Coronavirus: Ny diagnosticering får antallet af smittede til at eksplodere

Det giver risiko for fejldiagnosticering, siger ekspert.

Den nye diagnosticering indebærer blandt andet en CT-scanning af lungerne. (Foto: Str © Scanpix)

Næsten 15.000 nye tilfælde af coronasmitte. Sådan lød meldingen fra Hubei-provinsen i Kina onsdag i denne uge.

Det tårnhøje tal lader til at skyldes ændringer i, hvordan det lokale sundshedsvæsen diagnosticerer smittede.

- Det ser ud til, at kineserne har ændret diagnostiske kriterier for, hvad de kalder et coronatilfælde. Det påvirker helt klart antallet af registrerede tilfælde, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Sundhedsvæsnet i Hubei-provinsen i Kina har udvidet kriterierne for at stille diagnosen for coronasmitte. Nu diagnosticeres patienterne ved en kombination af en CT-scanning af lungerne og en lægeundersøgelse - en såkaldt klinisk bedømmelse.

Tidligere kunne diagnosen kun stilles, hvis lægerne havde påvist virusset i prøver fra personens luftveje.

Ændringerne på kriterierne skyldes formentlig, at den tidligere metode er en ressourcekrævende måde at diagnosticere på.

Den nye metode skulle angiveligt også opfange lette tilfælde af smitten i Hubei-provinsen, fortæller Allan Randrup Thomsen.

Den nye metode

Ved den kliniske bedømmelse leder lægerne blandt andet efter symptomer som feber, hoste og åndenød.

- Den nye metode involverer en ren klinisk bedømmelse, sammen med det, vi kalder en CT-scanning af lungerne. Hvis den viser tegn på lungebetændelse, så siger man, at patienten har coronavirusinfektion, siger Allan Randrup Thomsen.

CT-scanningen er en røntgenscanning, hvor man ser efter en skygge på lungerne, som er tegn på infektion.

På baggrund af både scanning og klinisk vurdering kan lægerne diagnosticere patienten meget hurtigere end ved en laboratorieprøve fra patientens luftveje.

Thomas Benfield er klinisk professor ved Hvirdovre Hospital. Han fortæller, at den nye metode har stor risiko for fejldiagnosticeringer.

- Problemet er, at man ikke længere har kapaciteten til at bekræfte smitte ved at teste luftvejsprøver i Hubei. I stedet er man begyndt at finde mulige smittede. Men det er meget upræcist, når man leder efter symptomer og scanninger, som også kan findes ved for eksempel en normal influenza, en lungebetændelse eller noget helt tredje, fortæller han.

Af de 14.840 nye smittede er 13.332 af disse diagnosticeret efter de nye kriterier, oplyser verdenssundhedsorganisationen WHO.

- Det er normalt, at man tilpasser definitionerne ved en nyligt udbrudt smitsom sygdom for at forbedre forståelsen af situationen. De 13.332 klinisk diagnosticerede er ikke nye tilfælde, som er fundet indenfor 24 timer. De er tilfælde fra tidligere i udbruddets stadie, som nu er inkluderet i retrospekt, lyder det i en udtalelse fra WHO.

Risikoen er stadig meget lille i Danmark

Selvom det kan virke voldsomt, at antallet af smittede steg med næsten 15.000 på et enkelt døgn, mener Allan Randrup Thomsen ikke, at der er grund til bekymring herhjemme.

- Jeg mener ikke, at den stigning, vi har set, betyder noget for danskerne. Risikoen i øjeblikket må skønnes at være meget lille, siger han.

Professoren fortæller, at der er størst risiko for en spredning af en epidemi, hvis en smittet bringer virusset til et land, hvor sundhedsvæsnet er dårlig organiseret.

Her kan en såkaldt superspreder - en smittet person, som har smittet flere andre - nemlig nå at starte en ny epidemi uden for Kina.

Både Danmark og vores nabolande har et meget velfungerende sundhedsvæsen, derfor er der ikke stor sandsynlighed for, at en superspreder kan nå at smitte mange danskere, før sundhedssystemet får smitten under kontrol.