Costa Rica lover nul CO2-udledning

Mens de rige G8-lande ikke kan blive enige om bindende mål for udledningen af CO2, lover det lille mellemamerikanske land Costa Rica nu at sætte sin udledning ned til nul.

Mens de rige lande på G8-topmødet i Tyskland ikke har kunnet blive enige om at vedtage bindende mål for at mindske udledningen af drivhusgassen CO2, lover det lille mellemamerikanske land Costa Rica nu at sætte sin udledning ned til nul.

- I 2021, som er 200-året for Costa Ricas uafhængighed, vil vi være et CO2-neutralt land, sagde landets præsident Oscar Arias i går.

Øget indsats for skovplantning

Dermed vil landet blive det første i verden, der ikke bidrager til klimaændringerne.

I forvejen dækker vand- og vindkraft 96 procent af elektricitetsforsyningen, og landet vil nu nedsætte udledningen fra transport, landbrug og industri så meget, at en øget indsats for at plante mere skov kan opsuge den CO2-udledning, der bliver tilbage.

Facebook
Twitter