Costa Concordia: Kaptajn skal 16 år bag tremmer

Kaptajnen for Costa Concordia er kendt skyldig i uagtsomt manddrab for sin rolle i forliset ved Giglio, der kostede 32 livet.

Kaptajn for Costa Concordia Francesco Schettino i retten i Grosseto. (Foto: Alberto Pizzoli © Scanpix)

Kaptajnen fra ulykkesskibet Costa Concordia skal 16 år bag tremmer for sin rolle i forliset ved ferieøen Giglio, der fik dødelig udgang for 32 personer i 2012.Det har en domstol i Grosseto netop afgjort, skriver nyhedsbureauet Reuters.Anklagerne havde krævet kaptajnen, Francesco Schettino, idømt 14 års fængsel for uagtsomt manddrab. De havde også krævet ham fængslet i ni år for at have forårsaget forliset og i tre år for at forlade skibet efter ulykken. Endelig havde anklagerne krævet en straf på tre måneders fængsel for falsk vidnesbyrd.

Dermed endte dommen altså med at blive ti år kortere, end anklagerne havde krævet.

32 blev dræbt i forlisetUlykken skete i januar 2012, da det 290 meter lange og 38 meter brede krydstogtskib sejlede for tæt på Giglio og ramte et klipperev.

Dermed blev der revet hul i siden på krydstogtskibet, og en kaotisk evakuering af de cirka 4.200 passagerer og besætningsmedlemmer måtte gennemføres i mørket. 32 personer mistede livet i det vinterkolde vand.Anklagerne har under retssagen hævdet, at kaptajnen kunne have reddet alle ved at beordre skibet evakueret øjeblikkeligt.

Costa Concordia lå delvist under vand ved ferieøen i mere end to år, før skibet blev bragt på højkant og trukket væk år i en af de mest komplekse bjærgningsaktioner, der til dato er blevet udført til havs.

Sådan så det ud i januar 2012, da det enorme krydstogtskib Costa Concordia forliste ved Giglio. (Foto: Arkivfoto: Filippo Monteforte © Scanpix)

Fastholdt sin uskyldFrancesco Schettino har gennem den 19 måneder lange retssag fastholdt sin uskyld. Han har nu mulighed for at appellere dommen, og en eventuel appelsag kan trække ud i adskillige år.Kaptajnen har pålagt sin besætning en del af ansvaret for forliset. Han har også hævdet, at han faldt i en redningsbåd og derefter blev beordret til ikke at vende tilbage til det delvist kæntrede skib.

Facebook
Twitter