Corona skubber flere ud i ekstrem fattigdom: Nye pandemier kan få nemmere fat

For første gang i 20 år forventer man en stigning i antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.

I det sydamerikanske land Peru venter folk på at få mad fra et suppekøkken i byen Comas. (Foto: Ernesto Benavides © Scanpix)

- Vi dør ikke af covid, vi kommer til at dø af sult. Vi er mere bange for sult end for coronavirussen.

Sådan lyder ordene fra Amelia Cossa, der bor i Mozambiques hovedstad, Maputo.

Sidste år bankede en ukendt virus på hendes og resten af verdens hoveddør. En virus, der har vendt alt, vi kendte, på hovedet og sat vores tilværelse på pause.

Men coronavirussen fik ikke kun tiden til at gå i stå. Den har også spolet den baglæns.

For flere års arbejde for at bekæmpe fattigdom er nu slået tilbage.

Det viser tal fra Verdensbanken, som forventer, at mellem 119 millioner og 124 millioner mennesker vil blive skubbet over på den forkerte side af fattigdomsgrænsen.

De mennesker bliver kastet ud i et liv som ekstremt fattige. En tilværelse, hvor man lever for mindre end 12 danske kroner om dagen.

Det går den forkerte vej

De sidste årtier har der hvert år været flere og flere mennesker, der har bevæget sig ud af fattigdom. Men ikke i år.

For for første gang i 20 år forventer man nu, at flere kommer til at leve i ekstrem fattigdom.

- Det er en dramatisk udvikling, for det, vi har tabt alene i 2020, er mere end det fremskridt, vi har set de sidste tre-fire år, siger Finn Tarp, der er professor i udviklingsøkonomi på Københavns Universitet.

10-årige Jhay Ar Calma sidder på taget af sit hjem for at fange signal, så han kan følge med i sin onlineundervisning. Billedet er fra oktober 2020. (Foto: ELOISA LOPEZ © Scanpix)

I Mozambique er Amelia Cossa ikke den eneste, der har oplevet, at det er svært at få det hele til at løbe rundt.

Lidt nordligere på det afrikanske kontinent i Kenya, arbejder 12-årige Elimanta Mwikali som stenhugger. Hun er én af de mange millioner, der lever i fattigdom.

- Mens de andre børn kan lege, er jeg nødt til at arbejde, fordi det er her, jeg tjener de penge, som min mor bruger til at tage sig af os, siger Elimanta Mwikali.

Og den udvikling får i den grad eksperterne til at løfte et bekymret øjenbryn.

For mens de danske børns undervisning flere steder er rykket hjem i stuerne, er der mange steder, undervisningen slet ikke bliver tilbudt.

- Mange unge har mistet et års undervisning. Det er både på grund af lukkede skoler, men også fordi flere er økonomisk pressede, og så hiver de deres børn, og især deres piger, ud af skolen, for at spare de penge, siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier.

De sidste 20 år er udviklingen ellers gået den anden vej, og flere børn, og især unge piger, har fundet vej til klasselokalerne.

- Det her rammer de unge kvinder, der er taget ud af skolen, meget hårdt. Skulle de blive gravide, er det meget usandsynligt at de kommer tilbage i uddannelsessystemet, siger Lars Engberg-Pedersen.

På DRTV kan du se gårsdagens afsnit af Horisont, hvor flere teenagere i Malawi har solgt sex, mens skolerne har været lukket. Derfor er de blevet gravide og det gør det svært at vende tilbage til skolegangen. Se det her:

Det er ikke kun undervisningen, pandemien har spændt ben for. Det er også indkomsten.

I udviklingslandene er der flere, der ikke er sikre på en daglig indkomst, men som i stedet tager afsted og finder arbejde fra dag til dag. Det er blevet sværere, når en pandemi hærger verden, forklarer Lars Engberg-Pedersen.

- Den manglende indkomst betyder, at flere skipper måltider, og det er især problematisk for børn, der har brug for næring til at udvikle sig. Det her kan komme til at sætte sine spor hos kommende generationer, siger han.

47-årige Loreto Vergara sammen med sin familie i deres hjem i hovedstaden Manila i Filippinerne. (Foto: ELOISA LOPEZ © Scanpix)

De manglende job er med til at skubbe dem, der netop havde kæmpet sig op over fattigdomsgrænsen, tilbage til et liv for under 12 kroner om dagen.

- Dét lige at have fået smag på, hvad et liv uden fattigdom betyder, og så blive slået i hovedet med hammeren igen og banket tilbage under fattigdomsgrænse, er forfærdeligt. Det gør ondt at tænke på, og det sker for rigtig mange, siger Helle Munk Ravnborg seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Og de mange mennesker, man forventer får slaget med hammeren og ryger tilbage under fattigdomsgrænsen, er stik imod det mål, verden i fællesskab har sat sig.

For FN’s første verdensmål hedder ‘afskaf fattigdom’. Det er et mål, hvor ingen længere skal leve under ekstrem fattigdom, når vi rammer år 2030. Men med en pandemi kan det nu vise sig at blive svært at opnå.

- Der skal virkelig gøres en helt ekstraordinær indsats, og vi skal undgå yderligere kriser og konflikter, hvis det første verdensmål skal indgås i 2030, siger Lars Engberg-Pedersen.

Mennesker i kø i byen Pretoria i Sydafrika. De venter på at få udleveret mad under coronapandemien. Billedet er fra maj 2020. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

Pandemier kan få bedre fat

Siden coronavirussen opstod, har den i højt tempo rejst verden rundt og fundet vej fra Asien til resten af verden. Den har bredt sig, og siden da har nye og mere truende varianter gjort det samme og grebet fat om flere lande.

Det greb kan forstærkes, når folk skubbes ud i et liv i fattigdom.

For det er ikke kun pengepungen, der lider et slag, når man er fattig. Det rammer også helbredet, forklarer Lars Engberg-Pedersen.

- Når vi taler om, at folk bliver fattigere, så bliver de også svagere og mere syge, siger han.

Og det har betydning i en større skala. For mere sygdom og større svaghed er en opskrift, der kan gøre det lettere for en virus at rasere verden. Det er nemlig med at give virussen lige det, som den behøver for at få og fastholde sit tag, mener Lars Engberg-Pedersen.

- Der er større sandsynlighed for, at pandemier kan få nemmere ved at tage fat, når den globale gruppe af svage bliver større som nu, lyder det fra seniorforskeren.

Maria Fe Morallos laver lektier på sengen i soveværelset, da skolen er lukket på grund af covid-19. Billedet er fra februar 2021. (Foto: JAM STA ROSA © Scanpix)

Og det er den sårbare position, som fattigdom sætter folk i, der er med til give pandemier grobund, medgiver forsker Finn Tarp.

- Hvis du først er brudt ned på én måde, og der så kommer en anden krise oveni, så refererer vi til det, som en ‘double whammy’. Det kan ikke undgå at påvirke meget negativt, siger han.

Derfor mener Helle Munk Ravnborg, at der er vigtigt, at man arbejder for at bekæmpe fattigdom og sørge for, at de, som har allermindst, får mere, så de kan overleve og klare sig.

- Hvis vi skal undgå, at en næste pandemi får så alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser som covid-19 pandemien, skal vi skabe nogle samfund, der er langt mere robuste. Det vil sige, at mennesker skal have et meget stærkere livsgrundlag, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk