Cubas ubestridte leder

Castro har været den ubestridte leder af den cubanske revolution siden indtoget i Havanna den 1. januar 1959. Men var han da en glødende kommunist i forklædning

Ikonet Castro. Billedet er fra februar 2006. (© Scanpix)

Fidel Castro stod i januar 1959 i Havanna som den ubestridte leder af 26. juli-bevægelsen og af revolutionen, og har været det lige siden.

Et af de hedt diskuterede spørgsmål er, om Fidel Castro allerede da var "en kommunist i forklædning", eller om radikaliseringen af Castro og af revolutionen var et resultat af mange faktorer i et kompliceret samspil.

Sammensmeltning

Cubas "traditionelle" kommunistparti tog i starten af oprøret mod Bastista afstand fra Castro-gruppens væbnede kamp, men sluttede i den sidste fase op bag 26. juli-bevægelsen. Kommunisterne samarbejdede tæt med de revolutionære efter magtovertagelsen, og lod - som flere andre organisationer - partiet slå sammen med 26. juli-bevægelsen i en proces der endte med enhedspartiet, der fra 1965 kaldte sig det kommunistiske parti.

Fremtrædende kommunister fik centrale poster i stats- og regeringsapparatet allerede i tidlige stadier af opbygningen, og samtidig stillede Sovjetunionen sig parat med samarbejde og handel - i modsætning til USA, der meget hurtigt stillede sig fjendtligt til revolutionen. Amerikanske selskaber og ejendom blev nationaliseret i 1960.

Nogle hæfter sig ved, at Fidels lillebror, den femår yngre Raul, allerede inden angrebet på Moncada-kasernen i 1953 havde været medlem af den kommunistiske ungdomsorganisation. Raul var også meget tidligt efter revolutionens sejr, i Sovjet og Østeuropa, for at forhandle.

Militant retorik

I samme takt som konflikten med USA eskalerede, blev den cubanske revolution radikaliseret og båndene til Sovjetunionen og østblokken forstærket. Det blev ikke mindst udtrykt i Fidel Castros retorik, der blev stadig mere militant anti-imperialistisk og pro-kommunistisk. Det har uden tvivl også spillet ind, at de demokratisk-nationalistiske eksempler, som Castro som ung var inspireret af, var blevet rendt over ende - ikke mindst regeringen i Guatemala, der blev styrtet ved et USA-organiseret militærkup i 1954.

Det mislykkede amerikanske forsøg på at invadere Cuba - Svinebugten 1961 - var også på afgørende vis med til at radikalisere Castro. Og samtidig placerede det Cuba - og Castro - som et globalt revolutionært ikon, der inspirerede, ikke mindst befolkninger i det øvrige Latinamerika.

Omdrejningspunkt

Det afgrundsdybe modsætningsforhold til USA har været et omdrejningspunkt for Castro siden 1960. Forholdet til Latinamerika har til gengæld bølget frem og tilbage, alt efter de politiske tendenser på kontinentet.

Efter en årrække, hvor de politiske centrum-venstrekræfter har vundet betydeligt terræn på kontinentet, er den nu 80-årige Castro en figur, der ikke kun tolereres ud fra en realpolitisk stat-til-stat filosofi, men som anses for at være en velkommen gæst.

Facebook
Twitter