Sveriges håndtering af coronakrisen har været på manges læber. Diskussionen er ofte gået på spørgsmålet 'Er svenskerne er gale eller geniale ?' Spørger man personer som Daria Zvereva er sidstnævnte nok det rigtige svar på det spørgsmål.
Et nyt fænomen
Daria Zvereva er nemlig en såkaldt coronaturist - et nyt fænomen, som er opstået under coronakrisen. Til daglig bor hun i Prag med sin hollandske kæreste, og der var de underlagt mange restriktioner. Prag har, ligesom København, været lukket ned. Gaderne er tomme og byens restauranter og butikker holder lukket. Derfor undersøgte Daria muligheden for at komme væk – ud over Hviderusland var den Sverige eneste mulighed i Europa.
Valget faldt på Stockholm, hvor de har boet de seneste tre uger. I Sverige har Daria mulighed for at opretholde en livsstil med restaurantbesøg, manicure og shopping – noget, der ville være umuligt tilbage i Prag.
Mød Daria og hør, hvorfor hun pakkede taskerne og tog til Stockholm:
Flere har set sig lune på Sverige
Daria og hendes kæreste er ikke de eneste. Andre coronatrætte personer er ligeledes rejst til Sverige for at nyde godt af landets liberale coronastrategi.
Siden coronakrisens begyndelse har Sverige vakt opsigt ved at holde igen med restriktioner. Mens de fleste andre lande har lukket ned i ugevis, har blandt andet de svenske restauranter, barer og fitnesscentre holdt åbent.
I stedet for en nedlukning har både den svenske regering og sundhedsmyndighederne appelleret til, at svenskerne selv tager ansvar for at minimere smitterisikoen.
Men selvom det har været muligt at gå på bar og i butikker, er forbruget i Sverige faldet stort set lige så meget som i Danmark under coronakrisen.
Daria er begejstret for at bo i Stockholm, hun føler sig mere fri her end i Prag.
I Stockholm har hun og kæresten indlogeret sig på det berømte svenske Grand Hotel, Sveriges svar på Hotel d'Angleterre. En overnatning koster mellem 4.000 og 20.000 svenske kroner.
Kom med indenfor i Darias suite:
Stockholm får også point i Darias bog for at holde restauranter åbne, men selv i Sverige er der dog grænser, da Daria beder tjeneren om østers lyder svaret ”ikke i disse coronatider”.
Hvis muligheden er der, hvorfor så ikke gøre det?
Men restauranter holder dog stadig åbent, og det samme gør storcentre og neglesaloner. Ifølge Daria er ingen af delene livsnødvendige for hende, men hvorfor ikke benytte det, når hun alligevel har muligheden for det i Sverige?
I denne uges Horisont kan du komme endnu tættere på Daria og hendes liv som coronaturist i Sverige.