elever.

Men mange skoler klager over, at de har udfyldt mange siders ansøgninger helt tilbage i foråret 2020 – men at de stadig venter på det udstyr, de er blevet lovet.

Tavlen er digital i den moderne skole. Men mange steder i Tyskland går det trægt med at få leveret nyt udstyr. (Foto: (C) DR Nyheder)

- Og så er der databeskyttelse, som også er en stor hurdle i forhold til digitaliseringen af de tyske skoler, lyder det fra Jacob Chammon.

- Jeg kalder tit danskerne for 'de gennemsigtige', fordi vi jo egentlig foretager os alt muligt på nettet, og ikke er så interesseret i, hvor vi efterlader vores data, og hvem der har adgang til dem. I Tyskland er det helt anderledes. At arbejde med Microsoft eller Google som et system i skolen ville være fuldstændig uhørt her.

- Så en af de store udfordringer er, hvordan vi skaffer læringsplatforme, hvor vi kan være helt sikre på, at børnenes data ikke ender i fremmede hænder.

Som konsekvens har tyskerne udviklet deres egne læringsplatforme fra bunden.

Men det har ført til, at mange af de nye systemer har haft softwareproblemer, eller at servere har været overbelastede, så lærere og elever ikke kunne komme på systemet.

Ansvaret havner hos forældrene

Imens vokser frustrationen ude i de tyske børnefamilier. For når teknologien ikke kan tages i brug, eller ikke fungerer, kommer hjemmeskolen overvejende til at bestå af analogt arbejde med bøger og lektieark, blyant og papir.

Hvis lærere ikke er i stand til at undervise digitalt, flyttes mere og mere af ansvaret over på forældrene.

Og de har som regel mere end rigeligt at se til i coronakrisen, der for manges vedkommende rammer både arbejde, økonomi og alment velbefindende- og det får flere og flere tyske eksperter til at slå alarm.

Eksperter advarer om, at undervisningsefterslæbet i de tyske skoler kan koste eleverne og samfundet dyrt på sigt. (Foto: (C) DR Nyheder)

De advarer om, at hvis børnene ikke får den undervisning derhjemme, de har brug for – hvis hele årgange sakker måneder eller år bagud - vil det koste dem jobmuligheder og indtægter i fremtiden. Så kan det ramme det tyske samfund hårdt.

Men den danske digitaliseringsekspert er forsigtigt optimistisk:

- I tysk politik er man meget opmærksom på, at vi er nødt til at gøre noget her og nu. Vi befinder os i et år, hvor tyskerne går til forbundsdagsvalg. Og det vil sige, at alle politikere er klar over, at digitalisering af skolerne er et meget vigtigt emne. Ikke mindst fordi der jo er rigtigt mange vælgere, der er forældre, siger Jacob Chammon.

Facebook
Twitter