Cuba-ekspert: Det skal du vide om Fidel Castro

Elsket og hadet. Ekspert giver sine bud på, hvad der er vigtigst at vide om Cubas tidligere leder.

Et af mere sjældne billeder af den cubanske leder i jakkesæt er fra 1999, hvor han prøver et par solbriller. (Foto: CHRISTOPHE SIMON © Scanpix)

I godt et halvt århundrede var Fidel Castro ved magten i Cuba.

Generationer efter generationer er vokset op med den kontroversielle socialistiske leder og har fulgt med, mens 'kammeratens' fuldskæg hen over årene grånede og militæruniformen blev skiftet ud med et mere blødt og afslappet træningssæt.

Nu er Fidel Castro død, 90 år gammel. DR Nyheder har derfor bedt lektor ved Københavns Universitet og Cuba-ekspert Jan Gustafsson give fem bud på det vigtigste, man skal vide om manden, der gennem årene ifølge styret selv overlevede over 600 mordforsøg og stadig er Guinness-rekordholder for længste tale, efter han i 1986 under en kongres talte i syv timer og 10 minutter.

1. Fem årtier ved magten

Fidel Castro kom til magten i 1959, da han med sin guerillahær besejrede diktatoren Fulgencio Batista. I 2006 overlod han på grund af sygdom sine arbejdsopgaver til sin bror Raul Castro, og i 2008 trak han sig endeligt fra posten som landets leder.

De mange år i spidsen for det socialistiske styre på den caribiske ø er det første, som Jan Gustafsson nævner som vigtigt at vide.

- Han var en af de ikke-kongelige ledere, der har været længst ved magten i nyere tid. Så han havde en utrolig evne til at holde fast i magten, siger han:

- Mange generationer er vokset op med ham på godt og ondt. Og uanset, om man har beundret ham eller ej, så skaber hans død en tomhed. For mange er det en faderfigur, man mister, og i sådan situationer får det tit folk til at spørge sig selv, hvor er vi nu?

Et billede fra en af Fidel Castros første taler i 1959. Castros taler er sidenhen blevet legendariske for deres varighed på ofte mange, mange timer. Med på talerstolen i Havana er Che Guevara ude til venstre. (Foto: ho © Scanpix)

2. Forsvarer af en utopi

Ideen om at kunne skabe et helt andet samfund bliver begravet sammen med Fidel Castro, og netop hans rolle som forsvarer for en utopi er noget af det mest spændende ved hans figur, siger Jan Gustafsson.

- Han var forsvarer for en utopi. Han symboliserede ideen om et alternativt samfund. Om den så fungerede eller ej, er en anden sag, men han symboliserede den her brede opfattelse af, at man kunne gøre noget andet. Det gik af mode i 1990'erne, og siden har man ikke rigtig set det nogen steder i verden, siger han.

Selv om Fidels Castros Cuba med god grund er blevet kritiseret som ufrit, udemokratisk og undertrykkende over for politiske modstandere, siger Jan Gustafsson, at styret i sin grundtanke adskiller sig væsentligt fra andre kommunistiske styrer.

- Cubanernes forhold til kommunismen har altid været anderledes end i Sovjet. Man havde sit eget idésæt, der var mere baseret på nogle nationalistiske tanker. Ideen om, at man kunne kreere det ideelle samfund inden for øens grænser.

- Grunden til, at man senere hen tog Sovjetkommunismen til sig, var, fordi man havde brug for det af økonomiske og militære årsager, siger han.

Selv om der nogle gange var langt mellem ideen og den faktiske dagligdag på Cuba, så har ideen om et ideelt styre i høj grad præget cubanerne.

- Folk har følt, at de levede i en særlig situation. Man havde en fornemmelse af at leve i en permanent undtagelsestilstand blandt andet på grund af det stærke modsætningsforhold til USA, siger Jan Gustafsson.

3. Modstanden mod USA

Netop modstanden mod magtfulde USA var noget, der gjorde Fidel Castro til en af de mest betydningsfulde skikkelser i det 20. århundrede.

- At man så tæt på USA's grænser havde nogen, der talte USA midt imod og gjorde det i mere end et halvt århundrede var unikt. At man var i stand til at opretholde den position er væsentligt, siger Jan Gustafsson og nævner, at det er offentligt kendt, at USA flere gange har forsøgt at vælte styret og slå Castro ihjel.

4. En kontroversiel person

Fidel Castro har altid været både elsket og hadet, og sådan er det stadig. Og netop den modsætning er også vigtig at kende, siger Jan Gustafsson.

- Han er både et symbol på det gode og det onde. For mange på venstrefløjen står han stadig som et symbol på en stor revolutionær, men der er også rigtig mange, der synes det er godt, at han er død.

Modstanden mod Castro blev især tydelig i 1990'erne, hvor en stor del af verdens socialistiske styrer brød sammen, og Berlinmuren faldt.

- Det betød, at Cuba mistede sine økonomiske forbundsfæller. Det medførte en økonomisk krise. Folk havde ikke mad nok, der var masseudvandring, og man så uroligheder, som man ikke havde set før, siger Jan Gustafsson.

Men selv om han havde mange modstandere, var der også en god tid i 1980'erne, hvor der var ro, og det fungerede. Mange troede på utopien, siger Jan Gustafsson.

Det var også den økonomiske krise i 1990'erne, der for alvor fik ideen om et samfund, der byggede på lighed frem for forbrug, til at krakelere, da styret blandt andet åbnede op for, at man kunne lave mindre virksomheder og indførte to valutaer, der gjorde det muligt at betale med cubanske dollar, der følger kursen på den amerikanske dollar.

- Den lighed, som revolutionen byggede på, begyndte at forsvinde. Og det er den udvikling, der er fortsat. Nogle cubanere får pludselig mulighed for at køre taxi for turister eller har måske familie i udlandet, der kan sende penge. Det betyder, at nogle bliver mere velhavende. Så ideen om et socialistisk samfund blive slidt, siger Jan Gustafsson.

- Man gør det jo bevidst fra regeringens side, fordi man finder ud af, at det med at nationalisere alt giver bagslag for økonomien. At systemeet simpelthen var for bureaukratisk og langt fra effektivt for økonomien.