Coronavirussets oprindelse er stadig et mysterie for WHO

Eksperter fra WHO har den seneste tid været i Wuhan, for at undersøge, hvordan covid-19 opstod.

Over et år efter de første alvorlige corona-tilfælde blev bekræftet, er det stadig uklart helt præcist, hvor det smitsomme virus stammer fra.

Et pressemøde i den kinesiske by Wuhan i dag skulle have været kulminationen på en næsten én måned lang undersøgelse af corona-virussets oprindelse.

Men der er stadig stor mystik om, hvor virusset egentlig stammer fra, og undersøgelsen har ikke bragt nogle dramatiske nyopdagelser. Sådan lød det i dag fra Peter Ben Embarek, lederen af et hold af forskere fra Verdensundhedsorganisationen (WHO), da han i dag skulle fremlægge deres resultater for verden.

Til gengæld har gruppen kunnet feje en teori, der ellers har huseret længe, næsten helt af bordet.

- Hypotesen om en hændelse på et laboratorie er en ekstremt usandsynlig forklaring på virussets udbrud blandt mennesker, siger Peter Ben Embarek.

- Derfor er det ikke en hypotese, som vi vil arbejde ud fra i fremtidige undersøgelser.

Samtidig er det også stadig uklart, hvor langt virusset allerede havde spredt sig, da de første tilfælde blev opdaget tilbage i december 2019.

Udbruddet menes at være opstået i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. Men ifølge eksperterne har smitten dog ikke kun været begrænset sig til det meget omtalte fiskemarked, den er bare ikke tidligere set i større udbrud.

- Vi kan udelukke, at der har været større udbrud i Wuhan i månederne op til, og det er ikke noget, som har været præsenteret før, siger den danske professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet, Thea Kølsen Fischer, der har brugt næsten en måned på at undersøge data i Wuhan.

Fordi der har været smittetilfælde, samtidig med at de første alvorlige tilfælde af coronavirus blev opdaget på markedet i Wuhan, er det dermed også mindre sandsynligt, at virus skulle være opstået netop her.

- Det har været helt centralt fra starten at se på markedets rolle og se, om det er her, udbrudddet kunne være startet, om det kunne være her, virus er hoppet fra dyr til menneske. Eller om det har været en "forstærker", siger hun.

Derfor har holdet blandt andet kortlagt markedet for at finde ud af, hvor smittetilfældene har været i forhold til boderne, hvor sælgerne og de besøgende har været, og hvilke såkaldte sekvenser, der er blevet identificeret på markedet. En større detektivopgave, som Thea Kølsen Fischer selv kalder det.

- Det er min overbevisning i forhold til de epidemiologiske data, at virus med høj sandsynlighed er blevet introduceret på markedet, enten via et dyr eller et menneske, siger hun.

Smittekæde fra dyr til mennesker stadig uklar

Siden de første tilfælde af corona-virus dukkede op, har eksperterne forsøgt at finde ud af, hvordan virus kan have spredt sig fra dyr, som eksempelvis flagermus eller skældyr, til mennesker.

Skældyr er blevet nævnt som en af de mulige dyr, der kan have fungeret som en slags smittetransport af coronavirus til mennesker. (Foto: STAFF)

Det står dog fortsat uklart. Eksperterne arbejder stadig ud fra, at virus stammer fra flagermus, der i forvejen huser flere andre typer coronavirus og formentlig er spredt via et andet dyr, men nærmere et endeligt svar er forskerne altså ikke kommet.

Virusprøver fra dyrene har vist sig at være enslignende, men ikke identiske med den type virus, der er fundet i mennesker.

Det er samtidig ekspertgruppens vurdering, at eftersom eksempelvis både katte og mink har vist sig modtagelige over for virus, kan der også være andre dyr, som agerer smittespredere.

Lidt for gode venner med Kina

WHO har førhen mødt skarp kritik for ikke at have anlagt en skarpere tone over for Kinas håndtering af coronavirusset.

Ikke mindst fra USA's tidligere præsident, Donald Trump, som blandt har langet ud efter WHO for at have haft for stor tillid til Kinas oplysninger og for at være for sen til at slå alarm over for verdenssamfundet.

Håndteringen fik USA, som var WHO's største bidragsyder, til at trække støtten til organisationen.

Han er dog lang fra den eneste, der har set skævt til WHO’s forhold til Kina.

Kritikken har også lydt fra sundhedsforskere verden rundt, ligesom også Japans vicepremierminister, Taro Aso, i april sidste år udtalte, at man visse steder var begyndt at referere til WHO som ”Chinese Health Organization” på grund dets tætte bånd til Beijing.

Samtidig lød meldingen fra Taiwan, at WHO havde ignoreret deres tidlige advarsler om virusudbruddet i slutningen af december 2019.

Gentog Kinas officielle udmeldinger

En af de ting, der har vakt kritik, er blandt andet WHO's gentagen af Kinas udmeldinger i begyndelsen af corona-udbruddet.

I midten af januar 2020, da virusset havde spredt sig ud over Kinas grænser, hævdede den kinesiske regering for eksempel, at virusset stadig kunne ”forebygges og kontrolleres".

Man fastholdt også, at der ingen beviser var for, at virusset kunne smitte mellem mennesker i en stor skala. En påstand, som WHO gentog.

I februar 2020 uddelte WHO også store roser til Beijing for at "sætte en ny standard for gennemsigtighed og kontrol af et virusudbrud" blandt andet ved at bruge massive nedlukninger, lokal karantæne og omfattende smitteopsporing til at få smittetallene ned.

- Kina har købt verden mere tid, lød det blandt andet fra WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, under en WHO-konference i midten af februar sidste år.

WHO fik først adgang til Kina, efter Tedros Adhanom, WHO's generalsekretær, havde aflagt Kinas præsident, Xi Jinping et besøg i slutningen af januar 2020. (Foto: pool © Scanpix)

Men mens WHO har fremhævet den kinesiske indsats som et eksempel til efterfølgelse, har de samtidig ikke taget højde for Kinas lemfældige omgang med menneskerettighederne i sit forsøg på at inddæmme virusset.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er blandt dem, der har kritiseret WHO for at ignorere Kinas brud på menneskerettighederne, blandt andet i form af omfattende censur, i forbindelse med indsatsen.

Lagde intet pres på Kina

Organisationen har slet ikke lagt nok pres på den kinesiske ledelse, lyder kritikken fra flere internationale sundhedsforskere:

- De kunne have lagt mere pres på - særligt i de tidlige stadier, hvor der foregik mørklægning og ikke blev handlet på udbruddet, lyder det fra Yanzhong Huan, ekspert i global sundhed med speciale i Kina ved Seton Hall Universitet, til New York Times.

Under Sars-udbruddene i 2002 og 2003, hvor 700 mennesker mistede livet på verdensplan, lagde WHO betydeligt mere pres på Kina for manglende gennemsigtighed og kritiserede endda landet offentligt for at forsøge af mørklægge udbruddet.

Det økonomiske aspekt

Også Kinas voksende økonomiske indflydelse på Verdenssundhedsorganisationen har vakt bekymring.

Siden organisationen blev grundlagt i 1948, har den været finansieret af bidrag fra medlemslandene, men også af frivillige bidragsydere.

Fordelingen har dog ændret sig med årene, og bidrag fra WHO's 194 medlemslande udgør nu kun 20 procent af organisationens budget.

Samtidig er Kinas medlemsbidrag vokset i løbet af de senere år. Ifølge Deutsche Welle er det kinesiske WHO-bidrag steget med 52 procent siden 2014 til cirka 76 millioner dollars i 2019 - altså 467 millioner danske kroner.

Samtidig har Kina øget sine frivillige bidrag, som i 2019 udgjorde knap 12 millioner i 2019, næsten 74 millioner danske kroner.

Sidste forår gav Kina så WHO yderligere to store tocifrede millionbidrag, efter USA's udmelding om, at man ville indefryse de amerikanske WHO-indbetalinger.

Kina er dog langt fra WHO's største bidragsyder, ikke mindst når man sammenligner med sidste år stod for næsten 15 procent af de samlede bidrag til WHO. Også Storbritannien, Tyskland og Japan yder større bidrag end Kina.

Unødvendig og vildledende ros

Fra dem, der tager WHO i forsvar, lyder det, at det er begrænset, hvor stor indflydelse WHO har på en enkelt nation, og at et øget pres på Kina kunne have forværret krisen.

- Dette kunne potentielt have ført til, at Kina havde delt mindre information med verdenssamfundet, eller at Beijing simpelthen havde nægtet WHO-eksperter adgang til landet, lyder det fra Thomas des Garets Geddes, research-fellow ved Mercator Instituttet for Kina-studier i Berlin, til tyske DW.

Han tilføjer dog, at det ikke forklarer, hvorfor WHO følte sig nødsaget til at rose Kina til skyerne for sin håndtering af virusset.

- Sådan overdreven og undertiden endda vildledende ros var unødvendig og forkert, lyder det.

Hvordan har WHO reageret på kritikken?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen selv reagerede man i begyndelsen af sidste år rettidigt på de oplysninger, man dengang fik af Kina.

Det samme svar lyder til kritikken af, at WHO i midten af januar 2020 gentog de kinesiske myndigheders påstand om, at der ingen beviser var for smitte mellem mennesker.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesu, har afvist, at han var for hurtig til at rose den kinesiske indsats og fastholder, at landets hårde linje har gjort en betydelig forskel i den globale kamp mod corona.

Generaldirektøren takkede flere gange Kina for hurtigt at dele sine informationer med resten af verden:

I juni kom det frem, at Kina rent faktisk havde tilbageholdt afgørende data om smitten over for WHO i en uge. Her beskrev nyhedsbureauet AP, hvordan WHO godt var klar over, at Kina tilbageholdt informationer, men at man forsøgte at sikre sig oplysningerne blandt andet ved at bevare et godt forhold til Kinas styre.

Ifølge Bruce Aylward, generaldirektørens øverste rådgiver, var det tætte samarbejde med Kinas styre helt afgørende for WHO's forståelse af udbruddet.

- Det var helt afgørende i de tidlige stadier af det her udbrud at have fuld adgang til samtlige oplysninger, og at komme helt ned på jorden og samarbejde med kineserne for at forstå det, lød det fra Aylward, som ledte en WHO-mission til Kina i februar 2020, ifølge Reuters.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk