Coronakrise, chip-mangel og Afghanistan-exit har vist, at Europa er sårbart. Det varsler nye tider for EU

EU skal blandt andet blive bedre til at agere militært uden Nato og FN, mener Europa-Kommissionens formand.

Det var anden gang, at kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt en 'State of the Union'-tale. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Europa er sårbart og skal være meget bedre til at passe på sig selv.

Så kort kan man i princippet sammenfatte den mere end én time lange tale, som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag morgen holdt i Strasbourg i Frankrig.

Her gjorde den tyske EU-forkvinde status over unionens tilstand, og det var mildt sagt et billede af en noget sårbar union, som Ursula von der Leyen tegnede.

Begivenhed efter begivenhed har de seneste år vist, at der er store og helt afgørende områder, hvor EU-landene ikke er i stand til at beskytte sig selv. Og det kalder ifølge Ursula von der Leyen på mere europæisk samarbejde i fremtiden på flere forskellige områder.

Evakueringen fra lufthavnen i den afghanske hovedstad, Kabul, viste, at EU-landene ikke for alvor er i stand til at agere selv militært. Derfor vil kommissionsformanden nu have EU-samarbejdet til at udvikle en europæisk forsvarsunion.

Derudover viste coronakrisen tydeligt, hvordan EU-landene slet ikke var i stand til at håndtere situationen, da Europa blev ramt af en pandemi. Vigtig medicin produceres ikke længere i Europa. Det købes i stedet i Asien, og da først pandemien var en realitet, opstod der mangel på alt fra mundbind og medicin til respiratorer og ingredienser til produktion af vacciner.

Derfor vil Ursula von der Leyen have EU-samarbejdet udviklet til også at være en sundhedsunion, sådan at den slags problemer og mangler ikke opstår i fremtiden.

Nye trusler truer

Europæisk industri er også sårbar.

Lige nu er europæiske virksomheder ramt af en mangel på mikrochips, som bruges til produktion af alt fra biler til computere. Eksempelvis har store virksomheder som Volkswagen og Scania, der producerer lastbiler, måttet bede tusindvis af medarbejdere blive hjemme fra arbejde. For der er ikke noget at lave, når der er mangel på mikrochips.

De produceres i dag i Asien, og når virksomhederne der ikke leverer, ja, så bliver arbejdere på europæiske fabrikker bedt om at blive hjemme. Det skal også ændres, og EU-formanden foreslår derfor, at EU nu skal have en politik, som flytter produktion af vigtige mikrochips hjem til Europa.

Og også når det gælder internettet og kommunikationsnetværk, er EU-landene ifølge kommissionsformanden meget sårbare:

- Når alt er forbundet, så kan alting også hackes, lød skræmmebilledet fra Ursula von der Leyen, som tegnede et billede af de trusler, Europa i dag står overfor.

En række trusler, som er meget anderledes end dengang, hvor den største trussel var sovjettiske soldater opmarcherede ved EU-landenes grænse og missiler, som pegede fra øst mod vest.

- Der er ikke længere brug for hære og missiler for at gøre skade. Du kan paralysere industrivirksomheder, byers administration og hospitaler – det eneste du har brug for, er en computer. Du kan i dag forstyrre et valg med en smartphone og en internetforbindelse, lød det fra Ursula von der Leyen.

På grund af coronarestriktionerne var det ikke alle europaparlamentarikerne, der kunne være til sted i plenarsalen i Strasbourg. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Nye tider

EU-Kommissionens formand tegnede i sin tale et billede af et EU, hvor medlemslandene er meget afhængig af omverdenen.

Det er i høj grad amerikanske og asiatiske virksomheder, som udvikler den kommunikationsteknologi, vi bruger, og som er fuldstændig afgørende for at få alt til at fungere i dagens velfærdssamfund.

Fra hospitalers håndtering af lægejournaler til kommuners skatteopkrævningssystemer.

For 20 år siden gik EU-landene sammen om at udvikle et fælles satellit-navigationssystem. Det fik navnet Gallileo, og i dag er der to millioner smartphones, hvis GPS-system er baseret på det europæiske satellitsystem. Formålet med det europæiske satellitsystem var, at europæerne ikke skulle være afhængige af adgang til amerikanske satellitter.

Og hvis det står til EU-Kommissionens formand, skal europæerne nu genskabe successen med Gallileo – men denne gang med mikrochips. De små chips med elektroniske kredsløb er i dag fuldstændig afgørende for, at moderne teknologi kan fungere.

Når EU-landene eksempelvis gradvist afvikler brugen af benzin- og diesel-biler og i stedet går over til el-biler – ja, så kan disse ikke produceres uden mikrochips. Og hvis Europa ikke har nogen egenproduktion af mikrochips, så kan der ikke produceres en eneste bil i Europa uden leverancer fra eksempelvis Asien.

Det store spørgsmål

Det store spørgsmål, som EU-Kommissionens formand nu stiller medlemslandenes ledere, er, om de fremover ønsker, at EU-landene på helt afgørende områder som medicin, mikrochips og kommunikationsteknologi skal være fuldstændig afhængige af omverdenen og stole på, at lande som Kina og USA leverer alle de ting, europæerne har brug for.

Eller skal EU-landene selv sikre, at der også er produktion af den slags i Europa, sådan at landene ikke er afhængige af omverdenen.

Diskussionen er velkendt blandt EU-landene. Og i kølvandet på coronapandemien blussede diskussionen op igen. Skal Europa have ”strategisk autonomi?” Eller sagt på en anden måde: Er der områder som er så strategisk vigtige for Europa, at der skal være en europæisk produktion?

Det er et stort spørgsmål for EU-lederne. For der er en årsag til, at produktionen af for eksempel medicin og mikrochips er flyttet fra Europa til Asien. I Asien er produktionen billigere.

Så hvis virksomheder nu skal overbevises om, at de fremover skal producere medicin og mikrochips i Europa, hvor omkostningerne er større, skal de have hjælp. Det kan enten være i form af statsstøtte eller at de europæiske politikere gør de asiatiske varer dyrere ved at indføre told – sådan at de ikke kan konkurrere med de europæiske varer.

Det vil dels gøre eksempelvis mikrochips dyrere for en tysk bilproducent – og dermed bliver bilen dyrere for den danske forbruger.

Merkel-exit giver nye muligheder

Strategisk autonomi på afgørende områder kommer ikke uden omkostninger. Både for forbrugerne og for staten. Men også i forholdet til omverdenen.

For det vil næppe blive pænt modtaget, hvis EU-landene fremover gør det sværere for virksomheder uden for Europa at sælge deres varer til EU-markedet. Og dermed har Ursula von der Leyen med dagens tale taget et stort skridt til at starte en diskussion blandt Europas ledere om, hvilken vej EU-samarbejdet skal udvikle sig fremover.

Skal det være et EU med større strategisk autonomi inden for områder som sundhed eller militært? Og i givet fald – hvor meget må det så koste og hvordan skal det gennemføres?

To valg bliver helt afgørende for, hvordan diskussionen om Europas strategiske autonomi kommer til at udvikle sig:

Senere på måneden er der valg i Tyskland. Efter det valg forsvinder forbundskansler Angela Merkel fra den europæiske politiske scene. Merkel har om nogen været det politiske svar på status quo i Europa.

Men med Merkel ude ser man nu den franske præsident, Emmanuel Macron, sætte turbo på hans ambitioner om et EU med meget større strategisk autonomi. Der er præsidentvalg i Frankrig næste år, og hvis diskussionen om et mere selvstændigt Europa skal blive omdannet til reel politik, kræver det nok, at Macron genvælges, og at han får etableret et tæt samarbejde om den sag med Tysklands nye kansler – hvem det end måtte blive.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen og den franske præsident, Emmanuel Macron, lægger op til store forandringer for EU. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Timingen er idéel

Hvis der skal komme beslutninger om mere europæisk autonomi fremover, så er tiden idéel.

EU-lederne har prøvet hvordan det var at stå og mangle medicin og mundbind, og de er ikke svære at overbevise om ideen om en europæisk sundhedsunion.

Overalt i Europa er der virksomheder, som har problemer med manglende leverancer fra Asien af elementer, der er afgørende for europæisk industriproduktion. Og på forsvarsområdet viste evakueringen fra Kabul Lufthavn, hvor lidt europæerne selv er i stand til militært.

Timingen bliver næppe bedre til at sætte Europas strategiske autonomi på dagsordenen. Og det er præcis, hvad Ursula von der Leyen og præsident Macron nu har gjort. De lægger op til store forandringer.

På overfladen lyder det let og logisk, at Europa skal sikre, at der er nok medicin, og at man ikke løber tør for mikrochips. Men bag de lette begreber ligger et kæmpestort, strategisk valg, som Europas politikere står overfor.

Skal EU fremover kunne klare sig selv, eller er Europas politikere parate til, at afgørende samfundsfunktioner som vores sundhedssytem og eksempelvis bilproduktion er afhængig af goodwill fra virksomheder som ligger i lande som Kina?

Den diskussion har raset længe i USA. Efter dagens tale fra Ursula von der Leyen er den diskussion nu også flyttet ind på de bonede gulve i Bruxelles.

Og indenfor de næste måneder rykker den helt op på det højeste politiske niveau, når EU-lederne skal til at diskutere forsvarsunion, sundhedsunion og mange af de andre tiltag som EU-formanden i dag præsenterede.

Facebook
Twitter