Coronavalg i Catalonien: Separatistpartier beholder flertal og kan fortsætte kamp for løsrivelse

Separatisterne sidder fortsat på magten i Barcelona-region, men er splittet på afgørende områder.

Partiet ERC er nu det største af løsrivelsespartierne - og kandidaten Pere Aragonès (th.) står til at skulle stå i spidsen for det politiske samarbejde mellem separatistpartierne. (Foto: pool © Scanpix)

Kampen for selvstændighed og løsrivelse fra Spanien ser ud til at kunne fortsætte i Catalonien.

De to største separatistpartier kan nemlig fortsat danne regering med støtte fra et mindre parti i samme lejr. Det sker på trods af, at den spanske premierminister Pedro Sanchéz' socialistparti faktisk har fået flest stemmer.

Det viser en optælling fra det spanske medie El Pais, efter at regionen i går gik til valg.

Der blev i går stemt med mundbind og god afstand. Valg i Catalonien plejer at være præget af stor kamp om vælgerne. (Foto: Nacho Doce © Scanpix)

Alle 135 sæder i regionalforsamlingen var på spil og med mere end 99 procent af stemmerne optalt, står det klart, at partierne Junts per Catalunya, Esquerra Republicana de Catalunya (ERC) og det mindre separatistparti Candidatura d'Unitat Popular (CUP) sammen kan indtage 74 af pladserne i regionalforsamlingen. Det er fire pladser mere end ved sidste valg.

Det største parti blandt de tre er nu Esquerra Republicana de Catalunya, og man regner stærkt med, at kandidaten Pere Aragonès skal stå i spidsen for samarbejdet.

Resultatet får afgørende betydning for, i hvor høj grad regionen vil kæmpe for den selvstændighed, som mange så brændende ønsker sig.

Indtil valget i går havde separatistbevægelsen også flertal i parlamentet. Det spændende bliver nu, hvad magtfordelingen i regeringen konkret kommer til at betyde. Indtil valget var Junts per Catalunya det største i bevægelsen, mens Esquerra Republicana de Catalunya var det næststørste parti blandt separatisterne.

Junts per Catalunya er det mest radikale af de to partier.

Mange forudser allerede, at en ny erklæring om selvstændighed fra Spanien vil være usandsynlig, fordi bevægelsen er splittet mellem Esquerra Republicana de Catalunyas mere moderate tilgang sammenlignet med Junts per Catalunya konfrontatoriske stil og syn på spørgsmålet om uafhængighed.

Højreorienteret parti stemt ind for første gang

De helt store spørgsmål inden valget var, om eller hvor meget det socialistiske parti ville gå frem og, hvem af separatistbevægelserne der ville klare sig bedst.

Partiet Vox er for første gang valgt ind i parlamentet i Catalonien. Her ses kandidaten Ignacio Garriga (th.) og partileder Santiago Abascal (tv.) (Foto: PAU BARRENA © Scanpix)

Der har i længere tid været spændinger mellem de to ledende kræfter i bevægelsen for uafhængighed - og med valgresultatet står det altså klart, at de bliver de mere moderate separatiser, der får mulighed for at sætte dagsordenen fremover. Hvad det kommer til at betyde i praksis, må tiden vise.

Det højreorienterede parti VOX er nu for første gang valgt ind i Cataloniens regionale parlament og fik i går mere end 7 procent af stemmerne. Partiet er dermed det fjerde største i regionen nu.

Dermed ser fordelingen blandt de største partier sådan her ud:

Socialistpartiet PSC er nu det største. Lige i hælene kommer Esquerra Republicana de Catalunya, der bliver ét mandat større end Junts per Catalunya. VOX får i alt 11 pladser i det lokale parlament.

Corona har lagt en dæmper på valgkampen

Spørgsmålet om selve løsrivelsesprocessen fra resten af Spanien har sammen med håndtering af coronapandemien været de altoverskyggende emner op til valget i går.

Men meget har været radikalt anderledes, end det plejer, fortæller Kasper Kloch, journalist bosat i Barcelona:

- Corona har lagt en dæmper på retorikken og massedemonstrationer, som vi har set over de sidste ti år, men andelen af befolkningen, der ønsker at forlade Spanien, har under hele valgkampen set ud til at være lige så stor, som den hele tiden har været.

Fortalere for Cataloniens uafhængighed var talstærkt på gaden i 2017, da Cataloniens selvstyregering gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Valg i Catalonien er normalt kendetegnet ved passion og intensitet, men det har coronasituationen altså lagt noget af en dæmper på.

Mange havde på forhånd også håbet på, at regionalvalget ville blive udskudt på grund af coronavirusset. Det blev dog afvist af højesteret i Madrid - og derfor måtte indbyggerne i Catalonien i går til stemmeurnerne.

Omkring 300.000 cataloniere valgte at brevstemme. Og valgdeltagelsen endte samlet set på 53,5 procent. Det er den laveste valgdeltagelse i nyere tid.

Antallet af coronasmittede i Catalonien er fortsat langt højere end her i landet - og ifølge spanske medier har omkring 20.000 indbyggere i regionen mistet livet som følge af virusset - som lokalregeringen længe har kæmpet med at håndtere.

Hvad er Catalonien?

Catalonien er en af Spaniens 17 regioner og ligger i det nordøstlige område af Spanien.

Cataloniens største by er Barcelona - og regionen betegnes som en af Spaniens mest velhavende, og der foregår stor produktion af eksempelvis kultur såsom bøger og teaterstykker.

Ifølge Eurostat bor 16 procent af Spaniens befolkning i Catalonien, og tal viser, at der i regionen for eksempel er færre arbejdsløse end i resten af Spanien.

Mange indbyggere i Catalonien mener, at det er dem, der betaler for resten af Spaniens økonomiske problemer.

Konflikten om Cataloniens selvstændighed blussede for alvor op i efteråret 2017, da Cataloniens selvstyreregering gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse, som på forhånd var dømt ulovlig af den spanske forfatningsdomstol i Madrid.

Catalonien nyder en vis grad af selvstyre og har eget parlament, eget politi, uddannelsessystem og egne offentlige medier. Men uafhængighedsbevægelsen vil grundlæggende have komplet selvstyre og være uafhængig af Spanien.

Som det ser ud nu, bestemmer den spanske stat for eksempel over Catalonien i forhold til forsvar, anti-terror og grænsekontrol.

Siden 2017 har det politiske slagsmål om catalansk uafhængighed ligget nogenlunde stille.

Dog har der været større demonstrationer et par gange årligt særligt i Barcelona.

Tekst: Maya Nissen Grafik: Mie Hvidkjær

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter