Cyberangreb eskalerer: Nordkorea truer med at angribe Det Hvide Hus

Pyongyang skruer op for den anti-amerikanske retorik og beskylder Obama for at sprede rygter om, at landet stod bag cyberangrebet på Sony.

Nordkorea truer nu med at angribe Det Hvide Hus, Pentagon og "hele det amerikanske fastland, den sump af terrorisme".Det skriver den britiske avis The Telegraph.Meldingen kommer fra den magtfulde nationale forsvarskommission, der advarer om, at dens 1,2 millioner soldater er klar til at anvende enhver form for krigsførelse mod USA.Den slags retorik er ren rutine for Nordkoreas propagandamaskine, i de perioder bølgerne går højt mellem USA og Nordkorea.

Men den lange nyhed fra Nordkoreas nyhedsbureau sent søndag understreger alligevel, hvor gal Pyongyang er over den satiriske film "The Interview", der handler om et attentat på Nordkoreas diktator Kim Jong-un orkestreret af FBI.Cyberangreb eskalerede til trusler om terrorBalladen er udsprunget af et cyberangreb mod Sony Pictures den 24. november, som USA beskylder Nordkorea for at stå bag.Angrebet eskalerede til trusler om terrorangreb mod biografer, der viste filmen, og det fik i sidste uge Sony til at aflyse premieren.

Men den aflysning er langt fra nok for Nordkorea. Kim Jong-un er rasende over, at Obama "uforsvarligt" spreder rygter om et af verdens mest lukkede lande.Nordkorea mener nemlig, det kan bevise, at det ikke stod bag, og har derfor foreslået en fælles efterforskning med USA.USA og Nordkorea i krig med hinandenNordkorea og USA er teknisk set i krig med hinanden, da Koreakrigen 1950-53 endte med en våbenhvile og ej en fredsaftale.USA har omkring 28.500 soldater i Sydkorea for at holde naboen mod nord i skak.

Facebook
Twitter